Mini-biavleren og jeg gik og talte om honning. Der findes jo meget forskelligt honning. I den lokale biavlerforening er vi så heldige at have honning, der overvejende består af nektar der er hentet på Lindetræer, det er Lindehonning. Vi kender også til akaciehonning, lynghonning, raps-honning, og blomster-honning.
Men så begyndte vi at tale om honning vi havde set på diverse markeder. Vi har set kanelhonning, valnødehonning, myntehonning og chilihonning. Men de honninger er anderledes, for her er det ikke bierne der har hentet nektar på bestemte planter, men derimod honning der er tilsat smag. Enten har man blandet dem op med krydderier eller et ekstrakt, eller man har ladet honningen opsuge smag fra blade eller nødder, og så siet smagsgiverne fra, eller lade dem ligge i.
Hvor meget kan man egentlig tilføre honningen, og stadig få lov at kalde det honning? Hvornår har man tilsat så meget, at det ikke længere kan kaldes honning, men er blevet til et andet produkt og skal kaldes noget andet?
Honning må ikke tilsættes noget som helst
Der findes en bekendtgørelse om honning. Her kan man slå op, hvad honning er.
Du kan klikke her og se den: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2003/836
Af den fremgår det at:
§ 4. Honning må ikke tilsættes fødevareingredienser, herunder tilsætningsstoffer til fødevarer, ligesom andre tilsætninger end honning er forbudt, hvis produktet markedsføres som honning eller anvendes i et produkt, der er bestemt til konsum.
Det betyder, at det ikke er tilladt at sælge honning der er rørt krydderier op i, og så kalde det kryderiets-navn-honning. Så chili-honning er altså ikke honning. Det betyder også at det er i strid med reglerne at lade sin honning trække på eksempelvis mynteblade, og sælge den som mynte-honning.
Når jeg sammenholder det med vejledning for markedsføring af fødevare, så er det vildledende hvis man blot ændre sine etiketter til “Honning tilsat mynte”, fordi det ikke længere, ifølge bekendtgørelse om honning, er honning, og derfor ikke må benævnes som sådan. Måske derfor du ser at Jakobsen.dk, sælger deres blandingsprodukter som eksempelvis Kanel-topping, som netop er honning tilsat kanel og sirup.
Reglerne betyder også at det er forbudt at sælge honning i Danmark som er tilsat sukker, eller som indeholder sukker, som bierne har sat i tavlerne. Så derfor bør alle biavler sikre sig at ingen vinterfoder-tavler kommer med i produktionen.
Så der kommer altså ingen lakridshonning i vores honningbod.
Det er afgørende om vi sælger honning, eller fødevareprodukter baseret på honning
Honning er en fødevare der af fødevarestyrelsen regner for uproblematisk. Derfor er der mere lempelige regler for salg af honning og biavlerprodukter, end der er for mange andre fødevare. Hvis loven ikke længere regner biavlerens produkt for honning, fordi biavleren har tilsat smag til honningen, så er det ikke længere reglerne for salg af honning, som gælder, og så kan man let komme til at bryde fødevarestyrelsens regler for salg af fødevare.
Vores salg er såkaldt stalddørssalg:
Salg af honning direkte til forbrugere
Find ud af, hvad du som biavler må sælge direkte til forbrugere fra f.eks. en vejbod.
Hvad må du sælge?
Du må sælge honning og andre biprodukter som propolis, pollen og gelé royale.
Hvem må du sælge til?
Du må sælge dine produkter direkte til den endelige forbruger.
Hvis du vil sælge dine produkter til forbrugere fra f.eks. en gårdbutik eller til lokale butikker og restauranter, gælder nogle andre regler.Hvor må du sælge fra?
Du må sælge honning og andre biprodukter fra din ejendom eller fra en bod ved vejen ud for dit hjem.
Hvor meget må du sælge?
Der er ingen mængdebegrænsning på honning og andre biprodukter.
Vigtige krav og regler
Du skal holde salg direkte til forbrugere adskilt fra andre fødevareaktiviteter på ejendommen.Salget skal ske hygiejnisk forsvarligt. Fødevarerne må ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning.
Kan vi skrive på vores honning at den ikke er varmebehandlet?
Vi har set det et par gange på honning-etiketter eller på hjemmesider der markedsfører honning, at der står på at honningen ikke er varmebehandlet. “Det er vores honning heller ikke”, fastslår minibiavleren. “Det må den da heller ikke være”. Det har vi lært nede i Holbæk og Omegn Biavlerforening.
I bekendtgørelse om honning” nævnes der specifikt betingelser vedrørende varmebehandling af honning. I § 5, stk. 1, nr. 4, angives det at honning ikke må være varmebehandlet på en måde, så de naturlige enzymer er blevet ødelagt eller væsentligt svækket (det sker omkring de 40 grader). Dette punkt fastsætter klare begrænsninger for, hvordan honning må behandles varmemæssigt, for at sikre at de naturlige kvaliteter og sundhedsmæssige fordele ved honning bevares. Det fremhæver vigtigheden af at opretholde honningens naturlige egenskaber og forbyder behandlingsmetoder, der kunne skade disse egenskaber.
Men derfor kan vi da også skrive på vores honning, at den ikke er varmebehandlet? eller at den er koldpresset? Så kunne vi jo også skrive at vi ikke har tilsat noget?
Men det ville være i klar modstrid med reglerne for markedsføring. Det ville være vildledende at anprise, at en honning ikke er varmebehandlet eller ikke har tilsætningsstoffer, da sådanne praksisser er forbudt. Det kan give indtryk af, at produktet har særlige kvaliteter, men som ikke adskiller sig fra standardkravene for honning.
Du kan læse “Vejledning om mærkning af fødevarer”
Holbæk og omegn biavlerforening har til huse i Andelslandsbyen Nyvang. Der er klubhuset, og den store bigård. Medlemmerne i klubben Read more
Høsting af honning er en central del af biavl, og der er mange måder at gøre det på. En af Read more
Så opbragt dagen, hvor vi kunne høste honning for første gang. Det er lidt spændende, for vi har været uden Read more
I år høstede vi vores honning på grundlovsdag. Rapsmarkerne er nu mere grønne end gule, så det træk er på Read more
0 kommentarer