lille honningebi

Den Gode Honning

lille honningebi

Den Gode Honning

Kursus i kyndig biavl

Kursus for kyndi­ge biavlere

af Biavleren | maj 25, 2025

Onsdag morgen pakke­de jeg bilen og kørte mod Flak­keb­jerg. Jeg skulle på kursus som kyndig biav­ler – noget jeg havde set frem til længe. Kurset løb over tre dage og samle­de 36 biav­le­re fra hele landet, som alle gerne ville blive bedre til at spotte sygdom­s­tegn i bier­nes yngel og blive godkendt til at syne bifamilier.

Hvad er en kyndig biavler?

En kyndig biav­ler er en erfa­ren biav­ler, som har gennem­ført et kursus godkendt af myndig­he­der­ne og har fået bevis på, at vedkom­men­de kan vurde­re bisund­hed. Det bety­der, at en kyndig biav­ler må syne bifa­mi­li­er og udste­de sund­hed­s­at­te­ster – et doku­ment, der skal følge bierne, når de sælges eller flyttes.

Kyndi­ge biav­le­re er en del af Offent­lig Bisyg­doms­be­kæm­pel­se og arbej­der i prak­sis under tilsyn af den lokale biin­spek­tør. I sidste ende hører hele ordnin­gen under Per Kryger ved Aarhus Univer­si­tet, som er natio­nalt ansvar­lig for over­våg­ning og bekæm­pel­se af bisyg­dom­me i Danmark.

Som kyndig biav­ler har man ikke bare ansvar for sine egne bier, men også for at beskyt­te andres. Man skal kunne kende forskel på raske og syge bifa­mi­li­er, vide hvor­når der skal udta­ges prøver, og hvor­dan man reage­rer ved mistan­ke om meldeplig­ti­ge sygdom­me. Det er en tillid­ser­klæ­ring – og en vigtig del af det fælles arbej­de med at holde bierne sunde i hele landet.

Velkomst og sunde bier

Vi begynd­te med en intro­duk­tion til, hvad det egent­lig vil sige, at bier er sunde. Ikke bare om de er mange, men om yngel­le­jet er kompakt, bierne arbej­der som de skal, og stadet lugter rent.

Vi talte om, hvad man skal se efter, når man syner bier – og hvor­når man vælger at udtage prøver. Vi lærte, hvad en kyndig biav­ler skal holde øje med, når bierne skal synes med henblik på at udste­de en sund­hed­s­at­test. I under­vis­nin­gen blev der gennem­gå­et sygdom­me, der er forår­sa­get af svampe og bakterier:

Svam­pe­syg­dom­me:

  • Stenyn­gel
  • Kalkyn­gel

Bakte­ri­e­syg­dom­me:

  • Ondar­tet bipest (ameri­kansk bipest)
  • Godar­tet bipest (euro­pæ­isk bipest)

Der blev også gennem­gå­et de syv meldeplig­ti­ge sygdom­me og skade­gø­re­re i dansk biavl:

  • Ondar­tet bipest (Paeni­ba­cil­lus larvae)
    – Bakte­rie. Angri­ber forseg­le­de larver. Tråd­test posi­tiv. Lugter surt.
    – Meget smit­som. Spore­dan­nen­de. Kræver destruktion.
  • Euro­pæ­isk bipest (Melis­so­coc­cus pluto­ni­us)
    – Bakte­rie. Rammer åben yngel. Larver dør før forseg­ling.
    – Surt lugten­de, forv­red­ne larver. Bekæm­pes ved sanering.
  • Stenyn­gel (Asper­gil­lus sp.)
    – Svamp. Mumi­fi­ce­re­de, hårde larver (“sten”).
    – Sjæl­den. Kan være sund­heds­far­lig for mennesker.
  • Traké­mi­de (Acara­pis woodi)
    – Mide. Går i bier­nes luft­ve­je (trakéer).
    – Bier mister flyve­ev­nen. Vinger ud til siden.
  • Tropila­elaps­mi­de (Tropila­elaps spp.)
    – Mide. Angri­ber yngel. Meget hurtig forme­ring.
    – Ikke fundet i Danmark. Giver defor­me bier og yngeldød.
  • Lille stade­bil­le (Aethina tumida)
    – Insekt. Ødelæg­ger voks, honning og yngel.
    – Giver gæring og skader. Fund i Syditalien.
  • Ameri­kansk bipest (vari­ant) (Paeni­ba­cil­lus larvae ssp. pulvi­fa­ci­ens)
    – Vari­ant af ondar­tet bipest. Behand­les som nr. 1.

Der var også under­vis­ning i mere almin­de­li­ge ting, som voks­møl osv. Og om stade­hy­giej­ne og gode procedurer. 

Dagen slut­te­de med, at jeg – sammen med de andre – tog ud i bigår­den og gennem­gik Flak­keb­jergs bier og under­søg­te for sygdom­me. Udover at gennem­gå tavler­ne skulle vi også udtage en biprø­ve med henblik på at tælle varroamider.

Lille stadebille med larve
Lille stade­bil­le er endnu ikke fundet i Danmark, Men finder man den, er der meldepligt. Og stadet skal brændes. 

Tors­dag stod den på varroasyge

Jeg var på morgen­hol­det, der tors­dag morgen skulle vaske bier og tælle varro­a­mi­der. Vi var alle blevet bedt om at tage en prøve med fra vores egne bier, så jeg talte mider­ne i mine egne stader. Der var ingen proble­mer overhovedet.

I under­vis­nin­gen blev det gennem­gå­et, hvor­dan man tæller mider, og hvor vigtigt det er at reage­re i tide. Vi fik genop­fri­sket alle de proble­mer, miden fører med sig – det, man kalder varroa­sis eller varroasyge:

  • Deform vinge­virus
  • Akut bipa­ra­ly­se
  • Kronisk bipa­ra­ly­se

Der blev talt om proble­met med, at der i Danmark ikke sælges godkend­te bekæm­pel­ses­mid­ler i bima­te­ri­a­le­bu­tik­ker. I mange lande i Europa bruges bekæm­pel­ses­mid­ler, som bierne har udvik­let resi­stens imod. Derfor søger biav­le­re nu mod nye måder at bekæm­pe varroa på.

I Danmark bruges orga­ni­ske syrer, som findes natur­ligt i natu­ren. Men vi ser stadig store bitab. Derfor forskes der i hele Europa – også i Danmark – i mere innova­ti­ve metoder.

Mange af kursi­ster­ne hørte om det her for første gang, og de var meget spør­gen­de. Mini-biav­le­ren og jeg har benyt­tet os af meto­den siden 2023, hvor vi deltog i et kursus om netop det. Så jeg kunne dele mine erfa­rin­ger. Der er virke­lig mange måder at holde bier på.

Nogle kursi­ster havde få stader, som jeg. Andre havde op mod 50. Det giver nogle helt andre udfor­drin­ger – både med behand­ling og orga­ni­se­ring. Men på disse kurser er det typisk fritids­bi­av­le­re. Erhvervs­bi­av­ler­ne har deres egne meto­der – og egne problemer.

Fredag – tavler og tavshed

Alle skulle have deres egen tavle­prø­ve med. Bort­set fra mig. Jeg havde misfor­stå­et beske­den og troede, jeg kunne bruge en tavle, jeg havde afle­ve­ret tidli­ge­re på måne­den – men den var ikke under­søgt endnu og kunne slet ikke bruges bagef­ter. Så jeg lånte en tavle af Flakkebjerg.

Vi under­søg­te tavler­ne for sygdom­me og så også på andres prøver. Der blev snak­ket og peget, og vi teste­de os selv i, hvad vi skulle se efter som kyndi­ge biavlere.

Vi så også eksemp­ler på lille stade­bil­le og forskel­li­ge mider.

Og så blev det rigtig klamt

Nu skulle vi se biav­ler­nes værste mare­ridt: ondar­tet bipest.

Fra Flak­keb­jergs fryse­rar­kiv fik vi udle­ve­ret tavler med doku­men­te­ret bipest. Ynglen i de forseg­le­de celler var blevet ædt af bakte­ri­en og var nu en brun mos – og selv efter frost­be­hand­ling kunne vi lave tråd­test og se de seje stren­ge, når vi prik­ke­de med tandstik. 

Og så var der lugten. Først svag. Men efter­hån­den som tavler­ne blev varme, mærke­de man den mere. Det lugte­de jordet, surt og kvalmt. Ikke vold­somt – men insi­ste­ren­de. Per beskrev det som surdej eller ølbryg. Det synes jeg slet ikke. Det var mere en syg, rådden lugt. Noget i min hjerne sagde, at det her var forkert, og jeg kunne mærke at gav opkastfornemmelser. 

Da jeg kom hjem, smed jeg alt mit tøj direk­te i vaske­ma­ski­nen og gik i bad. Vi havde haft hand­sker på og været forsig­ti­ge – men det var stadig vold­somt. Det sad i næsen resten af dagen.

Det var klamt, men nødven­digt. Vi lærer ikke at genken­de sygdom­me ved at læse om dem. Vi skal se dem. Lugte dem. Og huske dem.

Ondartet bipest lugter
Man skal ikke ønske sig ondar­tet bipest i sin bigård. Det er det mest ulækre man kan fore­stil­le sig.

Reflek­sion og ansvar

De sidste timer hand­le­de om regler, bekendt­gø­rel­ser og ansvar. For det hand­ler ikke bare om at skrive sund­hed­s­at­te­ster. Det hand­ler om at tage ansvar for bierne – og for deres sund­hed i hele landet.

Jeg tog hjem med lugten i næsen og hove­d­et fyldt. Det havde været tre tætpak­ke­de dage med infor­ma­tion, tavler, sygdom­me og samta­ler. Men også en påmin­del­se om, hvor mange forskel­li­ge måder, der findes at holde bier på – og hvor vigtigt det er, at vi som biav­le­re hjæl­per hinan­den med at blive klogere.

Er jeg så kyndig biav­ler nu?

Når man skal være kyndig biav­ler, med kompe­ten­cen og retten til at udskri­ve sund­hed­s­at­te­ster for både egne og andres bier, så skal man dels gennem­stå dette kursus, og dels skal man godken­des i det centra­le bigårds regi­ster. Det bliver man ved at ansøge igen­nem Det Centra­le Bigårds­re­gi­ster.
Jeg afven­ter godken­del­se af ministeriet. 

Rela­te­re­de artikler
Vores første bistade 

Vores aller­før­ste stade er landet i haven. Det er helt utro­lig tungt. Der er fundet et godt sted til det. Read more

Bierne er begyndt at flyve 
a bunch of snow covered flowers in a field

Bierne er begyndt at flyve lidt ud. Selvom det er koldt kan vi se at de er begyndt at flyve Read more

Bier­nes forårsrengøring 

En opfølg­ning på weeken­dens opda­gel­ser. Bierne er for alvor begyndt at rydde op. NU kan man se hvor­dan alt skral­det Read more

Vi var en tur forbi Århus Universitet 
Fanny Mondet

Der var udesent invi­ta­tion til orien­te­rings­mø­de om nye projek­ter under Land­brugs­sty­rel­sens biavls­pro­duk­ter. Nærme­re bestemt var årsa­gen at Aarhus Univer­si­tet og Read more

0 Kommentarer