Onsdag morgen pakkede jeg bilen og kørte mod Flakkebjerg. Jeg skulle på kursus som kyndig biavler – noget jeg havde set frem til længe. Kurset løb over tre dage og samlede 36 biavlere fra hele landet, som alle gerne ville blive bedre til at spotte sygdomstegn i biernes yngel og blive godkendt til at syne bifamilier.
Hvad er en kyndig biavler?
En kyndig biavler er en erfaren biavler, som har gennemført et kursus godkendt af myndighederne og har fået bevis på, at vedkommende kan vurdere bisundhed. Det betyder, at en kyndig biavler må syne bifamilier og udstede sundhedsattester – et dokument, der skal følge bierne, når de sælges eller flyttes.
Kyndige biavlere er en del af Offentlig Bisygdomsbekæmpelse og arbejder i praksis under tilsyn af den lokale biinspektør. I sidste ende hører hele ordningen under Per Kryger ved Aarhus Universitet, som er nationalt ansvarlig for overvågning og bekæmpelse af bisygdomme i Danmark.
Som kyndig biavler har man ikke bare ansvar for sine egne bier, men også for at beskytte andres. Man skal kunne kende forskel på raske og syge bifamilier, vide hvornår der skal udtages prøver, og hvordan man reagerer ved mistanke om meldepligtige sygdomme. Det er en tillidserklæring – og en vigtig del af det fælles arbejde med at holde bierne sunde i hele landet.
Velkomst og sunde bier
Vi begyndte med en introduktion til, hvad det egentlig vil sige, at bier er sunde. Ikke bare om de er mange, men om yngellejet er kompakt, bierne arbejder som de skal, og stadet lugter rent.
Vi talte om, hvad man skal se efter, når man syner bier – og hvornår man vælger at udtage prøver. Vi lærte, hvad en kyndig biavler skal holde øje med, når bierne skal synes med henblik på at udstede en sundhedsattest. I undervisningen blev der gennemgået sygdomme, der er forårsaget af svampe og bakterier:
Svampesygdomme:
- Stenyngel
- Kalkyngel
Bakteriesygdomme:
- Ondartet bipest (amerikansk bipest)
- Godartet bipest (europæisk bipest)
Der blev også gennemgået de syv meldepligtige sygdomme og skadegørere i dansk biavl:
- Ondartet bipest (Paenibacillus larvae)
– Bakterie. Angriber forseglede larver. Trådtest positiv. Lugter surt.
– Meget smitsom. Sporedannende. Kræver destruktion. - Europæisk bipest (Melissococcus plutonius)
– Bakterie. Rammer åben yngel. Larver dør før forsegling.
– Surt lugtende, forvredne larver. Bekæmpes ved sanering. - Stenyngel (Aspergillus sp.)
– Svamp. Mumificerede, hårde larver (“sten”).
– Sjælden. Kan være sundhedsfarlig for mennesker. - Trakémide (Acarapis woodi)
– Mide. Går i biernes luftveje (trakéer).
– Bier mister flyveevnen. Vinger ud til siden. - Tropilaelapsmide (Tropilaelaps spp.)
– Mide. Angriber yngel. Meget hurtig formering.
– Ikke fundet i Danmark. Giver deforme bier og yngeldød. - Lille stadebille (Aethina tumida)
– Insekt. Ødelægger voks, honning og yngel.
– Giver gæring og skader. Fund i Syditalien. - Amerikansk bipest (variant) (Paenibacillus larvae ssp. pulvifaciens)
– Variant af ondartet bipest. Behandles som nr. 1.
Der var også undervisning i mere almindelige ting, som voksmøl osv. Og om stadehygiejne og gode procedurer.
Dagen sluttede med, at jeg – sammen med de andre – tog ud i bigården og gennemgik Flakkebjergs bier og undersøgte for sygdomme. Udover at gennemgå tavlerne skulle vi også udtage en biprøve med henblik på at tælle varroamider.
Torsdag stod den på varroasyge
Jeg var på morgenholdet, der torsdag morgen skulle vaske bier og tælle varroamider. Vi var alle blevet bedt om at tage en prøve med fra vores egne bier, så jeg talte miderne i mine egne stader. Der var ingen problemer overhovedet.
I undervisningen blev det gennemgået, hvordan man tæller mider, og hvor vigtigt det er at reagere i tide. Vi fik genopfrisket alle de problemer, miden fører med sig – det, man kalder varroasis eller varroasyge:
- Deform vingevirus
- Akut biparalyse
- Kronisk biparalyse
Der blev talt om problemet med, at der i Danmark ikke sælges godkendte bekæmpelsesmidler i bimaterialebutikker. I mange lande i Europa bruges bekæmpelsesmidler, som bierne har udviklet resistens imod. Derfor søger biavlere nu mod nye måder at bekæmpe varroa på.
I Danmark bruges organiske syrer, som findes naturligt i naturen. Men vi ser stadig store bitab. Derfor forskes der i hele Europa – også i Danmark – i mere innovative metoder.
Mange af kursisterne hørte om det her for første gang, og de var meget spørgende. Mini-biavleren og jeg har benyttet os af metoden siden 2023, hvor vi deltog i et kursus om netop det. Så jeg kunne dele mine erfaringer. Der er virkelig mange måder at holde bier på.
Nogle kursister havde få stader, som jeg. Andre havde op mod 50. Det giver nogle helt andre udfordringer – både med behandling og organisering. Men på disse kurser er det typisk fritidsbiavlere. Erhvervsbiavlerne har deres egne metoder – og egne problemer.
Fredag – tavler og tavshed
Alle skulle have deres egen tavleprøve med. Bortset fra mig. Jeg havde misforstået beskeden og troede, jeg kunne bruge en tavle, jeg havde afleveret tidligere på måneden – men den var ikke undersøgt endnu og kunne slet ikke bruges bagefter. Så jeg lånte en tavle af Flakkebjerg.
Vi undersøgte tavlerne for sygdomme og så også på andres prøver. Der blev snakket og peget, og vi testede os selv i, hvad vi skulle se efter som kyndige biavlere.
Vi så også eksempler på lille stadebille og forskellige mider.
Og så blev det rigtig klamt
Nu skulle vi se biavlernes værste mareridt: ondartet bipest.
Fra Flakkebjergs fryserarkiv fik vi udleveret tavler med dokumenteret bipest. Ynglen i de forseglede celler var blevet ædt af bakterien og var nu en brun mos – og selv efter frostbehandling kunne vi lave trådtest og se de seje strenge, når vi prikkede med tandstik.
Og så var der lugten. Først svag. Men efterhånden som tavlerne blev varme, mærkede man den mere. Det lugtede jordet, surt og kvalmt. Ikke voldsomt – men insisterende. Per beskrev det som surdej eller ølbryg. Det synes jeg slet ikke. Det var mere en syg, rådden lugt. Noget i min hjerne sagde, at det her var forkert, og jeg kunne mærke at gav opkastfornemmelser.
Da jeg kom hjem, smed jeg alt mit tøj direkte i vaskemaskinen og gik i bad. Vi havde haft handsker på og været forsigtige – men det var stadig voldsomt. Det sad i næsen resten af dagen.
Det var klamt, men nødvendigt. Vi lærer ikke at genkende sygdomme ved at læse om dem. Vi skal se dem. Lugte dem. Og huske dem.
Refleksion og ansvar
De sidste timer handlede om regler, bekendtgørelser og ansvar. For det handler ikke bare om at skrive sundhedsattester. Det handler om at tage ansvar for bierne – og for deres sundhed i hele landet.
Jeg tog hjem med lugten i næsen og hovedet fyldt. Det havde været tre tætpakkede dage med information, tavler, sygdomme og samtaler. Men også en påmindelse om, hvor mange forskellige måder, der findes at holde bier på – og hvor vigtigt det er, at vi som biavlere hjælper hinanden med at blive klogere.
Er jeg så kyndig biavler nu?
Når man skal være kyndig biavler, med kompetencen og retten til at udskrive sundhedsattester for både egne og andres bier, så skal man dels gennemstå dette kursus, og dels skal man godkendes i det centrale bigårds register. Det bliver man ved at ansøge igennem Det Centrale Bigårdsregister.
Jeg afventer godkendelse af ministeriet.
Vores allerførste stade er landet i haven. Det er helt utrolig tungt. Der er fundet et godt sted til det. Read more
Bierne er begyndt at flyve lidt ud. Selvom det er koldt kan vi se at de er begyndt at flyve Read more
En opfølgning på weekendens opdagelser. Bierne er for alvor begyndt at rydde op. NU kan man se hvordan alt skraldet Read more
Der var udesent invitation til orienteringsmøde om nye projekter under Landbrugsstyrelsens biavlsprodukter. Nærmere bestemt var årsagen at Aarhus Universitet og Read more
0 Kommentarer