I dag var en varm dag. Rigtig varm.
Faktisk blev der målt op mod 20 grader i Jylland, og her i haven nåede vi tæt på 16 grader.
Indtil nu har det været for koldt til at åbne bistaderne og kigge ordentligt efter. Vi har indtil nu måtte nøjes med at lirke lidt på dækbrædderne for at se, om der overhovedet var bier. På den måde fandt vi ud af, tidligt på vinteren, at den ene aflægger var tom. Vi havde også set at et andet stade – som vi havde afskrevet i sommers, fordi familien ikke ville tage en ny dronning til sig, stadig havde bier.
Så da vi så på vejrudsigten at vi kunne komme i staderne i denne weekend var vi spændte.
Foder:
måske skal jeg lige forklare. Når der her i artiklen står foder, så skelner vi på denne årstid ikke mellem honning og sukker. Bierne har samlet en del honning, og vi har givet dem sukkervand. Begge dele er sat op på tavlerne, og vi skelner ikke mellem det ene og det andet i det tidlige forår. For det altsammen skal alligevel omsættes til bi-yngel. Så lige nu betragter vi det som det samme.
Vi har i reserve noget særlig behandlet sukker, som vi kan efterfodre med, hvis det bliver nødvendigt.
Men de tavler der er i stadet nu, bliver ikke presset til honning. For når vi når til høsten skelner vi rigtig meget imellem sukkeret og honningen.
Sølvstadet
For lad os starte med det stade, der nægtede at tage en dronning til sig – ikke én, men to gange. Vi havde regnet med, at familien ville gå til grunde henover vinteren. Nogle gange er det bare sådan med bier og natur.
Men i dag, da vi så åbnede stadet, var der masser af bier. Og ikke nok med det – vi så også en dronning! Dronningen var ikke mærket, så det er tydeligvis ikke en af de dronninger vi forsøgte at tilsætte. Derudover var der godt med foder i tavlerne.
Kobberstadet
I kobberstadet fandt vi en grøn dronning og tavler, der var tunge af foder.
Bierne spiser ikke det meste af deres foder om vinteren, men i marts og april skal der produceres en masse yngel. På denne tid af året kan det dog stadig være for koldt til, at bierne kan hente mad ude i naturen, så det er afgørende, at de har foder nok i tavlerne. Hvis dronningen sulter, går hele familien til.
Megen vinterdød sker ikke i december eller januar, men i marts og april, når foråret narrer bierne til aktivitet, før der rigtigt er træk nok. Jeg har noget særligt sukker, jeg kan tilsætte, hvis foderstanden bliver kritisk.
Heldigvis var der ingen yngel at se i stadet endnu. Det glæder mig, for de lover kulde i næste uge, og hvis der var åbne yngelceller nu, ville de ikke kunne overleve. Så bierne må gerne vente en uge eller tre, før de for alvor går i gang med yngelproduktionen.
Sort stade
Endnu en grøn dronning blev fundet, og også her var der rigeligt med foder i tavlerne.
Aflæggerne
Som nævnt var det ene stade med aflæggerne fra sidste år tomt. Det var det jo stadig – bierne flytter ikke bare ind af sig selv om vinteren.
De gamle tavler blev tømt og smeltet om. Vi flytter ikke foder fra et stade til et andet, for vi ved ikke, hvorfor bierne er væk, og det kan potentielt være en smittekilde.
Til gengæld var den sidste aflægger propfyldt med bier. Faktisk var der så mange, at vi mistænker, at bierne fra det forladte stade måske er kravlet over i dette. Der var i hvert fald masser af liv, og foderstanden var også nogenlunde.
Forårsaktivitet
Hele dagen summede det i haven. Bierne hentede pollen og nektar fra alle forårsblomsterne – både vores egne og naboernes. Det betyder, at de første blomster allerede nu bliver bestøvet, hvilket kun gavner haven og den kommende sæson.
Afslutningsvis kan vi sige at vinteren er ikke ovre, og familierne kan stadig gå til. Som sagt, sker den meste vinterdød hos danske bier i marts og april.
🌝🐝🍯