Nektar og pollen i foråret
Her i foråret begynder bierne at komme ud, når solen skinner. Når temperaturen når over de 10-12 grader kan bierne komme ud.
Der er dage hvor temperaturen helt nede ved jorden er varm nok til at flyve, ved knæhøjde bliver det lidt koldere og i hovedhøjde er det måske for koldt til at flyve. Nogle områder i landskabet er varmere end andre, og her søger bierne hen.
De leder efter de tidligste blomster at søge føde i. Det planter som for eksempel Erantis, Vintergækker, julerose, Krokus, Følfod, Sejlepil, Gråpil, Kirsebærkornet, Hestehov, Anemode, Mirabel, Blåpude. Nogle af dem er så småt begyndt at blomstre i haverne og i de vilde områder. Selvom de bier der er i staderne ikke var ude sidste år, så har bierne allerede de blomster der er sprunget ud, og de er begyndt at komme hjem med “bukser” på. Når bierne samler pollen sætter de det i nogle poser på bagbenene, og det ligner lidt ridebukser og er ofte gule eller orange afhængig af hvilket pollen de samler.
Det er nu bierne skal yngle og gøre sig klar til sommeren, og det betyder at de snart begynder at forbruge kraftigt af deres forråd fra sidste år.
Selvom bierne flyver lystigt ind og ud på de varme dage, så er der stadig ikke noget egentlig “træk” før vi kommer hen til midt i april. Derfor er vi slet ikke forbi den kritiske periode endnu. Så selvom vores 3 bi-familier og også vores ene aflægger ser ud til at være kommet godt gennem vinteren, så skal der holdes godt øje med både vejret og bierne i den kommende tid.
I foråret er der brug for meget vand
Fodertavlerne har en vandprocent på ca 20%, det kan hverken larver eller voksne bier tåle at æde.
Bierne henter vand for at opløse honningen til en vandprocent på ca 60%. Der er ca 15kg foder i stadet på denne årstid, og det skal alt sammen opløses til 60%, inden for de første halvanden måned af foråret. Det betyder at der skal bæres vand ind i helt utrolige mængder. En del af biernes liv går med at være vandbærer, og flyve ind og ud af stadet for at hente vand. Der går mange liter vand til, så det er vigtigt at biavlerne sikre at der er vand i nærheden. I år er det ikke et problem for det har været den vådeste vinter i mands minde. Vi har 3 store baljer gravet ned, som danner en lille dam, hvor bierne henter vand til stadet, både om foråret og om sommeren.
Hvordan ser der ud i staderne?
Det er efter vores mening stadig for koldt til, at det er en god ide, at begynde på at bladre rundt i tavlerne. Hvis ynglen er i gang, så vil kulde kunne gøre meget skade. Det vil vi ikke risikere.
Der kan også ske det at bierne bliver stressede, og så kan de komme til at varme dronningen så meget, at hun omkommer. På denne årstid ville derfor være en katastrofe, for der er ingen mulighed for at der kan komme en ny dronning før sidst i maj.
Alligevel åbner vi ganske forsigtigt for staderne, og kigger i dem, for der er alligevel nogle ting vi bliver nød til at se efter.
Er der tørt og trygt?
Vi kigger efter fugt i staderne. Det kan vi gøre uden at forstyrre bierne, for det kræver blot at vi åbner låget. Fugt er desværre grobund for diverse sygdomme og svampespore, så derfor har vi hele vinteren set efter og holdt øje.
Den helt ekstreme våde vinter har gjort at staderne kan være mere udsatte end andre år, og to af staderne har vi aldrig overvintret tidligere. Selvom et af staderne har et tag, som trænger til reparation, en gang når vejret bliver bedre, så ser det fornuftigt ud. Ingen af staderne er bekymrende fugtige.
Antal bier i stadet
Vi ser også efter om der er levende bier i stadet. Der er mange biavlere der mister deres bier i løbet af vinteren og foråret.
Det skyldes for det meste sygdomme i bierne, og som igen oftest skyldes de rædselsfulde varoamider. Vi har ikke behandlet vores bier for varoamider denne vinter, så risikoen er reel. Vi har nemlig ikke dryppet med oxalsyre og det skyldes vores meget bevidste varoastrategi, som vi begyndte på i 2023, efter vi har været på kursus på Århus universitet.
Når vi så har konstateret at der er levende bier i stadet, så prøver vi om vi kan vurdere om bi-familierne er stærke eller svage. Er der mange eller få bier. Uden at åbne andet end de bagerste dækbrædder prøver vi at vurdere hvor mange tavler bierne fylder. Det kan fortælle os noget om bi-familien har haft mange døde i løbet af vinteren og den første del af foråret, eller om de er kommet godt igennem.
I alle vores stader ser det ud til at der er mange bier. Det er dog kun et indtryk vi får, og det kan ændre sig, så vi må holde øje i kommende tid.
Hvordan er foderstanden?
Både nu og i efteråret er der risiko for røveri. Bier fra stærke stader kan finde på at tvinge sig adgang til stader med mindre stærke bi-familier, og stjæle forråd. Det betyder at selvom biavleren har fodret rigeligt, så kan den svage bi-familie mangle foder nu.
Der kan også ske det, at bierne er begyndt på yngellejet for tidligt, fordi vinteren føltes mild. Når så frosten kommer igen, så må bierne kravle i vinterklynge, og kan derfor ikke varme ynglen, som går til i kulden. Ynglen bliver ikke til nye bier og fodret går tabt i død yngel. Det skal ikke ske mange gange før end bi-familien kommer i manglen af foder. Der er derfor mange gode grunde til at foderstanden skal tjekkes.
I vores stader ser det ud til at der er pænt med foder i tavlerne, så der er godt med foder endnu.
Fodring af bier
Hvis der er tomt i fodertavlerne skal man hurtigt give bierne tilskud. Hvis bierne sulter kan man hurtigt miste dem alle sammen i foråret. Der er lidt forskelligt man som biavler kan gøre brug af.
Pollen er protein som bierne skal bruge når de laver yngel. Derfor er det meget vigtigt at bierne har samlet nok pollen i efteråret. Der findes kunstigt pollen-tilskud, som man kan bruge hvis bierne står et sted hvor de ikke kan finde pollen i foråret. Vi tjekker ikke tavlerne i vores stader for pollen i foråret når der er koldt. Men vi holder øje med at bierne kommer hjem med pollen.
Hvis de tavler som vi betegner som fodertavler, der indeholder honning eller sukkervand fra sidste år er ved at løbe tør, så kan man tilsætte forskellige former for foder.
Vi har noget sukker-fondant liggende til nødfodring. Det hedder Apifonda, og er en speciel blanding af sukkerstoffer som er lavet til bier. Sukkeret er spaltet i de rette sukkerdele og bierne kan opløse det i vand og bruge det som de bruger deres normale forråd. Man giver som reel apifonda hvis man er bange for at sine bier ikke overlever pga lav foder beholdning.
Man kan skrabe lidt voks af fodertavlerne, hvis der er tilstrækkelig foder i stadet, og dermed tilskynde at bierne bruger af foderet. Man bruger sin skrællegaffel, og løfter kun lige voksens øverste lag. Man skal være varsom at man ikke får skrællet for dybt for så kan foderet begynde at sive, og bunden af stadet bliver svinet. Vi venter til temperaturen kommer op over 15 grader og så tager vi en tavle om ugen igennem april måned. I maj måned er vi helt ovre foderproblemerne.
Biavlere kan skabe aktivitet ved at drivfodre med sukkervand, som bierne så bruger energi på at sætte i tavler og inddampe. Ved at fodre med sukkervand i en blanding på 1:1, som er en tynd blanding i forhold til vinterfodningen, så får man aktiveret bi-familien og de skulle være mere tilbøjelig til at yngle. I praksis gør man det på samme måde som når vi vinterfodre i august, men bare mere vandet.
I vores bigård gjorde vi det ikke sidste år, og vi gør det heller ikke i år. Vi er lidt nervøse ved om bierne kan spalte sukkerstofferne når det er under 15 grader, så vi skræller let i stedet.
Udvintring
Når vi når tæt på den 17-03 udvintre vi vores bier og renser staderne. Til den tid håber vi at finde en varm dag, hvor bierne kan tåle at vi roder lidt med tavlerne.
0 kommentarer