1. Honning i andre lande – og hvad det betyder for mærkning
I Nordamerika og andre steder i verden er det almindeligt, at honning opvarmes kraftigt før tapning. Det sker for at gøre honningen helt flydende, så den er nemmere at håndtere, filtrere og tappe – og for at forhindre krystallisering på butikshylderne.
I USA er det også almindeligt at pasteurisere honning – det vil sige, opvarme den til temperaturer over 60 °C. Det dræber gærsporer og gør honningen mere holdbar, men det ødelægger samtidig mange af honningens naturlige enzymer og aromaer.
Derfor er det blevet et salgsargument i USA at sælge såkaldt “raw honey”. Det er dog ikke en beskyttet betegnelse, og der findes ingen entydig definition. Nogle producenter bruger udtrykket, selv om honningen er opvarmet til 40 °C eller mere – og det giver et sløret billede af, hvad forbrugeren egentlig får.
2. Hvorfor opvarmer man ikke honning i EU?
I EU er der meget strenge regler for, hvordan honning må behandles. Honning må ikke være opvarmet på en måde, der ændrer dens naturlige egenskaber – herunder enzymaktivitet og smag.
Ifølge honningdirektivet (2001/110/EF) og den nye forordning om honning (2024/1438) må honning ikke:
“have været opvarmet således, at de naturlige enzymer er blevet ødelagt eller væsentligt svækket.”
Det betyder, at den type opvarmning man ser i USA (pasteurisering, høj varme for at forsinke krystallisering osv.) ikke er tilladt i Danmark eller andre EU-lande. Honning skal bevares så tæt på sin naturlige tilstand som muligt.
Derfor er der heller ikke noget behov for at skrive, at honningen “ikke er varmebehandlet” – for det er en selvfølge, hvis honningen lever op til reglerne.
3. Reglerne for honning – må man opvarme honning og hvor meget?
EU-reglerne for honning er fastsat i forordning (EU) 2024/1438 og tidligere direktiv 2001/110/EF. Her beskrives kravene til honningens sammensætning og behandling.
Følgende er ikke tilladt:
- Tilsætning af andre ingredienser (som krydderier, sukker eller aromaer)
- Opvarmning, der ødelægger enzymer eller ændrer surhedsgrad
- Gæring eller tilstedeværelse af fremmed smag/lugt
Honning må gerne opvarmes i forbindelse med slyngning og tapning – hvis temperaturen holdes under grænser, hvor enzymer tager skade. Derfor anses opvarmning op til omkring 40 °C som acceptabel i praksis, men højere temperaturer kan bringe honningens lovlighed i fare.
Hvorfor tilføjer man varme til honningen?
Der kan være tekniske grunde til at varme honningen svagt op, f.eks. hvis den er begyndt at krystallisere, og man vil gøre den flydende nok til tapning. I sådanne tilfælde opvarmes den forsigtigt, typisk i vandbad, hvor temperaturen ikke overstiger 35 – 40 °C.
Det er dog vigtigt at pointere, at enhver opvarmning over ca. 40 °C kan skade de enzymer (fx diastase og invertase), som kendetegner frisk og ubehandlet honning. Derfor kontrolleres dette gennem målinger.
HMF som indikator for opvarmning
Et af de vigtigste mål for, om honning har været overopvarmet, er indholdet af HMF (hydroxymethylfurfural). HMF dannes, når honning opvarmes eller lagres længe ved høje temperaturer.
I henhold til bilaget i forordning (EU) 2024/1438:
“HMF-indhold: højst 40 mg/kg (undtagen for honning med oprindelse i regioner med tropisk klima: højst 80 mg/kg)”
Denne grænseværdi bruges i laboratorier til at kontrollere honningens kvalitet. Overskrides den, betragtes honningen som opvarmet i strid med reglerne.
Regler for presset honning
For honning udvundet ved presning (frem for slyngning) gælder der særlige krav:
“Presset honning: Honning, som er udvundet ved presning af tavler, der ikke indeholder bilarver, uden varme eller ved svag varme, højst 45 °C.”
Derfor er det også misvisende at kalde honning for “koldpresset”, da det antyder, at der findes en “varmpresset” metode, som ikke er lovlig i EU. I praksis er alle tilladte presningsmetoder under 45 °C – og det er grænsen, der definerer lovlighed.
4. Hvordan mærker danske biavlere deres honning?
Mange danske biavlere skriver på deres etiketter eller hjemmesider, at deres honning er “koldpresset”, “ikke varmebehandlet”, “skånsomt behandlet” eller “rå honning”. Flere beskriver også honningen som “naturlig” med fokus på, at “alle enzymer er bevaret”.
Problemet opstår, når disse udsagn fremstår som en kvalitetsmarkør, der adskiller honningen fra anden honning på markedet – som om det er noget særligt, at den ikke er varmebehandlet. Men det må ingen honning solgt i Danmark være, og derfor bliver det vildledende, når det fremhæves.
Et eksempel: En producent skriver “uopvarmet, dansk honning findes meget sjældent i butikkerne. Kun vi småbiavlere laver det.” Det kan give indtryk af, at honning fra butikker er opvarmet, og det er vildledende – for butikshonning må heller ikke være varmebehandlet på en måde, der forringer kvaliteten.
Andre eksempler:
- “Fordi honningen ikke varmebehandles, bevares alle de naturlige næringsstoffer”
- “Vi rører honningen nænsomt og uden varme”
- “Koldpresset for at bevare naturens kraft”
Selv om intentionerne kan være gode, giver det et forkert billede af, hvordan honning generelt fremstilles – og skaber mistillid til andre produkter, som faktisk følger de samme regler.
5. Må man anprise at honningen er presset?
Ja. Det er i sig selv ikke ulovligt at skrive, at honningen er presset – hvis det er en faktuel beskrivelse af produktionsmetoden, og ikke bruges som anprisning i kontrast til en forbudt praksis. Hvis du skriver, at honningen er “presset frem for slynget”, og det er korrekt, er det en legitim oplysning.
Men skriver du “koldpresset honning”, så opstår problemet. Udtrykket “koldpresset” er hentet fra oliebranchen eller frugtpres, hvor det “koldpressede” står i kontrast til “varmpresset”. Men i Danmark er varmepresning af honning ikke tilladt, og derfor skaber det et billede af en forskel, som ikke findes. Det gør betegnelsen vildledende og dermed ulovlig som anprisning.
Derfor: Ja, du må gerne fortælle, at honningen er presset – men ikke “koldpresset”.
6. Reglerne for mærkning – og hvorfor de findes
EU’s forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne indeholder i artikel 7 krav om fair oplysningspraksis. Her står:
- Fødevareinformation må ikke være af en sådan art, at den vildleder, især: a) med hensyn til fødevarens beskaffenhed og især dens art, identitet, egenskaber […] c) ved at give indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har samme egenskaber […]
Fødevarestyrelsen fortolker dette således, at man ikke må fremhæve en egenskab, som alle produkter i samme kategori har – fx at honning ikke er varmebehandlet, eller at den ikke er tilsat noget.
Et produkt må heller ikke beskrives med formuleringer, der antyder en forskel, hvor der ikke er nogen. Derfor er “koldpresset honning” eller “rå honning” vildledende, fordi det skaber en falsk modsætning til en praksis, som ikke er tilladt.
7. Når reglerne støder sammen – eksempler og forklaringer
Mange biavlere har stillet spørgsmålet: “Må man da ikke bare skrive sandheden?” Det er en forståelig undren – og det korte svar er: jo, men det afhænger af, hvordan sandheden præsenteres.
Når der er i strid med mærkningsreglerne at anprise, at ens honning ikke er varmebehandlet.
Handler det om at når man fx skriver, at ens honning er “ikke varmebehandlet”, og hensigten (eller virkningen) er at få det til at fremstå som bedre eller mere ægte end anden honning, eller at egenskaberne er bedre bevaret – så er det det som hedder en anprisning af at honningen ikke er varmebehandlet, og dermed i strid med reglerne. For alle honninger i Danmark må ifølge loven netop ikke være varmebehandlet på en måde, der forringer kvaliteten.
På samme måde må man heller ikke skrive, at honningen er “koldrørt” eller “koldslynget”, fordi det efterlader et indtryk af, at den dermed adskiller sig positivt fra anden honning.
Og det står i loven at man ikke må fremhæve ting der ingen betydning har, og i loven står der at honning ikke må være opvarmet i en grad så det har betydning. Så når man skriver det, kan det vildlede forbrugeren til at tro, at andre gør noget forkert – og det er det, loven prøver at forhindre.
Det handler ikke om, at sandheder forbydes, men om at fødevaremærkning skal være retvisende. Oplysninger må ikke skabe indtryk af, at der findes en negativ praksis, man tager afstand fra – hvis denne praksis ikke er tilladt i forvejen.
Frugtavlere må ikke skrive på et jordbær, at det “ikke er bestrålet” – netop fordi bestråling ikke er tilladt. Det fremstår som en forskel, men er det ikke. Og dermed er det vildledende.
Det handler ikke om, at nogen vil “forbyde sandheder” – men om, at vi som producenter skal undgå at fremstille vores egne varer som bedre, når forskellen ikke findes i virkeligheden.
Hvis man begynder at fremhæve lovpligtige standarder som særlige kvaliteter,så er det ulovligt. Det skader markedet og den fælles troværdighed. Også fordi det jo repetere en fortælling om at man som kunde risikere at købe honning, som er ødelagt ved opvarmning.
Derfor: Vi bør kommunikere klart og sagligt – og gerne fortælle om vores metoder og håndværk. Men uden at gøre det til et salgsargument, at vi følger loven
8. Hvorfor er den lov overhovedet vigtig?
Reglerne om mærkning og anprisning er ikke lavet for at genere småproducenter – tværtimod beskytter de forbrugerne mod falske forskelle og bygger tillid til fødevarer generelt. Hvis alle må skrive hvad de vil, får vi et overbud af påstande – og det er særligt problematisk for fødevarer, som i forvejen har behov for en høj troværdighed hos forbrugerne.
For os biavlere betyder reglerne, at vi undgår et “våbenkapløb” i markedsføring, hvor nogen overbyder andre med påstande, der egentlig bare beskriver minimumskrav. Ved at holde os til faktuelle oplysninger, bevarer vi et troværdigt marked og styrker kundernes tillid til dansk honning.
9. Hvad må man gerne skrive?
Man må gerne beskrive sin produktionsmetode. Du må gerne skrive “slynget ved stuetemperatur”, “honningen røres dagligt ved lav temperatur”, eller “vi bruger ikke varme i slyngning og tapning”. Det er oplysninger om metode, ikke anprisning af egenskaber. Hvis du på din hjemmeside eller i en folder beskriver din process.
Du må også gerne skrive, at “honning solgt i Danmark må ikke være opvarmet på en måde, der skader honningens egenskaber” – fordi det ikke anpriser at din produkt frem for andres, der overholder de samme regler.
Det, du ikke må, er at fremstille din honning som mere ægte, ren, naturlig eller sund end andres – med mindre du kan dokumentere, at det skyldes en reel forskel, og som ikke er et lovkrav.
10. Hvis man alligevel skriver det…
Skriver du “koldpresset” eller “ikke varmebehandlet” på etiketten, risikerer du at overtræde både mærkningsforordningen og fødevarelovgivningen. Det kan medføre påbud fra Fødevarestyrelsen, og i alvorlige tilfælde bøder.
Men vigtigere: du bidrager til en fortælling om, at meget honning er “ødelagt” eller “forfalsket”, og at det kræver særlige producenter at lave “rigtig” honning. Det er ikke sandt – og det skader både kolleger og forbrugernes tillid.
Vi har alle ansvar for at holde fast i den faglige og lovlige standard – også i vores etiketter.
I dag (den 04 marts 2024) åbner den nye Centrale Bigårdsregister (CBR) for biavlere. Dette initiativ, som er en del Read more
Mini-biavleren og jeg gik og talte om honning. Der findes jo meget forskelligt honning. I den lokale biavlerforening er vi Read more
I lyset af forbrugernes stigende behov for gennemsigtighed og for at bekæmpe den vildledning, og direkte svindel,der har fundet sted Read more
Lokal honning nævnes ofte som en naturlig behandling for pollenallergi, men forskningen er blandet. Honning indeholder ikke de pollentyper, der Read more
0 Kommentarer