I vores bigård er filosofien, at vi udskifter dronningerne én gang om året. Det gør vi ikke uden eftertanke. En dronning kan leve i flere år, men æglægningen daler ofte med alderen, og risikoen for sværmning stiger. Dronninger fra de dygtige dronningeavlere i Danmark gør, at bifamilierne klarer sig bedst gennem vinteren.
Derfor vælger vi at skifte dronninger ud regelmæssigt – fordi det samlet set styrker bifamiliernes sundhed og trivsel. Den enkelte bi ofres for fællesskabets velbefindende.
I år var to af bifamilierne uden dronninger. Det ene var en aflægger, vi lavede tidligere på sæsonen ved total yngelfratagelse. Det plejer at fungere fint – bierne laver selv en ny dronning ud af det yngelmateriale, de får med. Men denne gang kom der ingen dronning, ingen nye æg, ingen ny yngel.
Det andet stade var uden dronning, uvist af hvilken årsag. Måske en sværmning, hvor den nye dronning ikke kommer hjem fra parring. Vi opdagede det på den måde, man ofte gør – bierne virkede rastløse, der var ingen æg eller larver, uanset hvor meget vi ledte.
Så hvis de to dronningeløse familier skal overleve, skal der sættes dronninger til, så de kan lave nogle vinterbier.
Købedronninger fra danske avlere
Vi køber vores dronninger fra danske dronningeavlere, når vi har brug for nye. Man kan godt lave dronningeavl selv, men med 3 bifamilier har jeg ikke arvemasse til at foretage nogen egentlig udvælgelse. Så jeg kan ikke vælge de bedst mulige dronninger. Mine dronninger ville jo også bare parre sig med naboens uordentlige droner. Så for at få del i det avlsarbejde, der foregår herhjemme. De har gener fra bier med gode temperamenter og egenskaber – og det gør en forskel. De gør bedre rent i staderne, de er mere rolige, og de laver sundere bier.
I år havde vi bestilt 3 dronninger, som ankom fint med posten. Hver i sit lille bur med et par følgebier og en klump sukker som lukning. Det ser lidt mærkeligt ud, men det er en gennemprøvet metode – og det virker.
Tilsætning
Inden vi sætter en ny dronning til, tjekker vi altid grundigt for at sikre, at der ikke er en gammel dronning tilbage i stadet – heller ikke en jomfru. Hvis der er, bliver den nye slået ihjel med det samme. Så vi går tavlerne igennem for at se efter æg, dronningeceller og tegn på aktivitet. Det stade, som har en dronning, kvaser vi hende og lægger hende på rammerne, så bierne opfatter, at hun er død. Når de oplever, at de er dronningeløse, er de tilbøjelige til at tage den nye dronning til sig.
Når vi er sikre på, at stadet er klar, sætter vi buret forsigtigt ned mellem to tavler midt i yngellejet. Bierne kan lugte hende og begynder at undersøge buret med det samme. Men fordi hun sidder bag en prop af sukker, går der som regel et par dage, før de har gnavet hende fri. Det giver tid til, at hendes duft kan sprede sig, og det øger chancen for, at de tager godt imod hende.
Opfølgning og fejlslagne resultater
En lille uges tid efter kigger vi til familierne igen.
I alle staderne var buret tomt, og vi kunne i det ene stade se dronningen gå rundt på tavlerne. Det stade var det samme stade, som allerede inden havde en dronning. Her var der yngeltavler, som dronningen hurtigt vil finde sig til rette på.
I de to andre stader var der ingen dronninger at se og ingen tegn på, at de var der. Dvs. ingen æg, ingen larver. Det var noget nedslående, for dronninger er ikke helt billige.
Hvad gør vi så nu?
Jeg skrev til dronningeavleren, som fortalte, at jeg da ikke må se i den så hurtigt. Man skal vente mindst 10 dage, før jeg kan forvente, at de er kommet godt i gang. “Når du bladrer tavlerne igennem så tidligt, så risikerer du, at du forstyrrer dem på en måde, så de slår hende ihjel.”
Så jeg venter en ordentlig masse dage mere og kigger igen til bierne. Dronningen, jeg havde fundet, var der stadig. Så check på den.
Aflæggeren var lidt lille, så jeg var lidt bekymret. Der var ingen dronning at se, så bekymringen stiger. Men der var masser af mad i stadet. Og så opdager jeg en hel masse æg. Over det hele er der æg. Men ikke larver. Æg og æg og atter æg. Men hvis der er æg, er der også en dronning. Og det er lige nu det vigtigste. Så finder jeg den måske næste uge, når jeg checker.
Sidste stade. Der er vildt mange bier i det stade, og der er også ret mange tavler. For mange tavler, vil jeg nok sige. Men lige nu er fokus på at finde dronningen, og det lader sig ikke gøre. Ingen steder er hun at finde. Men jeg ser larver. Små tidlige larver. Så her har også været en dronning for nyligt.
Alt i alt var det en overraskende god dag for biavleren. Nu ser det ud til, at vi kan indvintre 3 bifamilier med nye gode dronninger. Så er der håb for sæson 2026.
Lidt læring fra i år
I år blev vi mindet om, hvor uforudsigelig biavl kan være. Vi havde regnet med, at aflæggeren selv ville lave en ny dronning, som de plejer – men det skete ikke. Og selvom vi tilsatte dronninger i god tro, blev vi også mindet om, at vi skal have mere styr på dronningetilsætningen. Nu gik det jo godt, men det bliver lidt for risikovilligt. Så næste år vil jeg forsøge at styre processen lidt mere, så det ikke føles som dronninge-roulette.
Vores første kontrol var for tidlig, og det kunne i værste fald have kostet os en af de nye dronninger. Det vil vi gerne blive bedre til og få mere kontrol over processen.
Men biavl for os handler også om at lave forsøg og prøve sig frem og læse op på tingene. Således udvikler vi os til bedre biavlere, og frem for alt lærer vi en masse.
Klar til sensommeren
Nu har alle familierne igen dronning, og der er fuld gang i ynglen. Det er en god følelse – især når man ved, at vi, selvom det er sensommer, er næsten færdige med vinterforberedelserne.
Hvad gør vi så nu?
Jeg skrev til dronningeavleren, som fortalte, at jeg da ikke må se i den så hurtigt. Man skal vente mindst 10 dage, før jeg kan forvente, at de er kommet godt i gang. “Når du bladrer tavlerne igennem så tidligt, så risikerer du, at du forstyrrer dem på en måde, så de slår hende ihjel.”
Så jeg venter en ordentlig masse dage mere og kigger igen til bierne. Dronningen, jeg havde fundet, var der stadig. Så check på den.
Aflæggeren var lidt lille, så jeg var lidt bekymret. Der var ingen dronning at se, så bekymringen stiger. Men der var masser af mad i stadet. Og så opdager jeg en hel masse æg. Over det hele er der æg. Men ikke larver. Æg og æg og atter æg. Men hvis der er æg, er der også en dronning. Og det er lige nu det vigtigste. Så finder jeg den måske næste uge, når jeg checker.
Sidste stade. Der er vildt mange bier i det stade, og der er også ret mange tavler. For mange tavler, vil jeg nok sige. Men lige nu er fokus på at finde dronningen, og det lader sig ikke gøre. Ingen steder er hun at finde. Men jeg ser larver. Små tidlige larver. Så her har også været en dronning for nyligt.
Alt i alt var det en overraskende god dag for biavleren. Nu ser det ud til, at vi kan indvintre 3 bifamilier med nye gode dronninger. Så er der håb for sæson 2026.
Lidt læring fra i år
I år blev vi mindet om, hvor uforudsigelig biavl kan være. Vi havde regnet med, at aflæggeren selv ville lave en ny dronning, som de plejer – men det skete ikke. Og selvom vi tilsatte dronninger i god tro, blev vi også mindet om, at vi skal have mere styr på dronningetilsætningen. Nu gik det jo godt, men det bliver lidt for risikovilligt. Så næste år vil jeg forsøge at styre processen lidt mere, så det ikke føles som dronninge-roulette.
Vores første kontrol var for tidlig, og det kunne i værste fald have kostet os en af de nye dronninger. Det vil vi gerne blive bedre til og få mere kontrol over processen.
Men biavl for os handler også om at lave forsøg og prøve sig frem og læse op på tingene. Således udvikler vi os til bedre biavlere, og frem for alt lærer vi en masse.
Klar til sensommeren
Nu har alle familierne igen dronning, og der er fuld gang i ynglen. Det er en god følelse – især når man ved, at vi, selvom det er sensommer, er næsten færdige med vinterforberedelserne.
I vores bigård har vi den filosofi at for at have en sund bigård med sunde familier, så tilsætter vi nye dronninger til familierne hvert eneste år.






0 Kommentarer