lille honningebi

Den Gode Honning

lille honningebi

Den Gode Honning

I katagorien: Om bier

Varro­a­mi­den, en trus­sel mod honningbierne

af | mar 2, 2023

Lige­som mange af de andre gode biav­le­re i Danmark, bruger jeg ikke medi­cin i bista­der­ne. Det er meget almin­de­ligt uden­for de danske græn­ser, men i Dansk Biav­ler­for­e­ning er man enige om at der ikke bør være medi­cin­re­ster i honnin­gen, og den nemme­ste måde er at helt afhol­de sig fra at tilfø­re medi­cin og pesti­cid til bi-familerne. 

De danske honning­bi­er uddøde næsten i Danmark i 80’erne

I 1980’erne var de danske honning­bi­er tæt på at uddø. I 1984 kom varro­a­mi­der­ne til Danmark og blev først opda­get på øen Als. Der var nogle forsøg på at stoppe spred­nin­gen, og nogle troede, at hvis man bare holdt øje eller boede på en ø, ville varro­a­mi­der­ne ikke sprede sig. Men det viste sig at være en fejl­ta­gel­se, og snart var hele Danmark plaget af varroamiderne.

Varro­a­mi­der­ne lever godt i bier­nes koloni. De yngler i bier­nes yngel­cel­ler og trives der. De er så små at man ikke ser dem med det blotte øje, og de gemmer sig ofte under biens skæl på under­si­den af af biens bagkrop. De snyl­ter på bierne og gør dem syge. Det sidste er det stør­ste problem, og de sygdom­me som mider­ne bære, er desvær­re nogle ret forfær­de­li­ge slags. - herun­der ondar­tet bipest. Sygdom­me kan enten i sig selv udryd­de fami­li­er, eller de kan svække fami­li­en, så der ikke er mad nok til at klare vinte­r­en. Inden der var gået ret mange år, var honning­bi­er­ne i den vilde danske natur døde alle sammen. 

Bierne er nu kronisk angrebet

Selv om mange biav­le­re miste­de deres bier, lykke­des det samlet set de danske biav­le­re at holde liv i deres bier. Og i dag, har man en dansk stra­te­gi for at bekæm­pe varro­a­mi­der i Danmark. 

De soli­tæ­re biar­ter, og dem er der mange af i natu­ren, lever ander­le­des og er derfor ikke så udsat­te i forhold til Varro­a­mi­der, som honning­bi­er­ne er. 

Varro­a­mi­der­ne er på listen over inva­si­ve arter hos Skov- og Naturstyrelsen. 

Varro­a­mi­der­ne forme­re sig i droneceller 

Varro­a­mi­der­ne forme­rer sig primært i celler­ne til droner. Dette skyl­des, at droner­ne er lidt større end arbej­der­bi­er­ne, og dette giver derfor mider­ne mere plads til at forme­re sig.

Det er vigtigt at følge en stra­te­gi for bekæm­pel­se af varro­a­mi­der­ne, da de ellers hurtigt kan forme­re sig i en biko­lo­ni og ødelæg­ge hele bistadet.

Det er ofte nemme­re at bekæm­pe varro­a­mi­der­ne i celler­ne til droner­ne end i celler­ne til arbej­der­bi­er­ne, da droner­ne er lidt større og derfor giver mider­ne mere plads. Dette gør det muligt at fjerne en større mængde mider, ved at fjerne celler­ne til droner­ne. Det er dog stadig vigtigt at holde øje med bista­det og være opmærk­som på tegn på, at varro­a­mi­der­ne er begyndt at forme­re sig igen.

Varro­a­mi­der­ne kommer igen 

Desvær­re kan varro­a­mi­der­ne komme tilba­ge, selv efter man har bekæm­pet dem. De kan nemt spre­des til andre biko­lo­ni­er via fælles bista­de og fælles rør.

Det er derfor vigtigt, at biav­le­re holder sig opda­te­ret med de nyeste meto­der til bekæm­pel­se af varro­a­mi­der­ne og hele tiden følger en stra­te­gi for at holde varro­a­tryk­ket nede.

Man skal være opmærk­som på tegn på, at varro­a­mi­der­ne er begyndt at forme­re sig igen. Dette kan være fx en stig­ning i antal­let af døde bier i bista­det, eller at bierne bliver sløve og trætte. Hvis man opda­ger tegn på, at varro­a­mi­der­ne er begyndt at forme­re sig igen, skal man hurtigst muligt gå i gang med at bekæm­pe dem igen.

Det er vigtigt at huske, at varro­a­mi­der­ne er en trus­sel mod bierne og derfor bør man altid være opmærk­som på, om de er begyndt at forme­re sig igen, og tage de nødven­di­ge skridt til at bekæm­pe dem.

Varro­a­be­kæm­pel­se

Mider­ne er et problem i hele Danmark, lige­som mider­ne er spredt over hele verden, tiltrods for at man har forsøgt at dæmme op for det. Overalt i verden arbej­der man målret­tet på at kunne bekæm­pe varroamiderne. 

Proble­met er bare at vi ikke har en måde der kan gøre os fri for mider­ne. Så mens der forskes i hvor­dan man kan komme af med mider­ne, gør vi biav­le­re det, at vi forsø­ger at holde antal­let nede. Vi kalder det at holde varro­a­tryk­ket nede. - En bifa­mi­lie bukker typisk under hvis der er 5.000 mider i stadet. Gør man ikke noget aktivt, vil varro­a­mi­der­ne gøre det af med en bi-famlie på bare ca 4-5år.

Man har fundet ud af at man kan bekæm­pe varro­a­mi­der­ne uden brug af gift eller medi­cin. Den stra­te­gi holder man sig til, for man ønsker ikke at påvir­ke på en måde så varro­a­mi­der­ne bliver immune for en even­tu­el behand­ling. Bekæm­pel­sen går ud på at man i stedet for gift bruger en syre. 

Bier­nes skel­let sidder udenpå bien, og mider­nes skel­let sidder uden på miden. Men mens bierne er bygget på en måde så de kan tåle at være ude og flyve omkring, og blive udsat for alle mulige påvirk­nin­ger, så er varro­a­mi­den helst inde, for skel­let hos dem er tyndt og sart. Ved blot at have syre dampe i luften i stadet kan man dræbe mider­ne, mens bierne kun tager lidt eller ingen skade af syrepåvirkningerne. 

Der bruges typisk myre­sy­re og oxal­sy­re i stader­ne. De findes begge natur­ligt, og oxal­sy­re findes i forvej­en natur­lig i stader­ne, omend i en milde­re opløs­ning. Syre bliver neut­ra­li­se­ret og forsvin­der af sig selv. Ved at undgå at tilfø­re syre på de tavler vi tager honning fra, undgå vi at man ville kunne smage syren i honnin­gen. Desu­den har man fundet ud af at de peri­o­der er stra­te­gisk gode tids­punk­ter, fordi mider­ne lige på de to almin­de­li­ge tids­punk­ter er ekstra sarte for bekæmpelsen. 

Om vinte­r­en er det Oxalsyre

I decem­ber og januar bruger de fleste biav­le­re oxal­sy­re til at bekæm­pe varro­a­mi­der. Da bierne på dette tids­punkt ikke har yngel, er der ingen steder, hvor mider­ne kan gemme sig. 

Derfor er bekæm­pel­sen særlig effek­tiv på dette tids­punkt. Der er ingen honning, der indsam­les, så bierne ikke får tilfø­jet syre til deres nektar. Vinterfodringen/​honningen, der er i bista­det, er forseg­let med voks, så syren ikke træn­ger igen­nem. Nogle biav­le­re hælder oxal­sy­re direk­te over bierne, mens andre bruger tøjstrim­ler, der er dyppet i oxal­sy­re i stadet.

Stær­ke­re bier

Desu­den er det vigtigt at udvæl­ge de stær­ke­ste bier til avl. Dette sikrer, at bierne har den stær­ke­ste modstand­s­kraft mod varro­a­mi­der­ne. Deru­d­over bør biav­ler­ne over­vå­ge deres bista­der og fjerne infi­ce­re­de celler, så snart de opdages.

På trods af de forsøg der er gjort, kan varro­a­mi­der­ne stadig være en trus­sel mod bierne. Biav­ler­ne skal derfor være opmærk­som­me på tegne­ne på infek­tion, og reage­re hurtigt, hvis de opda­ger noget mistænkeligt.

Men, ved at tage forholds­reg­ler og bekæm­pe varro­a­mi­der­ne på denne måde, har de danske biav­ler­ne formå­et at bevare deres bier og opret­hol­de en sund bistand. Det er vigtigt for både de enkel­te biav­le­re og for miljø­et, at honning­bi­er­ne er sunde og stærke, da de spil­ler en afgø­ren­de rolle i bestøv­nin­gen af vores planter.

Vil du vide mere? 

Hvis du er mere inter­es­se­ret i varoa-bekæm­pel­se, kan du læse på dette sige https://www.varroa.dk

Og på youtu­be, kan du blandt andet se en video om varro­a­mi­der af Per Kryger

Rela­te­re­de artikler
Pres­set honning 

Høsting af honning er en central del af biavl, og der er mange måder at gøre det på. En af Read more

Nu star­ter vinterfodring 

Ja, den er god nok, alle­re­de i August måned star­ter vinter­fod­rin­gen. Ved somme­rens sidste høst påbe­gyn­des straks vinter­fod­rin­gen. Det sker Read more

Økolo­gisk honning? 
Honning tavle i pressen

Bierne træk­ker på et areal på ca 3km i radius. Det er et ret stort område. Derfor er der en Read more

EU slår til med ny aftale for at redde vores bestøvere! 
blue flag on pole near building

EU’s “New Deal for Polli­na­tors” har lance­ret en ny aftale, der har til formål at beskyt­te vores bestø­ve­re og redde Read more

0 kommentarer