Ligesom mange af de andre gode biavlere i Danmark, bruger jeg ikke medicin i bistaderne. Det er meget almindeligt udenfor de danske grænser, men i Dansk Biavlerforening er man enige om at der ikke bør være medicinrester i honningen, og den nemmeste måde er at helt afholde sig fra at tilføre medicin og pesticid til bi-familerne.
De danske honningbier uddøde næsten i Danmark i 80’erne
I 1980’erne var de danske honningbier tæt på at uddø. I 1984 kom varroamiderne til Danmark og blev først opdaget på øen Als. Der var nogle forsøg på at stoppe spredningen, og nogle troede, at hvis man bare holdt øje eller boede på en ø, ville varroamiderne ikke sprede sig. Men det viste sig at være en fejltagelse, og snart var hele Danmark plaget af varroamiderne.
Varroamiderne lever godt i biernes koloni. De yngler i biernes yngelceller og trives der. De er så små at man ikke ser dem med det blotte øje, og de gemmer sig ofte under biens skæl på undersiden af af biens bagkrop. De snylter på bierne og gør dem syge. Det sidste er det største problem, og de sygdomme som miderne bære, er desværre nogle ret forfærdelige slags. - herunder ondartet bipest. Sygdomme kan enten i sig selv udrydde familier, eller de kan svække familien, så der ikke er mad nok til at klare vinteren. Inden der var gået ret mange år, var honningbierne i den vilde danske natur døde alle sammen.
Bierne er nu kronisk angrebet
Selv om mange biavlere mistede deres bier, lykkedes det samlet set de danske biavlere at holde liv i deres bier. Og i dag, har man en dansk strategi for at bekæmpe varroamider i Danmark.
De solitære biarter, og dem er der mange af i naturen, lever anderledes og er derfor ikke så udsatte i forhold til Varroamider, som honningbierne er.
Varroamiderne er på listen over invasive arter hos Skov- og Naturstyrelsen.
Varroamiderne formere sig i droneceller
Varroamiderne formerer sig primært i cellerne til droner. Dette skyldes, at dronerne er lidt større end arbejderbierne, og dette giver derfor miderne mere plads til at formere sig.
Det er vigtigt at følge en strategi for bekæmpelse af varroamiderne, da de ellers hurtigt kan formere sig i en bikoloni og ødelægge hele bistadet.
Det er ofte nemmere at bekæmpe varroamiderne i cellerne til dronerne end i cellerne til arbejderbierne, da dronerne er lidt større og derfor giver miderne mere plads. Dette gør det muligt at fjerne en større mængde mider, ved at fjerne cellerne til dronerne. Det er dog stadig vigtigt at holde øje med bistadet og være opmærksom på tegn på, at varroamiderne er begyndt at formere sig igen.
Varroamiderne kommer igen
Desværre kan varroamiderne komme tilbage, selv efter man har bekæmpet dem. De kan nemt spredes til andre bikolonier via fælles bistade og fælles rør.
Det er derfor vigtigt, at biavlere holder sig opdateret med de nyeste metoder til bekæmpelse af varroamiderne og hele tiden følger en strategi for at holde varroatrykket nede.
Man skal være opmærksom på tegn på, at varroamiderne er begyndt at formere sig igen. Dette kan være fx en stigning i antallet af døde bier i bistadet, eller at bierne bliver sløve og trætte. Hvis man opdager tegn på, at varroamiderne er begyndt at formere sig igen, skal man hurtigst muligt gå i gang med at bekæmpe dem igen.
Det er vigtigt at huske, at varroamiderne er en trussel mod bierne og derfor bør man altid være opmærksom på, om de er begyndt at formere sig igen, og tage de nødvendige skridt til at bekæmpe dem.
Varroabekæmpelse
Miderne er et problem i hele Danmark, ligesom miderne er spredt over hele verden, tiltrods for at man har forsøgt at dæmme op for det. Overalt i verden arbejder man målrettet på at kunne bekæmpe varroamiderne.
Problemet er bare at vi ikke har en måde der kan gøre os fri for miderne. Så mens der forskes i hvordan man kan komme af med miderne, gør vi biavlere det, at vi forsøger at holde antallet nede. Vi kalder det at holde varroatrykket nede. - En bifamilie bukker typisk under hvis der er 5.000 mider i stadet. Gør man ikke noget aktivt, vil varroamiderne gøre det af med en bi-famlie på bare ca 4-5år.
Man har fundet ud af at man kan bekæmpe varroamiderne uden brug af gift eller medicin. Den strategi holder man sig til, for man ønsker ikke at påvirke på en måde så varroamiderne bliver immune for en eventuel behandling. Bekæmpelsen går ud på at man i stedet for gift bruger en syre.
Biernes skellet sidder udenpå bien, og midernes skellet sidder uden på miden. Men mens bierne er bygget på en måde så de kan tåle at være ude og flyve omkring, og blive udsat for alle mulige påvirkninger, så er varroamiden helst inde, for skellet hos dem er tyndt og sart. Ved blot at have syre dampe i luften i stadet kan man dræbe miderne, mens bierne kun tager lidt eller ingen skade af syrepåvirkningerne.
Der bruges typisk myresyre og oxalsyre i staderne. De findes begge naturligt, og oxalsyre findes i forvejen naturlig i staderne, omend i en mildere opløsning. Syre bliver neutraliseret og forsvinder af sig selv. Ved at undgå at tilføre syre på de tavler vi tager honning fra, undgå vi at man ville kunne smage syren i honningen. Desuden har man fundet ud af at de perioder er strategisk gode tidspunkter, fordi miderne lige på de to almindelige tidspunkter er ekstra sarte for bekæmpelsen.
Om vinteren er det Oxalsyre
I december og januar bruger de fleste biavlere oxalsyre til at bekæmpe varroamider. Da bierne på dette tidspunkt ikke har yngel, er der ingen steder, hvor miderne kan gemme sig.
Derfor er bekæmpelsen særlig effektiv på dette tidspunkt. Der er ingen honning, der indsamles, så bierne ikke får tilføjet syre til deres nektar. Vinterfodringen/honningen, der er i bistadet, er forseglet med voks, så syren ikke trænger igennem. Nogle biavlere hælder oxalsyre direkte over bierne, mens andre bruger tøjstrimler, der er dyppet i oxalsyre i stadet.
Stærkere bier
Desuden er det vigtigt at udvælge de stærkeste bier til avl. Dette sikrer, at bierne har den stærkeste modstandskraft mod varroamiderne. Derudover bør biavlerne overvåge deres bistader og fjerne inficerede celler, så snart de opdages.
På trods af de forsøg der er gjort, kan varroamiderne stadig være en trussel mod bierne. Biavlerne skal derfor være opmærksomme på tegnene på infektion, og reagere hurtigt, hvis de opdager noget mistænkeligt.
Men, ved at tage forholdsregler og bekæmpe varroamiderne på denne måde, har de danske biavlerne formået at bevare deres bier og opretholde en sund bistand. Det er vigtigt for både de enkelte biavlere og for miljøet, at honningbierne er sunde og stærke, da de spiller en afgørende rolle i bestøvningen af vores planter.
Vil du vide mere?
Hvis du er mere interesseret i varoa-bekæmpelse, kan du læse på dette sige https://www.varroa.dk
Og på youtube, kan du blandt andet se en video om varroamider af Per Kryger
0 kommentarer