Ja, den er god nok, allerede i August måned starter vinterfodringen. Ved sommerens sidste høst påbegyndes straks vinterfodringen. Det sker fordi nu samler bierne ikke længere nok honning til, at jeg kan høste af det. Så nu lader jeg bierne beholde det de samler ind.
Bierne er allerede begyndt at blive færre, så de nu kan gå på bare 10 tavler. Og snart vil alle dronerne blive smidt ud af stadet, der er ikke længere brug for dem, og de andre bier smider dem derfor udenfor.
Over den næste måned, vil jeg hver uge give ca 4 liter sukkervand, i en tyk opløsning. Man må ikke give det hele på en gang, for så stopper arbejderne alle tavlerne til med sukkervand, og så er der ikke plads til at dronningen kan lægge sine æg. Det er vigtigt hun lægger æg, for nu skal hun begynde at “lave” vinterbier. Vinterbier er de bier der, næst efter dronningen, lever aller længst. Det gør de fordi de ikke er ude at flyve, og derfor ikke bliver slidt, og sikkert også fordi de lever en slags dvaletilstand, i en stor del af sit liv.
Det er lidt underligt, for vinterbierne skal først bruges til foråret. Sådan omkring marts, for der startes op for yngel af de bier der skal samle nektar i foråret. Og der er vinterbierne der skal passe dem. Vinterfoderet, skal også først bruges i foråret, hvor larverne skal fodres op, så familien kan vokse sig stor.
Men biernes vinter starter allerede 1. august. Og det er da ret underligt.
0 kommentarer