Seks familier, sukkervand i poser og tre dronninger, vi ikke kunne finde
Den 8. august tog vi årets sidste honning fra bierne. Og så skulle de naturligvis have mad med det samme. Man kan ikke tage vinterforrådet fra en bifamilie og bagefter bede den vente, mens man lige finder sukkeret frem.
Vinteren begynder i august
Det lyder stadig lidt forkert at lægge bier i vinterleje, mens haven er grøn, og vi selv går rundt i sommertøj. Men biernes kalender følger ikke vores. Når den sidste honning er høstet, begynder arbejdet med at gøre familierne klar til den lange periode uden et egentligt træk.
Vi har nu tre produktionsfamilier og tre aflæggere. Alle seks familier blev sat ned på ti tavler. Det betyder, at vi tager de overflødige tavler fra, så biernes foder kommer til at ligge samlet tæt på den vinterklynge, de senere danner. En mindre og mere samlet bolig er ganske enkelt lettere for bierne at holde styr på og holde varm.
Først skal der regnes på sukkeret
Vinterfoderet er en tyk sukkeropløsning. Blandingsforholdet er fem dele sukker til tre dele vand efter vægt. Fem kilo sukker og tre liter vand giver cirka seks liter færdigt sukkervand. Det er netop den slags regnestykke, der ser enkelt ud, indtil man står med flere bistader og skal finde ud af, hvor mange kilo sukker der faktisk skal hældes i spanden. Derfor har vi lavet en sukkervandsberegner, hvor man skriver det ønskede antal liter ind og får mængden af sukker og vand tilbage.
Som udgangspunkt får en produktionsfamilie omkring fire liter sukkervand om ugen i fire uger. Aflæggerne får lidt mindre, fordi vi ikke har taget honning fra dem. De har altså allerede en del af deres eget forråd i tavlerne. Hvor meget de enkelte familier skal have, afhænger derfor også af, hvad der allerede findes i stadet.
En spiralrører og en boremaskine
Når der skal opløses så meget sukker i så forholdsvis lidt vand, er en almindelig grydeske ikke det oplagte redskab. Vi bruger en spiralformet rører, som spændes fast i boremaskinen. Så kan sukkervandet røres sammen i spanden, indtil sukkeret er opløst. Det er ikke avanceret udstyr. Det er i grunden bare en boremaskine, der for en kort stund har fået arbejde i køkkenafdelingen.
Sukkervand i skraldeposer
Vi hælder sukkervandet i skraldeposer. I trugstaderne lægger vi poserne bagerst i stadet. Derefter prikker vi et lille hul med en kødnål. Når man trykker let på posen, kommer der en lille sø af sukkervand oven på plastikken. Den finder bierne, og så sidder de selv og suger sukkervandet ud gennem det lille hul.
Aflæggerne bor i opstablingsstader. Her er der ikke et langt rum bag tavlerne, som der er i et trugstade. Derfor sætter vi et lille fodermagasin oven på stadet og lægger posen der. Metoden er den samme, men placeringen følger den type stade, familien bor i.
Tre dronninger viste sig - og tre gjorde ikke
Da vi gennemgik produktionsstaderne, så alt fint ud, og vi fandt dronningen i alle tre familier. Det var praktisk, for vi har bestilt tre nye dronninger, som skal komme den 17. august. Inden da skal produktionsfamilierne både være fodret og gjort klar til dronningeskiftet.
I de tre aflæggere fandt vi til gengæld ingen dronninger. De er umærkede og derfor betydeligt sværere at få øje på mellem tusindvis af bier. Men der var både æg og larver i alle tre familier. Så dronningerne er der. De har bare ikke fået besked om, at vi gerne vil se dem.
Nu får bierne lov til at arbejde
Bierne skal nu flytte sukkervandet ind i tavlerne, inddampe det og behandle det. Foderet gives over flere omgange, så tavlerne ikke bliver fyldt så hurtigt, at dronningen mangler plads til at lægge æg. Det er nu, familien skal danne de vinterbier, som skal bære kolonien gennem vinteren og hjælpe den i gang igen til foråret.
For os var den 8. august altså dagen, hvor honninghøsten sluttede, og vinterarbejdet begyndte. Det føles tidligt. Men bierne er nu på ti tavler, den første omgang foder er lagt ind, og om ni dage kommer de nye dronninger. Der er stadig sommer i haven. I bistaderne er næste sæson allerede begyndt.





0 Kommentarer