Vi har ikke altid set på havens planter på den måde, vi gør i dag. I begyndelsen lignede haven nok mange andre haver. Der var stedsegrønt, planter med flotte blomster, noget der var kommet af sig selv, og noget vi havde fået som gave. En del kom fra havecentre og byggemarkeder, og det var der sådan set ikke noget mærkeligt i.
Så fik vi honningbier.
I første omgang interesserede vi os naturligvis mest for vores egne bier. Hvad samlede de? Hvornår fløj de? Hvilke blomster besøgte de, og hvordan kom de gennem sæsonen? Men det viste sig ret hurtigt, at det var svært kun at interessere sig for honningbierne. Når først vi begyndte at kigge efter dem, fik vi også øje på alle de andre bier. Og derefter alle de andre insekter. Haven var den samme, men vi var begyndt at se noget andet i den.
Biernes år blev også vores
Efter den første vinter med bier begyndte vi at holde øje med de tidlige blomster. Biernes år skulle jo i gang igen, men hvad skulle de leve af, når de kom ud? Når vi kørte på de danske veje, så vi pludselig de hvide blomster i hegnene og langs vejene. Først vidste vi ikke rigtigt, hvad det var. Senere lærte vi den hvide bølge at kende.
Mirabel kommer tidligt. Så følger slåen, fuglekirsebær, almindelig hæg, vildæble og senere hvidtjørn og andre blomstrende træer og buske. Rækkefølgen og tempoet er ikke helt det samme hvert år. Nogle år kommer blomstringen hurtigt, mens kulde, vind og vejr andre år trækker den ud. På andet år var vi nået dertil, hvor vi kunne finde på at råbe i bilen, når de første mirabeller og slåen stod i blomst. Det er muligvis ikke sådan, alle bruger en køretur, men for os var blomsterne blevet en del af biernes år. Og biernes år var blevet en del af vores.
Det ændrede også den måde, vi så vores egen hæk og vores egne træer på. En blomstring var ikke længere bare noget, der så pænt ud. Den var mad på et bestemt tidspunkt og en del af et større forløb gennem foråret.
Planterne skal kunne mere end at blomstre
I begyndelsen var det nærliggende at tænke, at en plante var god for insekterne, hvis den havde mange blomster. Så enkelt er det bare ikke. Forsythia blomstrer både tidligt og kraftigt, og vi troede egentlig, at den måtte være god for bierne. Men vi så aldrig bier i den. Det fik os til at stille et mere præcist spørgsmål: Hvad giver planten faktisk?
En plante kan give nektar og pollen, men den kan også give blade til larver, frø og bær til fugle, skjul, redesteder, overvintringssteder eller et sted, hvor et insekt kan lægge æg og senere forpuppe sig. Mange insekter kan ikke bruge hvad som helst. De er knyttet til bestemte planter eller plantegrupper, som de har udviklet sig sammen med gennem lang tid.
Det er en af grundene til, at hjemmehørende planter er blevet vigtige for os. Ikke fordi alle andre planter dermed er værdiløse, men fordi de hjemmehørende dyr rent faktisk har udviklet et forhold til dem. Hvis målet er mere liv i haven, giver det derfor mening at begynde med de planter, der kan bruges som mere end blomstrende pynt.
Fugle, sommerfugle og alt det små liv
Interessen stoppede ikke ved bierne. Vi begyndte at se nærmere på bestøvere, rovinsekter, nedbrydere, larver, biller, fluer og alt det små liv, der tidligere bare havde været insekter. Vi lærte blandt andet, at kun dronningen hos humlebier og gedehamse overlever vinteren, og at hun derefter skal finde et bo og etablere en ny familie.
Vi begyndte også at lægge mærke til flere fugle og blev efterhånden bedre til at skelne dem fra hinanden. Så fik vi naturligvis ambitioner om endnu flere slags fugle. Men mange fugle lever jo ikke af fuglefrø. De lever af insekter, larver, orme, bær og alt det andet små liv, som haven enten kan give plads til eller få ryddet væk.
Det samme gælder sommerfuglene. Vi kan godt ønske os flere voksne sommerfugle, men de kommer ud af sommerfuglelarver. Larverne skal have planter, de kan leve på, og senere skal der være steder, hvor sommerfuglene kan forpuppe sig. Hvis der ikke er plads til den del af livet, bliver det lidt op ad bakke kun at ønske sig de flotte sommerfugle.
Guldsmede er også flotte og kommer i mange farver. Dem ville vi gerne have flere af. Men blomster alene skaffer ikke flere guldsmede. Deres larver lever i vand, så ønsket om guldsmede bliver også til et spørgsmål om levesteder. På samme måde hænger flagermus, fugle, rovinsekter og mange andre dyr sammen med de insekter og smådyr, resten af livet i haven bygger på.
Efterhånden handlede spørgsmålet derfor mindre om, hvordan vi undgik at blive plaget af insekter, og mere om, hvordan vi kunne få mange forskellige slags.
Hjemmehørende er ikke altid let at købe
Det lyder enkelt at gå på planteskolen og vælge en hjemmehørende plante. I praksis er det ikke altid særligt enkelt. Er det den rene art, en sort, en hybrid eller en kulturform? Planterne står ofte med handelsnavn, sortsnavn og et flot billede af blomsten, men det fremgår ikke nødvendigvis tydeligt, hvad det egentlig er, vi køber.
Vi havde nok forventet, at planteskolerne i højere grad havde taget biodiversiteten til sig. Mange steder er planterne stadig ordnet efter farve, prydværdi, størrelse, blomstring og den placering, de kan få i haven. Der er ikke nødvendigvis en tydelig afdeling med hjemmehørende arter eller oplysninger om, hvilke dyr der kan bruge dem. Det er egentlig ret åndssvagt, når nu interessen er blevet så stor.
Derfor ser vi efter det latinske artsnavn, undersøger om planten er hjemmehørende og vælger helst den rene art, når vi kan finde den. Det er mere besværligt end at vælge ud fra billedet på etiketten, men det fortæller mere om, hvad planten kan blive til i haven.
Blomsterengen, der ikke bare kommer af sig selv
Blomsterengen bliver tit solgt som den lette vej til mere biodiversitet. Man drysser en pose frø ud, og så skulle haven gerne ende som billedet på posen. Det er desværre ofte en hul ønskedrøm.
En varig blomstereng kræver den rigtige jord, den rigtige drift og en hel del tålmodighed. I en almindelig have med græs, næringsrig jord og planter, der allerede står godt fast, er det sjældent så enkelt. Vores egen have ligger midt i et sommerhuskvarter, som igen ligger i et stort landbrugsland med marker omkring. Jorden er frodig og næringsrig. Vi kan ikke bare beslutte, at den nu skal være et næringsfattigt og sjældent levested for sjældne arter. Området er ikke sjældent.
Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget. Vi kan gøre haven langt bedre for mange af de insekter, fugle og andre dyr, der faktisk kan leve her. Hjemmehørende stauder virker mange steder mere realistiske for os end en hel blomstereng. De kan plantes i bede og kanter, under buske og i de friere områder. Så kan vi følge med i, hvad der trives, hvad der bliver ædt, hvad der bliver besøgt, og hvad der kan klare konkurrencen fra græs, skvalderkål og alt det andet, der allerede har fundet sig godt til rette.
Det bliver måske ikke lige så romantisk som frøposen. Til gengæld kan vi plante noget bestemt et bestemt sted og se, om det faktisk virker.
Træer og buske gør et stort arbejde
Træer og buske er nogle af de stærkeste valg, vi kan træffe i haven. De står i mange år og bliver en del af havens skelet. De kan blomstre tidligt, give pollen og nektar, være værtsplanter for insekter, sætte bær, frugt, nødder og frø og samtidig give læ, skjul og struktur.
Slåen, hvidtjørn og hæg er gode eksempler. Mirabel og slåen blomstrer tidligt og kraftigt. Hæg fylder tydeligt i de levende hegn og i landskabet, og hvidtjørnen kan stå fuld af blomster senere i foråret. Resten af året er de stadig ikke færdige med at gøre nytte. Der er blade, grene, bær, frugter og steder, hvor dyr kan leve.
DCE beskriver både almindelig hvidtjørn og engriflet hvidtjørn som planter, hvis blomster besøges af mange bier, sommerfugle og andre insekter. Begge er værtsplanter for larver af sortåret hvidvinge, og bærrene bliver spist af mange fugle. Bærrene fra almindelig hvidtjørn fremhæves blandt andet som vigtige for drosler, sjaggere og silkehaler om vinteren.
DOF peger på tjørn og slåen som tornede planter med gode skjule- og redesteder. De anbefaler hjemmehørende træer og buske, fordi deres rige insektliv også tiltrækker fugle.
DCE beskriver desuden slåens blomster som føde for mange bier, blandt andet slåenjordbien, og for sommerfugle og andre insekter. Mange ledsagearter er knyttet til slåen. Det gælder især flere sommerfugle, og slåen er blandt andet værtsplante for guldhale. Frugterne bliver spist af fugle, og kernebideren tager gerne slåenfrugter.
Mere generelt fremhæver DCE slåen, mirabel og tjørn som vigtige kilder til pollen og nektar for bier, sommerfugle og svirrefluer. Træer og buske som slåen og æble er samtidig værtsplanter for sommerfuglelarver.
Det er derfor, vi har lavet hækken ud mod vejen om. Den skal ikke bare markere, hvor haven slutter. Med blandt andet slåen og hvidtjørn kan den give blomster til insekter, bær til fugle og tæt struktur til skjul og reder. Så bliver hækken en del af havens fødekæde og ikke kun en afgrænsning.
Frugt og bær er heller ikke kun til os
Frugttræer og bærbuske har værdi flere gange i løbet af året. Æbler, pærer, kirsebær, blommer, mirabeller, ribs, solbær, stikkelsbær, brombær, hyld, røn, roser og hassel begynder med blomster. Senere kommer frugt, bær, hyben, nødder, frø og nedfaldsfrugt. Imellem det hele er der blade, grene, skjul og små levesteder.
Skovabild er det hjemmehørende æbletræ i den hvide bølge. Vores almindelige spisesorter er ikke det samme som skovabild, men de moderne æbletræer kan stadig have værdi. De blomstrer, sætter frugt og giver nedfaldsfrugt og andet materiale, som havens dyr kan bruge.
Vi har selvfølgelig også bærbuske, fordi vi selv gerne vil have bær. Men bærrene er ikke kun til os. Noget spiser vi, noget tager fuglene, og noget falder ned og fortsætter som en del af havens liv. En plante er jo ikke færdig med at være interessant, bare fordi blomsten er væk.
Ikke alt græs skal behandles ens
Vi har med vilje bevæget os væk fra tanken om én stor, veltrimmet græsplæne. Det betyder ikke, at alt græs får lov at passe sig selv. De områder, vi bruger mest, bliver slået fast hver uge med en gammeldags håndskubber med cylinderknive. Her giver det mening, at græsset er kort.
Andre områder bliver slået efter behov med le. Her får planterne mere tid til at komme op, blomstre og sætte deres præg. Haven er altså ikke overladt til sig selv. Forskellige dele får bare forskellig behandling.
Som i mange andre haver i sommerhuskvarteret har vi rigeligt med skvalderkål. Derudover kommer blandt andet mælkebøtter, forskellige slags vejbred, anemoner og hjortetrøst af sig selv. De står ikke nødvendigvis på den planteliste, man tager med hjem fra planteskolen, og noget af det vil mange nok kalde ukrudt.
Når vi ser haven som et levested, bliver de planter også en del af bundlaget. Nogle blomstrer, nogle giver blade, nogle dækker jorden, og nogle bliver brugt af insekter. Andre er ganske enkelt en del af det, der faktisk kan gro her.
En have med plads til naturen
Vi følger med i debatten om biodiversitetskrisen, haver, havecentre, permakultur og hjemmedyrkning. Det har ikke ført til én stor plan, som haven derefter skulle presses ind i. Det er snarere blevet til en række spørgsmål: Hvad blomstrer tidligt? Hvad lever fuglene af? Hvor kommer sommerfuglene fra? Hvilke planter kan de hjemmehørende dyr faktisk bruge?
Lidt efter lidt har vi spredt de tanker ud i haven. Vi planter træer, buske og urter, som kan støtte de hjemmehørende dyr. Samtidig rydder vi ud i nogle af de forædlede prydroser og andre planter, der ikke hjælper den retning, vi gerne vil bevæge haven i.
Vi skæver måske lidt til skovhaven. Haven må gerne have flere lag og flere funktioner: træer, buske, klatreplanter, bundplanter, højbede, blomster, frugt, bær, skjul og insektliv. Målet er ikke at ophæve haven som have eller at påstå, at den bliver til vild natur. En have er ikke vild natur.
Målet er en dansk have med danske planter og plads til naturen. En have, hvor der er interessant at gå på opdagelse, og hvor flere dyr kan finde mad, skjul og steder at gennemføre hele deres liv. Vi får ikke et sjældent naturområde midt i sommerhuskvarteret. Men vi kan få langt mere liv.
Det hele begyndte egentlig med, at vi fik bier og blev nysgerrige på, hvad de fløj rundt og samlede. Nu ser vi planter, insekter, fugle, larver, nedbrydere og levesteder som dele af den samme have. Den er stadig ikke velfriseret. Men det var jo heller aldrig der, vi begyndte.
Høsting af honning er en central del af biavl, og der er mange måder at gøre det på. En af Read more
I vores bigård har vi implementeret en ny strategi til bekæmpelse af varroamider, baseret på den nyeste forskning fra Århus Read more
0 Kommentarer