I vores bigård har vi implementeret en ny strategi til bekæmpelse af varroamider, baseret på den nyeste forskning fra Århus Universitet. Efter at jeg og mini-biavleren i 2023 deltog i et kursus på AU’s afdeling ved Flakkebjerg, hvor vi lærte teknikkerne hos Per Kryger, er vi nu i gang med at implementere en mere selektiv tilgang til varroabehandling.
I stedet for rutinemæssigt at behandle alle bistader to gange om året, så måler vi nu varroatrykket nøje og behandler kun, hvis bi-familierne er i fare. Dette indebærer prøvetagning, hvor bierne undersøges og der tælles mider på en mere præcis måde.
En central del af denne nye bekæmpelses strategi indebærer “total yngelfratagelse”, hvor alle yngeltavler fjernes fra bi-familierne og bruges til at skabe nye bifamilier. Denne tilgang, som støttes af Dansk Biavlerforening, har potentiale til at sikre stærkere og sundere bifamilier i fremtiden gennem en videnskabelig metode.
Her kan du læse hvordan vi i praksis greb det an i år
Danske biavlere har ikke haft held med at udrydde varraomiden.
Siden varroamiden kom til Danmark i 1980’erne og truede honningbiernes overlevelse, har danske biavlere kæmpet mod den. Varroamiden, oprindeligt fra asiatiske bier, trives desværre godt i danske bifamilier.
Selvom varroamiden er næsten usynlig, kan den svække bierne og overføre sygdomme som ondartet bipest, akut biparalysevirus og deform vingevirus, hvilket kan udrydde eller svække bifamilierne betydeligt.
Hvert år taber biavlere i Danmark mange bi-familer, hvert år pga varroamiden, og omend man har man formået at bevare honningbierne i Danmark ved at bruge organiske syrer til at behandle for varroamiden. 40 år efter, er miderne stadig til stede, og bierne har ikke udviklet bedre forsvarsmekanismer. Desuden har varroamiderne i Danmark specialiseret sig så meget, at de nu ikke længere ville kunne trives på asiatiske bier. Miderne har altså understået en stor tilpasning.
Derfor er der behov for en ny strategi. Den nye tilgang, Udviklet af Per Kryger, lærte vi om da vi var på kursus på Århus Universitets afdeling i Flakkebjerg, og den har vi taget til os.
her kan du læse om vores kursus på Flakkebjerg.
Vi behandler kun bi-familier der er i fare
Den nye strategi for varroabekæmpelse i Danmark indebærer en mere selektiv tilgang, hvor behandling kun udføres, når varroatrykket overstiger 2 mider pr. 100 bier. Det handler om at behandlingen ikke er uden pres på bi-familerne, og man bør ikke behandle uden der er grund til.
Opdager man at der er grund til bekymring i en eller flere bifamilier, så behandles der stadig med naturlige organiske syre, som biavler i Danmark er enige om er bedre en pesticider.
Skal man undersøge om der er behov på behandling kræver det regelmæssig overvågning af middetrykket ved at tage prøver af bierne, hvor man vasker bier og tæller miderne. Prøverne udtages fra honningtavler og omfatter ca. 350-400 bier for at sikre pålidelige resultater. Metoden er baseret på ny forskning og praktiske erfaringer, og vil sikkert blive justeret i takt med nye resultater.
Her kan du læse om hvordan vi undersøger bier for varroa.
Total yngelfragelse
En anden væsentlig ting i den nye strategi er en total yngelfratagelse i vore 3 produktionsstader. Årsagen skal findes i at varroamider kun yngler i biernes forseglede yngelceller. Så de fleste af de ynglende mider befinder sig i yngeltavlerne, i de forseglede yngel, eller det næsten-forseglede yngel.
Ved yngelfratagelse fjerner vi alle yngeltavler fra bistadet, og hermed de tavler, der indeholder Varroamider, i én enkelt handling. Det giver en meget effektiv sænkning af antallet af mider i bi-familien.
Som en ekstra ting. så kan man lade en tavle med åben yngel hænge i bistadet for at tiltrække de frie Varroamider der stadig er i stadet. Efter 9 dage, når tavlen er forseglet, destruerer man den ved at omsmelte tavlen.
Ved total yngelfratagelse fjernes alle varroamider, som sidder i den forseglede yngel, og især de nyeste generationer af mider vil blive taget ud. På den måde giver det en drastisk nedgang i midetrykket.
Fordi vi har brug for at få erfaringer med den nye metode, så laver vi yngel-fratagelsen uagtet af midetryk. Man kan måske kalde det præventivt, men den rigtige årsag er erfaringsindsamling. Desuden er det i vores optik, den aller letteste metode til at lave nye familier.
Vi bruger varroabehandling til at skabe nye bifamiler
Når vi behandler for varroa ved at fjerne alle yngeltavlerne, så udnytter vi proceduren til på samme tid, at skabe nye familier, - såkaldt aflæggere. Det gør vi ved ikke at destruere yngeltavlerne, som vi tager fra, men i stedet flytte dem til nye stader, hvor de danner nye bi-familier.
Bierne i aflæggerstaderne vil lave sig en ny dronning ud af de æg, som kommer med over. Dermed bliver de til helt nye familier, med deres helt egne og nye dronninger.
Vores erfaring er, at det kan være en fordel at bruge et opstablingsstade med to magasiner til hver af de familier vi tager yngel fra. Vi har oplevet at der var flere end 10 tavler med yngel i familierne, og i stedet for vi skal stå og fordele ynglen i flere bistader, så synes vi at det er mere enkelt at hver familie har sit eget aflæggerstade, med et eller to magasiner. Således bliver det en en-til-en overflytning.
I vores produktions-familier hvor vi yngelfratager bliver der sat kunsttavler som erstatning for de udtagede yngeltavler. Bierne og dronningen fornemmer med det samme, at der mangler yngel, og hurtigt bliver der sat gang i en hel masse nye æg. Næsten alle af familiens mider er nu blevet flyttet væk, så den nye yngel vil være næsten varroafri.
Men er den aflægger vi laver ikke bare fuld af mider?
Jo, alle miderne (næsten) er flyttet over i aflæggeren. Når ynglen i yngeltavlerne kryber, så vil også varroamiderne krybe ud. Det kunne være et stort problem, hvis det ikke var fordi vi udnytter biernes biologi, og en svaghed i midernes biologi.
For den nye aflægger familie har ingen dronning, så der kommer til at være en yngelfri-periode. Det er pausen fra bierne får lavet en nye dronning, og hun bliver parret og kommer hjem, og begynder æglægningen, og larverne forsegles. Først der kan miderne yngle igen.
Men Varroa-miderne mister evnen til at yngle over tid. Den pause der er i ynglen bevirker at varroa-hun-miderne mister evnen til at parre sig, - de blive golde, og det betyder at varroamidernes udvikling i antal, vil tage et kolosal dyk.
Man bør dog efterfølgende måle på midetrykket, og evt gennemføre en behandling med syre, for at undgå superspreder-stader.
Hvad skal vi bruge de nye aflægger-familier til?
Man kan naturligvis bruge familierne til at udvide sin egen bigård. Man kan også vælge at genindføre bierne tilbage i den oprindelige familie og forstærke den.
Vi vil sikkert bruge aflæggeren til backup til bigården, når vi ser hvor dan vores bier kommer ud af vinteren. Her kan vi så bruge aflæggerne til, enten at erstatte familier, der er vinterdøde, eller forstærke bi-familer, der er kommet ud af vinteren men med for få bier. Har vi ikke haft vinterkvaler kan aflæggerne gives videre til andre biavlere der har haft vintertab.
I 2024 solgte vi en glad aflægger-familie til en uheldig biavler.
Fremgangsmåde
- Flyt alle yngeltavler fra familien, inklusiv halvdelen af de bier der sidder på.
- Der efterlades EN enkel tavle med ung åben yngel. Den skal fungere som fangsttavle.
- Efter 9 døgn, når ynglen i fangsttavlen er forseglet fjernes den og omsmeltes om.
- Måling af midetrykket i aflæggeren
- Evt efterbehandling med oxalsyre (stick eller flydende)
Hvornår på året skal man lave yngelfratagning?
“Jeg mener her på Sjælland at vi har et hul i trækket op til Skt. Hans, jeg ville gerne have små bifamilier i den periode, fordi de så æder mindre. Det betyder at vi gerne laver aflægger 10. juni med de tavler vi fjerner og så 20. juni tager vi den sidste tavler og fjerner med den ”resten” af miderne. Så starter bifamilien forfra med at lave yngel når der igen er pollen og nektar at finde. Aflæggerne har så fået lavet en dronning, som kan blive parret inden først juli og begynde at lave vinterbier, næsten uden varroa.”
Per Kryger
Total yngel-destruktion
Hvis du ikke orker at lave nye familier af dine yngeltavler, så kan du vælge at omsmelte tavlerne direkte. Samt den fangsttavle, som sidder i de ekstra 9 dage.
kilde:
https://link.springer.com/article/10.1007/s13592-023-00998-x
https://agro.au.dk/forskning/forskningsomraader/offentlig-bisygdomsbekaempelse/bedre-biavlspraksis
Høsting af honning er en central del af biavl, og der er mange måder at gøre det på. En af Read more
I den nye måde vi behandler for varroa, vil biavlere i Danmark ændre tilgangen. Vi vil ikke længere behandle for Read more
Når du står i butikken og ser honningen på hylden, så skal du se godt efter. For meget af den Read more
I dag (den 04 marts 2024) åbner den nye Centrale Bigårdsregister (CBR) for biavlere. Dette initiativ, som er en del Read more
0 kommentarer