Sidste år var vi til foredrag og på kursus i den nye varroa-bekæmpelsesstrategi på Aarhus Universitet (som du kan læse om her). Både biavlere og mini-biavlere sad igennem teoretiske forelæsninger og praktiske lektioner i varroa-tælling og den bekæmpelsesmetode, som kaldes total yngelfratagning.
Derfor mente vi også, at vi var mere end klar i år. Der var bare ikke lige tid den 10. juni, så det måtte blive weekenden efter. Men vejret driller igen i år.
Biavlerens dilemma
Det er som om, at det er mere en regel end en undtagelse, at lige som man skal til at gå i gang med teoretisk velbeskrevet praksis, så er der noget, der skal stikke en kæp i hjulet.
I år er det vejret. Der har været dårligt vejr siden høsten. Det har nærmest stormet, og der har været mange dage med regn. Bierne har derfor ikke haft mange chancer for at samle nektar. En del biavlere er gået fra at bekymre sig om, at der ikke bliver samlet honning nok, til at frygte, at bierne ikke har mad nok til sig selv.
Vi forventer en nedgang i nektarindsamlingen fra den 10. til den 20. juni, sådan er det nemlig ofte, men der er forskel på en nedgang og en manglende bi-vejr. Nu skal vi være forsigtige, når vi tager en masse bier fra familierne og al deres yngel.
Manglende erfaring og store beslutninger
Metoden, vi bruger, er ny, og derfor er der ikke bare mangel på historisk erfaring, men der er også kun få biavlere, der gør brug af metoden, så der er ikke meget erfaringsudveksling i år. Som forholdsvis nye biavlere føler vi os lidt alene. Og i Holbæk Biavlerforening, som ellers introducerede metoden sidste år, har nu droppet den og er gået tilbage til gamle metoder. Det sker, fordi de, der først satte lid til metoden, er stoppet. Der er altså ikke andet for, end at vi må stå på egne ben.
Vi kan godt vente til senere på året, men hvis vi vil lave nye familier, kan vi ikke vente meget længe, for så vil de ikke kunne lave deres egen dronning, og vi skal nok bruge mere end et skud, før det lykkes.
Vi kan risikere at svække familien for meget. Vores erfaring er, at dronningen får virkelig travlt med at lægge æg og sagtens kan skabe en ny generation forbløffende hurtigt, men hvad nu hvis de ikke gør? Vil vi så miste sommerhøsten?
Vores fratagning er en del af vores varroa-bekæmpelse, og hvis vi får et for højt midertryk, risikerer vi enten at skulle behandle konventionelt eller risikerer sygdom i familierne.
Vi træffer beslutningen
Efter vi gennemgår første stade, ser vi, at der mangler æg. Der er masser af forseglet yngel, og der er også åben yngel, men vi kan ikke rigtig se æg. Det er også sparsomt med mad i stadet. Vi vurderer, at vejret i den kommende uge vil være gunstigt for bierne og håber, at de i den kommende uge kan samle det, de skal. Hvis vi fjerner bier, fjerner vi naturligvis arbejdskraft, men vi fjerner også munde, der skal mættes. Og ved at fjerne al yngel, fjerner vi også bier, der kommer ud og skal fodres.
Vi vurdere også vejrudsigten, og det ser ud til at der kommer mere end en uge med solrigt vejr, og altså gode betingelser for at hente nektar, og skvalderkålen blomstre stadig i mange af de haver der ligger tæt på os.
Vi ser også på de bier vi har, som tilhøre Carnica rasen. Carnica bier tilpasser hurtigt deres yngleproduktion i henhold til fødevareressourcerne, hvilket gør dem meget effektive i områder med skiftende klimaforhold. (Kilde: beekeeping101)
Som nye biavlere føles det meget som “på den ene side, men på den anden side”. Og vi beslutter, at vi tager al ynglen fra og tager en chance.
Sådan gør vi
Vi starter med at kigge i honningmagasinerne øverst i stadet. Der er næsten intet honning, og tavlerne er ikke bygget ud her. Det vidner om, at bierne slet ikke har haft behov for tavlerne til at afsætte nektar. Derefter begynder vi at bladre tavlerne nede i stadet. Der er heller ikke meget mad. Enkelte tavler er sporadisk sat til med yngel, andet er flot forseglet.
Vi ser både forseglet yngel og åben yngel, men ikke æg og ikke rene tavler med åben yngel. Vi vil gerne have æg over i aflæggeren, for det giver gode chancer for en god dronning der. Og vi vil gerne have rene tavler med åben yngel, som kan fungere som fangsttavle til de sidste varroa.
Så ser vi dronningen og sætter hende i et bur, imens vi arbejder. Således kan vi begynde at løfte alle yngeltavler over i sit aflæggerstade.
Det står lidt bedre til i de to øvrige stader
Efter et gennemsyn og en vurdering af familiernes tilstand finder vi dronningen, indfanger hende og sætter hende i bur, imens vi arbejder. Her finder vi tavler med æg og også tavler med uforseglet yngel. Disse tavler skal bruges til fangsttavler og skal fjernes og destrueres efter 9 dage - det er en del af strategien.
Vi sætter tavler med pollen over i staderne, men ikke fodertavler, for dem er der ikke nogen af. Disse familier skal vi ikke tage honning fra i år, så vi sætter foder ned til dem, så de ikke sulter. Vi sætter også begrænsninger på flyvesprækken, så den lille familie bedre kan forsvare sig mod røveri. De skal nok klare sig.
Sidste år lavede vi en velfungerende familie
Sidste år lavede vi også en ny aflæggerfamilie.
Nu har vi tre nye aflæggerfamilier
Hvert stade har nu fået sin egen aflægger, og vi holder nu øje med, om der kommer en dronning. Får de det, så kan vi vinterfodre dem og gøre dem klar til overvintring, som vi plejer det i august.
Planen er, at mini-biavleren skal passe dem og sørge for, at de kommer godt over vinteren.
Imens holder vi øje med hovedfamilierne med bævende hjerte, for det føles ikke som de mest ideelle forhold, vi lavede yngelfratagning i år. Men nu tog vi beslutningen, og så sætter vi vores lid til, at bierne klarer skærene.
Her kan du læse mere om strategien med total yngelfratagning.
0 kommentarer