Den 17. august kom der tre nye dronninger til vores bigård. En til hver af de tre produktionsfamilier.
Årets dronninger er mærket med hvidt. Farven følger det fælles system, som gør det muligt at se, hvilket år en dronning er fra. Du kan læse mere om årets farver og om, hvorfor vi mærker dronningerne.
Dronningerne kommer fra Fredelige Bier og er Carnica-dronninger. Det er ikke helt tilfældigt, hvor vi køber vores dronninger. Vi vil have fredelige bier, som er rare at arbejde med, og det er dronningens arvelige egenskaber, der i høj grad bestemmer familiens temperament.
Efter hvad vi havde hørt, var Anders Peter, som står bag Fredelige Bier, blevet syg. Eller også var der sygdom i familien. På den ene eller den anden måde var han i en periode sat ud af spillet. Mathias fra Nordic Buckfast havde derfor overtaget Fredelige Bier og Carnica-bierne. Nu er Anders Peter heldigvis klar igen, og det glæder vi os over.
En fælles bestilling i biavlerforeningen
Vi lavede en samlet bestilling gennem Holbæk og Omegns Biavlerforening. På den måde kunne flere af foreningens biavlere få dronninger hjem på én gang.
Normalt kan en dronning godt blive sendt med posten. Hun sidder i et lille plastikbur sammen med nogle få følgebier og en klump sukkerfoder. Følgebierne passer hende under transporten. I buret er der samtidig en udgang, som er lukket med sukker. Når buret senere bliver sat ind i et stade, skal bierne spise sig gennem sukkeret, før de kan komme helt ind til dronningen. Den forsinkelse giver familien tid til at vænne sig til hendes duft.
Denne gang kom vores dronninger nu ikke med posten. Foreningens formand, Birgit, kørte selv til Jylland og hentede hele den fælles bestilling. Så den 17. august kunne vi hente tre levende dronninger, hver i sit lille transportbur, og tage dem med hjem til vores egne bier.
Superkasserne, vi ikke fik brugt
En måned tidligere havde vi købt superkasser, så vi kunne lave tre små familier omkring de nye dronninger. Det havde vi hørt var den bedste og mere kontrollerede måde at gøre det på. Først får den nye dronning en lille familie, hvor man kan se, at hun bliver taget imod og kommer i gang med at lægge æg. Derefter kan den lille familie forenes med den store produktionsfamilie.
Du kan se os fortælle lidt om problematikken fra sidste års dronningeskifte.
Kasserne stod altså klar. Og der blev de stående.
Dronningerne kom så sent på året, at vi valgte at sætte dem direkte ind i produktionsfamilierne. På dette tidspunkt har bierne ikke mange muligheder for selv at lave en ny, parret dronning. Derfor har de også en meget god grund til at tage imod den dronning, de får. Men det er stadig bierne, der træffer den endelige afgørelse. Det må vi ikke glemme, bare fordi vi har købt både dronninger og kasser.
Den gamle dronning skal findes
En ny dronning kan ikke bare sættes ned til en familie, der allerede har en dronning. Hvis den gamle stadig går i stadet, vil den nye meget let blive slået ihjel. Derfor begyndte arbejdet med at finde den dronning, der allerede var i hver familie.
Da vi fandt hende, fangede vi hende i mærkningsburet. Det er ellers det lille bur, vi bruger til at holde en dronning stille, når hun skal have årets farve på ryggen. Denne gang skulle hun ikke mærkes. Hun blev aflivet og derefter lagt på bærelisterne oven på rammerne.
Vi lægger hende tilbage i stadet, så bierne kan opdage, at deres dronning er død. Familien skal opleve sig som dronningeløs, før den er klar til at tage imod en ny. Først derefter satte vi transportburet med den nye dronning ned mellem rammerne. Hun er beskyttet af buret, mens hendes duft breder sig i familien, og bierne får tid til at vænne sig til hende.
Vi ofrer dronningen for familiens skyld
Det er svært at aflive en dronning. Ikke bare fordi vi har passet på hende hele året, men fordi det strider imod noget helt grundlæggende i vores måde at se livet på.
I en kristen forståelse har hvert enkelt liv værdi. Hvert liv er et individ og ikke bare en del, der kan skiftes ud, når det passer fællesskabet bedre. Derfor føles det sært at stå med en levende dronning og beslutte, at hun skal dø, for at familien kan få en yngre dronning.
Men en bifamilie fungerer ikke helt på den måde, vi mennesker er vant til at forstå et samfund. Bierne fungerer som dele af en samlet organisme. Arbejderbierne lever kun en begrænset tid, mens familien fortsætter. Dronningen er helt afgørende, men heller ikke hun er vigtigere end hele familiens mulighed for at være sund, danne vinterbier og komme gennem vinteren.
Så vi ofrer den gamle dronning for familiens skyld.
Unge dronninger lægger som regel mere stabilt, og risikoen for sværmning stiger, når dronningen bliver ældre. Samtidig køber vi dronninger fra avlere, der udvælger efter blandt andet fredelighed, sundhed og gode brugsegenskaber. Målet er stærke familier, der kan danne vinterbier og komme godt gennem vinteren.
Selvom vi godt forstår de biologiske processer, og selvom vi forstår, at bifamilien fungerer som en helhed, står vi stadig med ét levende dyr mellem fingrene. Et dyr, vi har fundet, mærket, passet på og været glade for at se hele sommeren.
Det er altså ret mærkeligt.
Nu skal de have ro
De tre nye dronninger sidder nu i hver sin produktionsfamilie. Vi ved endnu ikke, om alle tre er blevet taget godt imod.
Sidste år lærte vi, at man kan komme til at kigge alt for tidligt. Hvis vi åbner familien og bladrer tavlerne igennem, før den nye dronning er faldet ordentligt til, kan forstyrrelsen i værste fald få bierne til at slå hende ihjel. Derfor skal vi nu gøre noget af det sværeste i biavlen: lade være med at kigge.
Vi har tidligere skrevet mere om, hvorfor vi skifter dronninger, hvordan de tilsættes, og hvad vi lærte af at kontrollere for tidligt i artiklen Dronninger sættes til – 2025. Nu prøver vi at bruge den læring og venter, før vi leder efter æg og nye dronninger.





0 Kommentarer