Nogle gange bliver man fristet over evne. Og i dag blev jeg tilbudt et trugstade til en meget favorabel pris. Det er meget gammelt, men med en god linolie maling, og lidt spartel, så skal det nok komme til at ligne de to andre stader.
Det er desværre i andre mål end de to første. Det er nemlig i målet: lav-normal, istedet for det som hedder 12/10. Jeg har talt med de andre i biavler-foreningen, og de siger at det kan sagtens gå, at man har stader i forskellige mål. Så nu sætter jeg stadet i gang og prøver at få det til at fungere.
Jeg er stadig ikke sikker på hvordan og hvornår der skal nye bier i stadet. Men nu er vi i august måned, og så er det for sent at formere bier og lave aflæggere. Så det kan i hvertfald ikke blive før til foråret. Så må jeg vurdere om jeg skal købe mig 2 nye familier, så jeg får alle 3 stader i gang, eller kun en familie, hvorpå jeg så “knækker” de to familier over i det tredje stade.
Det vil tiden vise. Følg med, her på kanalen.
0 kommentarer