Egentlig ville jeg gerne, at der havde stået, at “vi” er blevet kyndige biavlere. Men mens både jeg og mini-biavleren var tilmeldt kurset forrige år, hvor vi desværre måtte melde afbud, kunne vi i år ikke få det til at gå op med det praktiske. Så jeg måtte alene afsted. Her kan du læse om kurset for kyndige biavlere.
Når man så har været afsted sammen med andre erfarne biavlere, skal man ansøge om at få titlen som Kyndig Biavler med ret til at syne egne og andres bier. Det gør man inde i Det Centrale Bigårdsregister. Så venter man, til Aarhus Universitet har sendt listen afsted til registeret, og så godkendes man. Det får man så en mail om, at er sket – og at man nu er Kyndig Biavler.
I dag fik jeg en mail om, at jeg officielt er Kyndig Biavler. – Der følger dog hverken uniform eller badge med titlen.





0 Kommentarer