Bier er fascinerende væsner, som lever i kolonier eller familier. Vores bistader indeholde op til 60.000 bier i en familie. En familie tæller en dronning, 500 droner (hanner) og tusindvis af arbejdere, som hver især tager sig af en bestemt opgave.
Dronningen
Dronningen spiller en afgørende rolle i bistedet, da hun er den eneste bi, som kan blive befrugtet og dermed producere nye arbejderbier eller nye dronninger. Dronningen er en del støre end de andre bier.
Dronningen kan blive flere år gammel, men hun forlader kun bistadet ganske få gange i starten af sit liv for at parrer sig med hanbier. Efter at have parret sig med 6-8 hanner kan hun lægge tusindvis af æg resten af sit liv. I løbet af sommeren kan hun lægge op til 3000 æg om dagen. Det er et kæmpearbejde, så arbejder-bierne har et hof omkring hende, som tager sig af alt fra at fodre hende til at nusse hende. Så hun kun skal koncentrerer sig om at lægge sine æg.
Men dronningen spiller også en rolle i at opretholde ro og orden i bistedet gennem udskillelsen af færomoner.
Færomoner er kemiske stoffer, som bier udskiller og bruger til kommunikation. Der er mange forskellige færomoner, som har forskellige funktioner. En af de vigtigste færomoner er dronningefæromonet, som dronningen udskiller.
Dronningefæromonet er et feromon, som dronningen udskiller gennem sine duftkirtler. Feromonet signalerer til de andre bier i bistedet, at der er en dronning til stede, og at alt er som det skal være. Dronningefæromonet har en beroligende effekt på bierne og hjælper med at opretholde en harmonisk stemning i bistedet.
Når dronningen holder op med at udskille dronningefæromonet, vil bierne begynde at reagere. De kan begynde at bygge nye dronningeceller, som vil blive til nye dronninger. Dette kan ske, hvis der ikke længere er brug for dronningen, eller hvis dronningen er blevet gammel og ikke længere kan producere nok feromoner.
Sværmning er en naturlig proces, hvor en del af bierne forlader bistedet sammen med den gamle dronning for at danne et nyt bistade. Sværmning sker typisk om foråret, når der er masser af nektar og pollen til rådighed, og når bistedet er blevet for stort til at blive opretholdt af den gamle dronning.
Dronningens alder spiller en vigtig rolle i sværmning. Når dronningen bliver ældre, vil hendes produktion af feromoner falde, og hun vil ikke længere være i stand til at holde bistedet samlet. Dette kan føre til sværmning, hvis bierne beslutter sig for at producere en ny dronning.
I bier er færomoner altså en vigtig del af kommunikationen og opretholdelsen af orden i bistedet. Dronningefæromonet er særligt vigtigt for at opretholde harmoni og samarbejde i bistedet, og dronningens alder spiller en vigtig rolle i at forhindre sværmning og opretholde stabilitet i bistedet.
Vi mærker vores dronninger så vi ved fra hvilket år de er fra. Det kan du læse om i artiklen om dronningens mærknings-farver
Arbejderbiens opgaver forandre sig i løbet af sit liv
Biers livscyklus er også interessant. Dronningen lægger ét æg i hver celle, og fra ægget udvikler en larve sig, som arbejderbierne stopfodrer. Efter nogle dage lukker arbejderbierne cellen med voks, og larven forpupper sig inde i cellen. Et stykke tid senere kryber den voksne bi ud og starter sit arbejde i bistadet.
Og det er utroligt hvor meget arbejde der kræves for at opretholde en bikoloni. Arbejderbierne lærer i løbet af deres liv nye opgaver som de kan varetage, nye bier kommer konstant til og varetager de tidligere opgaver. Der findes altså ikke som mange tror forskellige bier med hver sin opgave, men i stedet skifter bierne opgaver i takt med deres alder. En arbejdsbi gennemgår flere forskellige stadier i sit liv, og arbejdsopgaverne vil variere afhængigt af alder og specialisering.
Her er en oversigt over de forskellige arbejdsopgaver, som en arbejderbi kan have i løbet af sit liv:
- Rengørings-bi: Det første job bierne har er at gøre rent i den celle de lige er kommet ud af. Det er de yngste bier i kolonien tager sig af rengøringen af bikuben, inklusiv fjernelse af døde bier og overskydende voks og propolis. Dette er en vigtig opgave for at opretholde en ren og sund bikube.
- Yngelplejer: Arbejderbierne arbejder sig op til at kunne tage sig af dronningen og af ynglen i bikuben, og sørger for at fodre dem og holde deres celler rene og veltempererede. Dette er en afgørende opgave for at sikre overlevelsen af kolonien.
- Bygge-bi: Når bierne har brug for mere plads i stadet, begynder arbejderbierne at producere bivoks og bygge nye celler til æg og pollen. Dette kræver stor energiindsats fra bierne, da de skal producere voks og bygge nye strukturer i kuben.
- Pollenpakker: Arbejderbierne samler det pollen som trækbierne kommer med fra blomsterne og pakker det ned i cellerne i bistadet. Pollen er en vigtig kilde til protein for larverne og er også en vigtig fødekilde for voksne bier.
- Honningbearbejder: Den nektar fra blomsterne der bliver bragt til bistadet, omdannes til honning. Honning er en vigtig kilde til energi for bierne og er også en vigtig fødekilde om vinteren, når der ikke er blomster at samle nektar fra. Men det er en lang process, og honningen flyttes mellem celler mange gange, og går gennem mange bier før den er færdig.
- Vagt-bi: Nogle bier i kolonien bliver tildelt opgaven med at holde vagt uden for bistadet for at beskytte den mod angreb fra rovdyr og andre insekter. Dette er en vigtig opgave for at beskytte kolonien og dens fødekilder.
- Ventilations-bier: Disse bier sørger for ventilation i bikuben ved at svirre med deres vinger og skabe luftstrømme, der holder temperaturen stabil. De hjælper også med at inddampe overskydende fugt fra honningen for at gøre den mere koncentreret og holdbar.
- Vandhenter: Arbejderbierne samler vand fra vandhuller og lignende. vandet bæres ind i tavlerne og bruges til at drikke, at regulere temperaturen i bistadet og fortynde honning.
- Spejder-bi: Nogle bier i kolonien flyver ud for at lede efter blomster med nektar og pollen. De vender tilbage til bikuben og giver information om placeringen af blomsterne ved at danse en særlig dans. Dette er afgørende for at finde og samle føde til kolonien.
- Træk-bierne: En af de sidste opgaver bierne har er at være trækbier. De flyver ud til blomstrende planter og samler nektar og pollen som de bringer tilbage til bistadet. Dette er afgørende for at opretholde en tilstrækkelig mængde føde til kolonien. Arbejdet med at flyve er utrolig hårdt. Det er et hård miljø, hvor biernes vinger bliver slidt op. Man kan også se at bierne får slidt deres pels. Gamle bier ser derfor lidt mere slidt ud end de nye bier.
En arbejderbi lever typisk i omkring 7 uger,
og i løbet af dens liv gennemgår den forskellige stadier og opgaver. Når en arbejderbi nærmer sig slutningen af sit liv, kan man se på de gamle bier at de ser slidte ud. Deres vinger er slidt og deres hår er slidt af flere steder.
Når en arbejderbi dør, kan det ske på flere måder. Nogle arbejderbier dør af alderdom og bliver simpelthen svagere og svagere, indtil de til sidst falder ned og dør. Andre arbejderbier kan dø på grund af sygdom eller skader, mens de er ude og samle nektar eller pollen. Arbejderbier kan også dø som følge af angreb fra rovdyr eller parasitter.
Bier der dør i stadet bliver bragt ud, og smidt ud over flyvebrædtet. Bier der dør ude på mission bliver spist af rovdyr og ådselsædere. De danner derfor fødekilde for en række andre dyr.
Dronerne
Dronerne er han-bier, der har en kortvarig levetid på omkring 1-2 måneder. Når de er nyfødte, bliver de fodret med pollen og nektar fra arbejderbiene, indtil de er klar til at forlade cellen og deltage i arbejdet i bi-kolonien.
Dronerne spiller en afgørende rolle i bi-kolonien’s reproduktionscyklus, da de er ansvarlige for at befrugte dronningebien. Som voksne bruger dronerne størstedelen af deres tid på at flyve rundt og lede efter en dronningebier, som de kan parre sig med. Under parringen trænger dronens endophallus ind i dronningebiens reproduktive åbning, hvor han frigiver sit sæd til at befrugte hendes æg. Dronens reproduktive organer, kaldet copulatory apparatus, er en del af hans endetarm og omfatter et sæt genitalier, der kaldes endophallus. Desværre fører parringen til, at dronernes kønsorganer bliver revet ud, hvilket er en dødelig skade for dronen.
Selvom dronernes liv er kortvarigt, spiller de stadig en vigtig rolle i bi-kolonien, da de er nødvendige for at sikre, at der er nok befrugtede æg til at opretholde kolonien. Nye droner bliver konstant produceret, og de er en essentiel del af bi-kolonien’s reproduktionscyklus.





0 Kommentarer