Vi har været i bierne igen. Vi var nemlig meget spændte på den problematiske bifamilie, som vi nu har gået og kigget til med lidt bekymring.
Sølvstadet
Siden vi lavede den totale yngelfraskillelse, har denne bifamilie haft det skævt. Det kan skyldes fraskillelsen, men der kan også være tusinde andre årsager.
Ugen efter yngelfragtningen, så vi en tavle med æg, hvilket var positivt. Men vi så ikke skyggen af dronningen.
Til vores store overraskelse var der så ugen efter, hverken larver eller forseglet yngel. Det burde der jo være, når vi nu en uge tidligere havde set æg. Vi så heller ikke dronningen denne uge, men underlidt nok var der en ny tavle med æg.
Der er to slags bier, der kan lægge æg
Det vil måske undre nogle, men arbejderbier kan faktisk godt lægge æg, som også kan udvikle sig til bier. Men fordi arbejderbier ikke kan befrugtes, kan der kun komme hanner, kaldet droner, ud af disse æg.
Droner kan hverken samle nektar eller passe yngel. En familie, der kun kan producere droner, er dødsdømt. Man kan genkende en familie med en såkaldt dronemor ved at der kun er findes pukkelyngel. Dette skyldes, at droneyngel er en smule større end arbejderbier, så cellerne med droner buler lidt ud på tavlerne med forseglet yngel, hvilket skaber de karakteristiske buler.
For at lave arbejderbier kræves der en dronningbi. Dronningbier er lidt større end arbejderbier og har en sædpose, som gør dem i stand til at blive befrugtet af droner. Befrugtede dronningbier kan producere både arbejderbier, droner og, vigtigst af alt i denne sammenhæng, nye dronninger.
Er dronningen gammel og ved at løbe tør for sæd, så kan man også få en del pukkelyngel, og en masse droner. Og så kan man håbe at den lige præcis har nok befrugtede æg til at lave en enkel dronning, der kan tage over.
Ny dronning på vej
I denne uge var der ingen yngel eller æg at se. Vi bladrede modløst gennem tavlerne og bemærkede, at alt så forkert ud. Dog var bierne rolige og fredelige, selvom de ofte bliver urolige, når der mangler en dronning. Der var ingen dronning at se, og der var ingen tegn på dronning.
Bortset fra en stor, fed dronningcelle lige midt på en af tavlerne. Arbejderbierne var meget aktive omkring den. Hvis der er en dronning på vej, så har der været en dronning i stadet inden for nyere tid.
Hvad sker der med den nye dronning?
Den nye dronning skal parres, så hun kan lægge æg. Selvom der er droner i stadet, sker parringen ikke der. I stedet flyver dronningen højt op i luften, hvorefter dronerne følger efter.
Droner er ikke “stadefaste”; de kan bevæge sig frit rundt mellem familierne, også mellem bigårde. Så det er ikke til at vide, hvem dronningen parrer sig med. Hun kan sende nogle kraftige feromoner ud, som dronerne kan dufte og flyve efter. De er udstyret med enorme øjne, så de kan følge hendes flugt. Efter en parring sidder dronens parringsorgan fast i dronningen, lidt som arbejdernes brod sidder fast i os, når de stikker. Dronerne dør da også lige efter.
Dronningen gentager dette 3-7 gange over nogle dage, hvor hun flyver ind og ud af stadet. Derefter går hun i gang med sit dronningeliv og parrer sig aldrig mere. De fleste dronninger forlader aldrig stadet igen.
Der er jo altså også en fare for, at dronningen bare bliver ædt af en fugl. Så er det slut med den dronning.
Kobberstadet
Her var honningmagasinet næsten fyldt, men dog ikke forseglet. Vores vurdering er, at der stadig er få bier. Men der var æg, og der var larver i forskellig størrelse, og der var forseglet yngel. Alt i alt var stadet i fuld gang.
Vi ved ikke, om det var nødvendigt, men nu satte vi et ekstra på i optimismens tegn.
Der er mange forklaringer på, hvorfor der ikke er mere gang i bierne end der er. Dels var vi en uge for sent ude med yngelfraskillelsen, og dels fik vi nok taget lidt for mange bier fra. Men vejret har altså været ret dårligt siden. Der har været en del regnvejrsdage, og det har været koldt og blæsende.
Det sorte stade
Honningmagasinet var ikke lige så fyldt som i kobberstadet. Man kan godt tro, at når jeg nævner honningbeholdningen som det første, så er det fordi, det er det allervigtigste i vores bihold. Men det skyldes også nogle praktiske ting.
Den første er, at honningmagasinet er det første, vi gennemgår, fordi det er øverst og derfor det første, vi møder. Den anden årsag er, at honningen er reserverne, som bierne har, når vejret er dårligt. Som biavler ser jeg det som min pligt at sikre, at de har mad nok; de må ikke sulte. Er der store reserver, så er det også tegn på, at bierne har gode forhold og overskud til at samle ind.
Når vi så kommer ned under honningmagasinet, ser vi, at der også i denne familie var både æg, larver og forseglet yngel. Der var også en flot dronning. Så her kører det også, som det skal.
Aflæggerne
Vi forstyrrer ikke rigtig bierne i aflæggerne. De er forhåbentlig ved at lave sig en dronning, og det kan godt være lidt sart. Vi kigger lige lidt ned til dem og ser, at der er rigtig mange bier i de nye familier.
Vores vurdering fra hovedstaderne er, at der er rigeligt med mad for tiden og også vejr til at samle ind. Aflæggerne skal ikke skabe sig et forråd, der rækker hen over vinteren, for vi kommer til at vinterfodre dem. De skal blot skabe sig en dronning, således at de er levedygtige.
Lige nu har vi ikke kapacitet til at gøre noget, hvis de ikke er godt i gang. Der er ikke æg nok til, at vi flytter tavler over. Men det kommer der nok senere. Og så er det jo kun, hvis de ikke har skabt sig en dronning. Så vi krydser fingre.
Vi har opdaget at der noget galt hos bierne. De har mistet deres dronning. Så nu hersker der lidt uorden Read more
I dag kom Svend Erik forbi for at hjælpe med at finde en dronning. jeg kan ikke, selv med briller Read more
Der er ikke meget man kan blive enige om i verden. Men en ting er man blevet enige om. Og Read more
Post Nord leverer dronningen Det har været en begivenhedsrig uge. Vi startede tirsdag med at få en ny dronning tilsendt Read more
0 kommentarer