I går sværmede vores bier – det sker ellers ikke så tit. Men vores aflægger var proppet med bier, og til sidst følte de sig så presset, at de gav sig til at sværme. Og i løbet af ingen tid sværmede de i haven, og inden jeg kunne nå at gøre noget, satte de sig op i et træ.
Egentlig var det meningen, at familien skulle sælges. Det er jo en aflægger fra sidste år, og da vi ikke havde lidt vintertab, var den kommet i overskud. Mange har mistet bier i år, så der var flere i vores lille forening, der var interesseret i gode bier. Vores aflægger var en stærk bifamilie med masser af bier i. Når bier skal sælges, er det bedst, at de kun står på 10 rammer. Det gør transporten langt lettere – især når bistadet skal med i bilen.
Hvorfor sværmer bier?
Der er flere almindelige årsager til, at bier sværmer.
Den mest almindelige er mangel på plads. Når bierne fornemmer, at dronningen mangler plads til at lægge æg, fordi tavlerne er fyldt godt op med yngel, honning og pollen, og der ikke længere er plads til at udvide, går bierne i sværmtilstand.
I sværmtilstand begynder bierne at forberede sig på at dele sig. Det er en naturlig del af biernes livscyklus – en slags knopskydning, hvor en ny bifamilie skabes ved, at dronningen forlader stadet med halvdelen af bierne for at flyve ud og befolke et nyt hjem.
Som biavler forsøger vi at forebygge sværme ved at sørge for, at bierne har lige præcis den plads, de skal bruge for at føle sig godt tilpas. I trugstader sker det ved, at vi tilsætter flere rammer i truget, mens man i opstablingssystemer udvider ved at sætte ekstra magasiner på, så stadet bliver højere. Når bierne sværmer, flyver den gamle dronning afsted sammen med cirka halvdelen af bierne og alt den honning, de kan bære.
En flytning af familien, et større omslag i vejret eller andre faktorer kan også udløse en sværmtilstand.
Biavlere fjerner sværmceller
Når bierne forbereder sig på at sværme, begynder de at bygge en ny dronningecelle. Alle arbejderbier er hunner, men bierne kan påvirke en larves udvikling til dronning i stedet for arbejder ved at ændre dens kost.
Den gelé, som æg og larver ligger i de første dage, kan bierne vælge at fodre med i hele larvens udvikling. Denne særlige fodring kaldes gelé royale. Den gør larven større og i stand til at udvikle kønsorganer – og dermed blive til en dronning. Måske har du hørt navnet i forbindelse med dyr kosmetik – og ja, det bruges faktisk i skønhedsprodukter.
En dronning kan ikke udvikle sig i en almindelig celle, som bruges til arbejderbier. Der skal en meget større celle til. Faktisk er den så stor, at den ikke kan vende samme vej som de andre celler i tavlen – dronningeceller hænger lodret nedad. Ægget lægges i bunden, og cellen bygges ud, mens larven vokser.
Når cellerne vender den helt anden vej og er meget større end de andre, så kan vi som biavler sagtens se dem. De bliver et tegn på, at bierne er på vej i sværmtilstand. Så kan vi som biavler godt finde på at rette det, vi tror bierne er utilfredse med, og så lige fjerne dronningecellen. Det kan godt hjælpe, hvis man er kommet lidt sent med flere tavler – men man hører ofte biavlere sige, at hvis bierne vil sværme, så sværmer de.
Det var lidt for længe siden, at vi havde været i bierne, og havde fjernet sværmceller, og vi havde ikke sat flere rammer til.
Så de sværmede.
Hvordan ser det ud når bierne sværmer
Bierne begynder at samle en større og større sky i haven. Ikke lige uden for det stade, de kommer fra, men lidt væk derfra, hvor der var plads. Der kommer flere og flere bier til, indtil der er en stor kugle med en diameter på ca. 5 meter, af flyvende bier. De summer meget højt. Nogle siger, at det minder om lyden fra en motorcykel. Det synes jeg måske er en sammenligning, der er lidt overdreven, men de siger væsentlig mere end ellers.
Så sætter dronningen sig på en gren, som den synes er ekstra god. Alle de andre bier begynder så langsomt at samle sig om hende og lander på hende. De laver således en klump af bier, som vokser. Derfra sender de spejderbier ud. De vender tilbage med information, hvis de har set et godt sted i nærheden. Nogle sætter en halmkube op, som bierne forhåbentlig vil synes om og flytte ind i. Når spejderbierne har fundet et sted, flyver dronningen ind sammen med alle bierne, og de bygger hurtigt en masse voks til at yngle i.
Bierne kan ikke lave et bo i et træ og overleve vinteren. De kan dog godt begynde at bygge voks i træet og slå sig ned i længere tid. Men deres foretrukne steder er hule træer eller hulrum i huse – steder hvor der er plads, men ikke for meget plads, og hvor der er ly for vind og vejr. Man kan også risikere, at biernes valg ligger langt væk – både dronningens yndlingsgren og valget af det bedste nye bihus. Biavlere fortæller, at de ser bierne danne en bold i luften og så bare suse afsted over trætoppene og helt væk.
Min sværm satte sig højt i et træ
Dengang jeg fik bier, satte de sig højt oppe i et træ i haven. Jeg fik Bi-Michael til at komme og hjælpe mig med at få dem ned. Han medbragte både en stige og en pind med en sæk for enden. Dengang fik han dem ned og tilbage i bistadet.
Jeg har selv købt sådan en lang pind med en sæk foroven. Den købte jeg i Sverige sidste år – og nu var der altså bud efter den. Planen er, at man med den lange pind og posen ryster den gren, bierne sidder på, så de falder ned i sækken.
Men bierne sad ikke bare højt oppe i et træ – de sad også sådan, at posen ikke kunne nå hen til dem. Så jeg måtte ind og hente min lange grensaks, som kan nå helt op i de højeste trækroner.
Så nu stod jeg der, med to meget lange redskaber at styre, og da jeg nåede til erkendelsen, at jeg skulle klippe grenen af med den ene hånd, og lande bierne i sækken med den anden hånd – og det altså sammen i 6 meters højde. Måske er naboen hjemme.
Naboen kommer til og hjælper
Min nabo var hjemme, og han ville gerne hjælpe. I bidragt med ham, og lidt efter måtte vi også hente en stige. Lige meget hvad vi gjorde, så var det ikke rigtig muligt at klippe grenen af og få den til at falde kontrolleret ned i sækken.
Det endte derfor med rysteri. Op på en wienerstige med den 6,5 meter lange pind løftet i strakte arme – og ryste med grenen. Og så hælde bierne ned i det bistade, jeg havde hentet til formålet.
Man skal have dronningen med
Dronningen sidder inderst i sværmen i træet, og hun holder utrolig godt fast. Men før hun er kommet ned i stadet, er man ikke færdig. Problemet er, at dronningen udsender feromoner, når hun sværmer, og de sætter sig fast på grenen og på de bier, der er tæt på hende.
Så når jeg ryster grenen tom for bier ned i sækken, kan jeg se, at bierne igen samler sig om grenen. Men jeg kan ikke se, om det faktisk er dronningen, der stadig sidder der – eller om det bare er rester af hendes feromoner. Er det sidstnævnte, vil bierne som regel flyve ind i stadet senere.
Hele 15 gange var jeg ude og ryste den dumme gren og de dumme bier ned i sækken – og derfra videre ned i stadet. Så ind og vente i lang tid, og ud igen og kigge. Jeg tjekkede vejrudsigten: Det bliver 4 grader i nat – held og lykke med at sidde i træet uden for stadet.
Til sidst blev klumpen af bier, der samlede sig på grenen, mindre og mindre, og jeg syntes, at jeg var færdig.
Det var slet ikke det, min søndag skulle være gået med. Og mon ikke min nabo også gerne ville have lavet noget andet? Men han var høflig og sagde, at det havde været meget spændende. Jeg må lige ind med et ekstra glas honning, når jeg høster.
Bierne er frie til at sværme igen
Nu når bierne er sat ned i et nyt stade, så er de jo ikke låst inde. Hvis de hellere vil være et andet sted, så kan de let flyve ud igen. Det kan de gøre med det samme, eller næste morgen. Så de næste dage er afgørende for om jeg har tilfredsstillet sværmen, eller den vælger at flyve sin vej.
Snart vil jeg kunne se om de begynder at lægge æg, og lave unger. Begynder de på det, tror jeg at det er sikkert at de bliver. Og så har jeg fået to aflæggere at passe, i stedet for bare en. Flyver de afsted er det slet ikke sikkert jeg ser hvorhen de flyver. Det er biernes natur at dele sig og flyve ud i verden. Det har de gjort i Danmark siden istiden.






0 Kommentarer