lille honningebi

Den Gode Honning

lille honningebi

Den Gode Honning

Hvidmærket bidronning blandt arbejderbier på en vokstavle

Vi finder de 3 nye dron­nin­ger og ser at vinter­bi­er på vej

af Biavleren | aug 30, 2026

Lørdag fandt vi et hul i regn­vej­ret og nogle timer, hvor det ikke skulle regne. Det var tid nok til, at Den lille biav­ler og jeg kunne gå de tre produk­tions­sta­der igen­nem. Det første stade gav os et mindre chok. De næste to var heldig­vis mere samarbejdsvillige.

Bier og regnvejr

Regn er ikke det bedste vejr til at åbne et bista­de i. Bierne flyver mindre, når vejret er køligt, blæsen­de eller vådt. Det bety­der, at flere bier er hjemme, når vi åbner stadet. Samti­dig åbner vi taget på deres bolig midt i dårligt vejr. Selv frede­li­ge bier kan derfor være mere kontan­te end normalt. Oregon State Univer­si­ty anbe­fa­ler netop, at stade­ef­ter­syn fore­ta­ges i mildt vejr med god flyv­ning.

Vi havde ganske vist fundet et ophold mellem byger­ne. Men bierne havde jo ikke fået en vejr­mel­ding med besked om, at de nu skulle være i godt humør.

Vi lod røgpuste­ren stå

Denne gang undgik vi at bruge røg. Vi ville gerne liste os ind på dron­nin­ger­ne og se, hvor de gik, før bierne blev mere forstyr­re­de end nødven­digt. Så vi løfte­de tavler­ne roligt og forsøg­te at forstyr­re så lidt som muligt.

Det var en fin plan i de to rolige stader. I det første stade kræve­de den lidt mere ro af biav­ler­ne end af bierne.

Trans­port­bu­re­ne skulle ud

Vi skulle også have de små gule trans­port­bu­re ud af stader­ne. Det var i dem, de nye dron­nin­ger var kommet til bigår­den og var blevet sat ned mellem tavler­ne. Nu var dron­nin­ger­ne for længst kommet ud, og burene havde ikke længe­re noget at gøre i staderne.

I et af burene sad der stadig en del bier. Den lille biav­ler blev nervøs, for det så ud, som om de var blevet fanget derin­de. Indtil han opda­ge­de det store hul i bunden. Så løb alle bierne hurtigt ud. De havde altså slet ikke været fanget. De havde bare valgt at være inde i buret.

Dron­nin­gen var for længst gået den anden vej. Hun var ude på tavler­ne og i gang med at lægge en masse æg. Det skulle vi heldig­vis snart få syn for.

Det første stade

I det første stade var bierne meget opfa­ren­de. Det behø­ver ikke betyde, at der er noget galt, især ikke i usta­digt vejr. Men det er heller ikke den begyn­del­se på et stade­ef­ter­syn, som får en biav­ler til at slappe af.

I et trugs­ta­de begyn­der vi altid med den bager­ste tavle og arbej­der os frem gennem stadet én tavle ad gangen. De bager­ste tavler inde­holdt foder og honning. Det var godt. Men længe­re fremme var der ikke ret meget yngel og mange tomme celler.

Jeg blev nervøs.

Så kom der larver. Larver­ne viste, at der for nylig havde været en dron­ning, som lagde æg. Og kort efter fandt vi ikke bare tegn på hende, men selve dron­nin­gen: stor og flot med en hvid plet på ryggen.

Hun er i gang med at lægge den yngel, som skal blive til vinter­bi­er. Somme­rens arbejds­bi­er lever forholds­vis kort, mens vinter­bi­er­ne kan leve i flere måne­der. De bier, der bliver dannet nu, skal derfor være med til at holde fami­li­en i live helt frem til forå­ret og hjælpe den nye yngel i gang.

Det var en lettelse.

Det andet stade

I det andet stade var bierne mere rolige. Der var også mere foder og honning i tavler­ne. Vi fandt store larver, små larver og helt små larver. Det fortæl­ler, at dron­nin­gen har lagt æg over flere dage, og at ynglen er i forskel­li­ge aldre.

Og så fandt vi også dron­nin­gen. Endnu en stor dron­ning med årets hvide mærke. Så var der check på stade nummer to.

Det tredje stade

Det tredje stade var også roligt. Her nåede vi faktisk ikke ret langt ind gennem tavler­ne, før den hvide plet viste sig. Endnu en stor og flot dron­ning gik rundt på tavlen. Også her er næste gene­ra­tion af vinter­bi­er på vej.

Tre produk­tions­sta­der. Tre nye dron­nin­ger. Og denne gang fandt vi dem alle tre. Det er ikke hver gang, et stade­ef­ter­syn gør det så let for os.

Aflæg­ger­ne havde tømt poserne

Inden det dårli­ge vejr slog til igen, nåede vi også lige at se til de tre aflæg­ge­re. Vi åbnede dem ikke og gik ikke tavler­ne igen­nem. Vi skulle bare kontrol­le­re, om de havde taget fode­ret ned.

Det havde de. Poser­ne var tømt, og aflæg­ger­ne er derfor klar til næste omgang foder. Så nåede vi det vigtig­ste, inden regnen kom tilba­ge: Alle tre produk­tions­fa­mi­li­er har deres nye dron­ning, vinter­bi­er­ne er på vej, og de tre aflæg­ge­re spiser, som de skal.

Fagli­ge kilder

Oregon State Univer­si­ty Exten­sion: Evalu­at­ing honey bee colo­nies for pollination

Penn State Exten­sion: Honey Bee Mana­ge­ment Throug­hout the Seasons

Rela­te­re­de artikler
Vi har mistet vores dronning 
tomme celler i en vokstavle

Vi har opda­get at der noget galt hos bierne. De har mistet deres dron­ning. Så nu hersker der lidt uorden Read more

Honnin­ge­høst i Andelslands­by­en Nyvang 
Vokssmeltning

Holbæk og omegn biav­ler­for­e­ning har til huse i Andelslands­by­en Nyvang. Der er klubhu­set, og den store bigård. Medlem­mer­ne i klub­ben Read more

Så kom der ende­lig en dron­ning i stadet 

I dag kom Svend Erik forbi for at hjælpe med at finde en dron­ning. jeg kan ikke, selv med bril­ler Read more

Nu star­ter vinterfodring 

Ja, den er god nok, alle­re­de i August måned star­ter vinter­fod­rin­gen. Ved somme­rens sidste høst påbe­gyn­des straks vinter­fod­rin­gen. Det sker Read more

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *