Generelt går det godt med vores bier. Vi har vores 3 bi-familier. Og selvom vi mistede en aflægger i vinters, så har vi stadig en aflægger tilbage, der er klar til at blive solgt. Mange har mistet deres bier til vinteren, så der er aftagere til overskuds-bi-familier. Derfor har vi også sat vores aflægger til salg, og der var en i foreningen der meget gerne ville aftage den.
Der er tale om en rigtig god og stor bi-familie, og den bugner og skal snart sælges, eller have et ekstra magasin på. Ellers sværmer den.
Bier skal synes før de må flyttes
Det betyder at der skal komme en person og se hele min bigård igennem, for at sikre at bierne ikke er syge. For det kommer til at gå dårligt for de danske bier, hvis vi flytter rundt i landet med syge bier.
Bier skal altid synes, når de skifter ejer. Men også hvis de skal flyttes over længere afstande, eller hvis de flyttes fra en matrikel til en anden, fordi man har sine bier stående på flere adresser.
Vores bier skulle skifte ejer, så derfor skal man have fat i sådan en person. De kaldes “kyndige biavlere”, og de har myndighedernes tilladelse til at udskrive sundhedsattester, som er det dokument, der giver mulighed for at salg og flytning. Så sådan en person havde jeg tilkaldt.
Den kyndige biavler kom forbi
Det kan være svært at få tilpasset de kyndige biavlers travle skema, men vi aftalte at han ville komme forbi søndag formiddag. Så kunne jeg gennemgå bigården med ham, og vi kunne drikke en kop kaffe og udveksle erfaringer. Men i løbet af ugen blev aftalen ændret til fredag, og der kunne jeg ikke deltage. Det var 2 uger siden jeg selv havde været i mine bier.
Huston We Have a Problem
Der gik lang tid i løbet af fredagen, og så ringede den kyndige biavler endelig. For der havde vist sig at være problemer. Bierne der skulle sælges var lidt sure. Måske fordi de var presset på plads. Jeg havde forinden advaret den kyndige biavler, men han måtte have glemt det, og i stedet for at dukke op i den traditionelle heldragt, kom han i stedet i den lidt lettere udgave som kun er en jakke med slør. Bierne stressede ham, og han fik kun lige set det igennem han skulle. Han mente dog ikke der var dronningeceller i, men der var mange bier. Og de så sunde ud.
De to første trugstader var også både sunde og mange. Men det sorte stade var der få bier i, og der var larver fra voksmøl i bunden. Der var også fundet bier med deform vingesyge. Det er en virus der findes i alle stader, men når varroapresset bliver for stort, så bliver problemet for stort. Bierne er syge fra de kommer ud af cellerne, og er derfor helt ubrugelige, og de dør på 24 timer.
Ofte har familier med for mange varroa flere sygdomme, og han fandt også tegn på biparalyse. Det er sorte bier der ikke kan finde rundt.
Anbefalingen fra den kyndige biavler var at aflive den syge bi-familie, inden den smitter de øvrige familier i bigården
Aflægger kunne ikke sælges - og sygdomme skal meldes ind
Man skal melde ind når bierne lider af den fælles betegnelse for sygdomme som er tegn på for mange varroa i bi-familien. Men da reglerne er nye, måtte vi tage kontakt til selveste Per Kryger.
Han bad om en prøve, og det var tilfældigvis sådan at jeg skulle til Flakkebjerg den følgende weekend, så jeg kunne tage prøven med derned til analyse.
Uanset hvad, så var beskeden, at når der er syge familier i bigården, så bør der ikke flyttes bier derfra, før problemet er behandlet, og hele bigården igen kan få en sundhedsattest.
Så jeg måtte skrive en sms til køber, at hun måtte finde bier et andet sted fra.
Jeg måtte aflive bierne
Nu kommer der noget som jeg virkelig ikke synes er sjovt, som biavler. Igennem alle de år vi har haft bierne, har vi gået og plejet og passet bierne. Og nu står jeg i en situation, hvor bierne er tydeligt dårlige. Bi-familien er meget mindre end de andre, så det er tydeligt at der er noget helt galt. Familien vil sikkert ikke kunne klare sig igennem en vinter mere, og hvad værre er, så kan den risikere at smitte de øvrige familier, og på den måde vil problemet sprede sig, og hele min bigård risikere at kollapse.
Derfor måtte jeg aflive alle bierne i familien, rense alle rammer og selve stadet måtte jeg vaske i klorin. Det var meget sorgfuldt og virkelig ikke noget jeg brød mig om. Når man hele tiden passer på ikke at klemme bierne, når man tilser dem hver uge, så føles det helt forkert at aflive et helt stade.
Resultatet fra prøven
Min prøve bliver undersøgt. I første omgang for defekt-vinge-virus. Prøven er en udkåret tavle med forseglet yngel. Og dem kan man tage ud, og kigge på.
Vi har set på din prøve. Ynglen ser rask, selvom cellelågene er løftet og opbidte. Der er et par pupper, med små brune pletter, som ligner ekskrementer fra voksmøl. Bier kan åbne celler, i jagten på larver af voksmøl, så jeg tænker det er årsagen til din mistanke.
Så måske har bierne ikke været så syge som antaget? Vil det sige, at der ikke var et akut problem, som krævede aflivning?
Vi kan se efter akut biparalysevirus, men det tager tid, og det kræver en tilmelding til projektet ”Bedre overvågning for bisundhed”. Bortset fra at melde sig til, koster det intet.
Biernes yngel virkede ikke syg, det var fine hvide larver eller pupper, og det var et stort stykke yngel. Altså tænker jeg, fra en stor bifamilie. Hvis det er Thomas’ bier, skal han nok tilmeldes. Deforme vinger, kunne vi ikke se, fordi pupperne ikke var så udviklet endnu at der var dannet vinger.
Jeg har endnu ikke fået svaret fra laboratoriet endnu. - Det er her vi får det endelige svar på om bierne var syge, eller ej.
Og når jeg har valgt at tage denne situation med i denne blog, så er det fordi vi som passer på dyr, kommer i dilemmaer, hvor vi skal håndtere dyrenes sygdomme, evt smittefare og velfærd. Det skal folk der har hund og kat også, og selvom vi synes at vi passer på vores dyr så godt vi kan, så opstår der situationer som vi ikke bryder os om.
I naturen bliver dyr syge, og bi-familier går til grunde. Sådan har det altid været. Myrerne, der har taget bo i en plantekrukke på terrassen, så kan de gå til når sommeren kommer, og krukken bliver for varm. Men når jeg nu går og ser til mine bier hver uge, og følger med i dem, og ser dem vokse og blive mange – så føles det voldsomt.
Nu står det sorte stade bare tomt tilbage.






0 Kommentarer