Her i novem­ber er den sidste sommer­hon­ning ende­lig klar til at blive tappet på glas. Det er usæd­van­ligt sent – og hvor­dan kan det nu være?

Der findes flyden­de honning, let krystal­li­se­ret honning, hård honning og cremet honning. Honning skif­ter konsi­stens – fra flyden­de til krystal­li­se­ren­de og dernæst til fast. Det skyl­des, at honnin­gen natur­ligt krystal­li­se­rer, fordi dens vandind­hold er lavt. Når vand­pro­cen­ten er lav, udkrystal­li­se­rer sukke­ret, og små krystal­ler vokser til et netværk, som til sidst kan gøre honnin­gen fuld­stæn­dig hård.

Denne krystal­li­se­ring er helt natur­lig og skyl­des honnin­gens sammen­sæt­ning – især forhol­det mellem druesuk­ker (gluko­se) og frugtsuk­ker (fruk­to­se) har betyd­ning for honnin­gens krystal­li­se­ring.
Raps, som blom­strer i forå­ret, giver en honning med højt gluko­se­ind­hold, og den krystal­li­se­rer meget hurtigt og ofte meget plud­se­ligt.
Sommer­hon­ning deri­mod, er ofte base­ret på en brede­re palet af blom­ster. Derfor er den mere lang­som i sin krystallisering.

Som de fleste biav­le­re i Danmark, så rører vi vores honning for at styre krysta­li­se­rings­pro­ces­sen i honnin­gen. Ved at røre honnin­gen gentag­ne gange knæk­ker vi de mikrosko­pi­ske krystal­ler og sikrer, at honnin­gen sætter sig ensar­tet og bliver blød og cremet – i stedet for at blive hård og svær at få ud af glas­set. Eller give den lidt gryne­de fornem­mel­se på tungen. 

Fordi vi har en meget lille bigård, har vi mulig­hed for at holde honnin­gen fra hvert stade adskilt. Det giver os mulig­hed for at under­sø­ge forskel­le mellem bifa­mi­li­er og høst­tids­punk­ter. Hvor en større produk­tion normalt ville samle al honning i én stor spand for at opnå ensar­tet­hed, arbej­der vi ekspe­ri­men­te­ren­de – og lærer af variationerne.

I sensom­me­ren havde vi seks spande ståen­de med honning fra forskel­li­ge høst­tids­punk­ter og stader. Vi har rørt honnin­gen løben­de hen over efter­å­ret. Nogle spande var klar til tapning alle­re­de i august, andre først nu i november.

Vi måler altid vandind­hol­det i honnin­gen. Det er vigtigt at under­stre­ge, at vores flyden­de honning aldrig skyl­des for højt vandind­hold – for det ville give kort hold­bar­hed og øget risiko for gæring. Vores honning er høstet med et vandind­hold langt under den lovli­ge grænse på 20 % og de 18% som biav­ler­for­e­nin­gen anbe­fa­ler. Den flyden­de konsi­stens skyl­des i stedet sukker­pro­fi­len, og vi bliver ofte over­ra­sket over, hvor stor forskel der kan være mellem honning fra samme stade, blot høstet på forskel­li­ge tids­punk­ter. og forskel­len på den honning der er samlet af to fami­li­er der bor lige ved siden af hinanden. 

Nu er hele årets honning rørt færdig og tappet på glas.

Bierne er for længst indvin­tret. De er blevet fodret med sukkero­p­løs­ning, som de kan klare sig på indtil marts, hvor de igen begyn­der at opfo­stre yngel. Sæso­nen er slut – og vi venter på foråret.

Rela­te­re­de artikler

Vi har mistet vores dronning 

Vi har opda­get at der noget galt hos bierne. De har mistet deres dron­ning. Så nu hersker der lidt uorden Read more

Honnin­ge­høst i Andelslands­by­en Nyvang 

Holbæk og omegn biav­ler­for­e­ning har til huse i Andelslands­by­en Nyvang. Der er klubhu­set, og den store bigård. Medlem­mer­ne i klub­ben Read more

Så kom der ende­lig en dron­ning i stadet 

I dag kom Svend Erik forbi for at hjælpe med at finde en dron­ning. jeg kan ikke, selv med bril­ler Read more

Nu star­ter vinterfodring 

Ja, den er god nok, alle­re­de i August måned star­ter vinter­fod­rin­gen. Ved somme­rens sidste høst påbe­gyn­des straks vinter­fod­rin­gen. Det sker Read more