lille honningebi

Den Gode Honning

lille honningebi

Den Gode Honning

Sådan laver du mjød
I katagorien: Mjød

Hvad skal man bruge for at lave mjød?

af | mar 30, 2024

Den gamle drik bryg­ges af honning og vand. I mange tilfæl­de erstat­tes vandet af frugts­aft eller te-udkog. Det hele fermen­te­res og sukke­ret i honnin­gen laves om til alko­hol.
Drik­ken holder ofte en alko­hol­pro­cent på ca 17%.
Oprin­de­lig er det en fin drik med sommer­li­ge aroma fra honnin­gen. I moder­ne bryg­ning blan­des den ofte med varme kryd­de­ri­er fra østen. Man skal passe på at smagen ikke over­ta­ger honnin­gens sarte aromaer. 

Blan­dings­be­hol­der

Når man laver mjød, er det første skridt at blande honning med vand for at skabe “mosten”, som er grund­la­get for mjøden. Til dette formål har man brug for en stor gryde eller spand, som kan rumme hele blan­din­gen.
En stor rust­fri stål­gry­de er ideel til opvarm­ning af blan­din­gen, hvil­ket mange opskrif­ter kræver. Opvarm­ning kan hjælpe med at steri­li­se­re mosten og gøre det hurti­ge­re at opløse honnin­gen i vandet, selvom nogle moder­ne mjødop­skrif­ter anbe­fa­ler “kold­blan­ding” uden opvarm­ning for at bevare nogle af honnin­gens fine aroma­er og smage.
Uanset metode, så sørg for, at din gryde eller spand er stor nok til at du kan opløse den mængde honning du skal bruge til din mjød, og at den er lavet af et mate­ri­a­le, der ikke vil reage­re med honnin­gen. Rust­frit stål eller føde­va­re­god­kendt plastik er ideelt. En helt almin­de­lig gryde i rust­frit stål, som mange alle­re­de bruger i sit køkken er veleg­net, bare den er stor nok. Jern­gry­der kan ikke bruges sammen med honning. Blan­dings­be­hol­de­ren behø­ver ikke kunne rumme hele din most, for du kan sagtens efter­fyl­de, med vand eller saft efter du har hældt mosten over i gæringsbeholderen. 

Gærings­be­hol­der

Der skal bruges en behol­der til væsken. Den kan være stor eller lille, alt efter hvor stor en portion man vil lave. Det mest roman­ti­ske er de store gamle vinbal­lo­ner, mens gærs­pan­de er mere moder­ne og lette­re at stable når de ikke er i brug, og meget lette­re at rengøre. 

Gærlås

Det er vigtigt, at der ikke kommer luft og små dyr ned i drik­ken, men samti­dig er det vigtigt at der kommer luft ud af behol­de­ren, for der udvik­les en masse kulsy­re fra gærin­gen, som skal lukkes ud af behol­de­ren. Derfor bruger man en prop eller et låg, også har man en gærlås, som er en anord­ning der tilla­der at luften slip­per ud, men hvor vand (og nogen gange cognac) spærre vejen fra luft og dyr ned til drik­ken.
Gærlå­se findes i forskel­li­ge udform­nin­ger og koster ca 10-20 kr pr stk. 

Hydro­me­ter

Et hydro­me­ter er et instru­ment, der måler den speci­fik­ke vægt (densi­tet) af væsker i forhold til vand. Densi­te­ten af en væske fortæl­ler os om dens sammen­sæt­ning, hvil­ket er særligt nyttigt i bryg­ge­pro­ces­ser som ved frem­stil­ling af mjød, for at bestem­me sukke­rind­hol­det og poten­ti­elt alkoholindhold.

Når man laver mjød, anven­des et hydro­me­ter til at måle den speci­fik­ke vægt før gæring (Origi­nal Gravi­ty, OG) og efter gæring (Final Gravi­ty, FG). Disse målin­ger giver indsigt i, hvor meget sukker der er omdan­net til alko­hol, og dermed alko­hol­pro­cen­ten i det færdi­ge produkt. For at bruge et hydro­me­ter fylder man en prøve af mjøden i et måle­rør, sænker hydro­me­te­ret ned i væsken og aflæ­ser værdi­en, hvor væske­over­fla­den kryd­ser skala­en på hydro­me­te­ret.
Det kunne være et hydro­me­ter som det her

På denne side her kan læse hvor­dan man bereg­ner alkoholprocenten 

Hævert

En hævert er et essen­ti­elt redskab i bryg­ge­pro­ces­sen, anvendt til at “omstik­ke” væsker fra ét kar til et andet uden at intro­du­ce­re ilt eller foru­re­nin­ger. Når man laver mjød, bruges hæver­ten primært til to formål: omstik­ning og aftapning.

Omstik­ning med en hævert inde­bæ­rer forsig­tigt at flytte mjøden fra det primæ­re gærings­kar til et sekun­dært kar. Dette skridt fjer­ner mjøden fra bund­fal­det (døde gærcel­ler og andre uren­he­der), som samler sig i bunden af gærings­ka­ret, og hjæl­per med at klare mjøden og forbed­re også smagen. 

Ved aftap­ning bruges hæver­ten til at over­fø­re den færdi­ge mjød fra gærings­ka­ret til flasker, igen uden at intro­du­ce­re ilt, og undgår at medta­ge bund­fal­det over i flaskerne.

Når hæver­tens ene ende sænkes ned i mjøden og den anden ende holdes over det kar, der skal fyldes, star­ter væsken at løbe, drevet af tyng­de­kraf­ten. Det er vigtigt at holde den ende af hæver­ten, der er i mjøden, et godt stykke under væske­over­fla­den for at undgå at der suges luft fra over­fla­den. Korrekt brug af en hævert sikrer en glat over­før­sel af mjød mellem to kar og er afgø­ren­de for at produ­ce­re en ren, klar og vels­ma­gen­de drik.

Sæbe

Når man laver mjød (eller anden form for hjem­me­bryg­ning), er det vigtigt at bruge en særlig type rengø­rings- og desin­fek­tions­mid­del desig­net til bryg­geud­styr. Disse midler sikrer, at alt udstyr er rent og fri for mikro­or­ga­nis­mer, der kan forstyr­re gærings­pro­ces­sen eller forrin­ge kvali­te­ten af det færdi­ge produkt, og efter­la­der ikke smag, duft eller skade­li­ge rester. 

Det er vigtigt at opret­hol­de en høj stan­dard for renlig­hed og sani­tet, da det er afgø­ren­de i bryg­ge­pro­ces­sen. Dette sikrer mjøde­ts kvali­tet og smag, og hjæl­per med at opnå ensar­te­de resul­ta­ter batch efter batch. Korrekt rengø­ring og desin­fek­tion er funda­men­tet for enhver succes­fuld bryggeoplevelse.

Bruger man vinbal­lo­ner er det også vigtigt, at have nogle særli­ge børster, der kan nå rundt i ballo­ner­ne og gøre dem rene. 

Honning

Honning spil­ler en afgø­ren­de rolle i frem­stil­lin­gen af mjød, da det er den primæ­re sukker­kil­de, der fermen­te­res for at produ­ce­re alko­hol. Kvali­te­ten, typen og oprin­del­sen af honnin­gen har stor indfly­del­se på den ende­li­ge smag, aroma og karak­ter af mjøden. Honning fra lokale biav­le­re eller speci­al­for­ret­nin­ger, hvor du kan få infor­ma­tion om honnin­gens oprin­del­se og behand­ling, er at foretrække.

Der findes mange forskel­li­ge typer af honning, hver med sin egen unikke smag, farve og aroma, afhæn­gigt af de blom­ster, bierne har samlet nektar fra. Ekspe­ri­men­te­ring med forskel­li­ge honning­ty­per kan resul­te­re i en bred vifte af mjød­va­ri­an­ter. Det spil­ler en mindre betyd­ning om honnin­gen er krystal­li­se­ret, da den jo oplø­ses i vand, for at lave mosten.

I betragt­ning af honnin­gens centra­le rolle i mjød­frem­stil­ling er det vigtigt at vælge med omhu for at sikre, at den ende­li­ge mjød lever op til bryg­ge­rens vision og smags­præ­fe­ren­cer. Ekspe­ri­men­te­ring med forskel­li­ge typer og kvali­te­ter af honning kan være en spæn­den­de del af mjødfremstillingsprocessen.

Gær

Gær spil­ler en afgø­ren­de rolle i frem­stil­lin­gen af mjød, da det er gæren, der omdan­ner sukke­rar­ter­ne i honnin­gen til alko­hol og kuldioxid gennem fermen­te­rings­pro­ces­sen. Valget af gær er vigtigt, ikke kun for at nå et bestemt alko­ho­lind­hold, men også for at påvir­ke mjøde­ts ende­li­ge smag, aroma og mund­fø­lel­se.
Til mjød sigter man efter en højt alko­hol indhold på omkring 17%, så man skal vælge en gærstam­me med en høj alkoholtolerance.

Forskel­li­ge gærstam­mer bidra­ger med forskel­li­ge smags­pro­fi­ler. Nogle frem­hæ­ver frug­ti­ge noter, mens andre kan bidra­ge med krydre­de eller jord­næ­re toner.
Ekspe­ri­men­te­ring med forskel­li­ge gærstam­mer kan hjælpe dig med at finde den perfek­te match for din speci­fik­ke opskrift og smagspræferencer.

Kryd­de­ri­er

Det er meget almin­de­ligt at tilsæt­te kryd­de­ri­er, urter, frug­ter eller andre smags­gi­ve­re til mjød for at skabe en bred vifte af smags­pro­fi­ler. Denne prak­sis har rødder langt tilba­ge i histo­ri­en, hvor forskel­li­ge kultu­rer har ekspe­ri­men­te­ret med lokale ingre­di­en­ser for at berige deres mjød.

Tradi­tio­nel­le Tilsætninger

  • Humle: Kendt fra ølbryg­ning, men humle kan også tilsæt­tes til mjød for at give bitter­hed, som kan balan­ce­re sødmen fra honnin­gen, samt bidra­ge med aroma.
  • Mjødurt: En tradi­tio­nel ingre­di­ens i mjød, der kan tilfø­je komplek­se aroma­er og smage. Mjødurt har været brugt i århund­re­der til at krydre mjød.

Moder­ne Tilsætninger

  • Citro­ner og andre citrus­frug­ter: Tilfø­jer en forfri­sken­de syrlig­hed, som kan komple­men­te­re honnin­gens sødme og tilfø­je en lys, frisk smagsprofil.
  • Varme kryd­de­ri­er som kanel, nelli­ker og inge­fær: Disse kan tilfø­je varme, dybde og komplek­si­tet til mjøden, især popu­lært i vinter­må­ne­der­ne for at skabe krydre­de varianter.

Ekspe­ri­men­te­ring

Ekspe­ri­men­te­ring med forskel­li­ge tilsæt­nin­ger er en stor del af mjød­bryg­nin­gens krea­ti­vi­tet. Nye trends inklu­de­rer også brug af:

  • Vanil­jestæn­ger: For en rig og cremet smagsnuance.
  • Frug­ter og bær: Såsom kirse­bær, hind­bær, æbler eller pærer for at tilfø­je sødme, syrlig­hed og frug­ti­ge noter.
  • Urter og blom­ster: Laven­del, rosma­rin, eller hylde­blomst kan tilfø­je unikke, blom­ster­ag­ti­ge eller krydre­de toner.

Det er vigtigt at tilfø­je disse ingre­di­en­ser på det rette tids­punkt i bryg­ge­pro­ces­sen for at opnå det ønske­de resul­tat, hvor nogle tilsæt­tes under den primæ­re fermen­te­ring for at infu­se­re smagen dybt i mjøden, mens andre tilfø­jes senere for at bevare mere af deres friske, deli­ka­te aromaer.

Rela­te­re­de artikler
Alko­hol-bereg­­ner til mjød 
mjødberegner

For at bereg­ne alko­hol­pro­cen­ten i mjød, så er man nød til at måle tyng­den på mjød-drik­ken før fermen­te­ring. Det man Read more

Vi sætter mjød over 
Mjødproduktion

Vi har i dag sat vores aller­før­ste mjød over. Først laver man te Eller rette­re et afkog af de kryd­de­ri­er Read more

0 kommentarer