Den gamle drik brygges af honning og vand. I mange tilfælde erstattes vandet af frugtsaft eller te-udkog. Det hele fermenteres og sukkeret i honningen laves om til alkohol.
Drikken holder ofte en alkoholprocent på ca 17%.
Oprindelig er det en fin drik med sommerlige aroma fra honningen. I moderne brygning blandes den ofte med varme krydderier fra østen. Man skal passe på at smagen ikke overtager honningens sarte aromaer.
Blandingsbeholder
Når man laver mjød, er det første skridt at blande honning med vand for at skabe “mosten”, som er grundlaget for mjøden. Til dette formål har man brug for en stor gryde eller spand, som kan rumme hele blandingen.
En stor rustfri stålgryde er ideel til opvarmning af blandingen, hvilket mange opskrifter kræver. Opvarmning kan hjælpe med at sterilisere mosten og gøre det hurtigere at opløse honningen i vandet, selvom nogle moderne mjødopskrifter anbefaler “koldblanding” uden opvarmning for at bevare nogle af honningens fine aromaer og smage.
Uanset metode, så sørg for, at din gryde eller spand er stor nok til at du kan opløse den mængde honning du skal bruge til din mjød, og at den er lavet af et materiale, der ikke vil reagere med honningen. Rustfrit stål eller fødevaregodkendt plastik er ideelt. En helt almindelig gryde i rustfrit stål, som mange allerede bruger i sit køkken er velegnet, bare den er stor nok. Jerngryder kan ikke bruges sammen med honning. Blandingsbeholderen behøver ikke kunne rumme hele din most, for du kan sagtens efterfylde, med vand eller saft efter du har hældt mosten over i gæringsbeholderen.
Gæringsbeholder
Der skal bruges en beholder til væsken. Den kan være stor eller lille, alt efter hvor stor en portion man vil lave. Det mest romantiske er de store gamle vinballoner, mens gærspande er mere moderne og lettere at stable når de ikke er i brug, og meget lettere at rengøre.
Gærlås
Det er vigtigt, at der ikke kommer luft og små dyr ned i drikken, men samtidig er det vigtigt at der kommer luft ud af beholderen, for der udvikles en masse kulsyre fra gæringen, som skal lukkes ud af beholderen. Derfor bruger man en prop eller et låg, også har man en gærlås, som er en anordning der tillader at luften slipper ud, men hvor vand (og nogen gange cognac) spærre vejen fra luft og dyr ned til drikken.
Gærlåse findes i forskellige udformninger og koster ca 10-20 kr pr stk.
Hydrometer
Et hydrometer er et instrument, der måler den specifikke vægt (densitet) af væsker i forhold til vand. Densiteten af en væske fortæller os om dens sammensætning, hvilket er særligt nyttigt i bryggeprocesser som ved fremstilling af mjød, for at bestemme sukkerindholdet og potentielt alkoholindhold.
Når man laver mjød, anvendes et hydrometer til at måle den specifikke vægt før gæring (Original Gravity, OG) og efter gæring (Final Gravity, FG). Disse målinger giver indsigt i, hvor meget sukker der er omdannet til alkohol, og dermed alkoholprocenten i det færdige produkt. For at bruge et hydrometer fylder man en prøve af mjøden i et målerør, sænker hydrometeret ned i væsken og aflæser værdien, hvor væskeoverfladen krydser skalaen på hydrometeret.
Det kunne være et hydrometer som det her
På denne side her kan læse hvordan man beregner alkoholprocenten
Hævert
En hævert er et essentielt redskab i bryggeprocessen, anvendt til at “omstikke” væsker fra ét kar til et andet uden at introducere ilt eller forureninger. Når man laver mjød, bruges hæverten primært til to formål: omstikning og aftapning.
Omstikning med en hævert indebærer forsigtigt at flytte mjøden fra det primære gæringskar til et sekundært kar. Dette skridt fjerner mjøden fra bundfaldet (døde gærceller og andre urenheder), som samler sig i bunden af gæringskaret, og hjælper med at klare mjøden og forbedre også smagen.
Ved aftapning bruges hæverten til at overføre den færdige mjød fra gæringskaret til flasker, igen uden at introducere ilt, og undgår at medtage bundfaldet over i flaskerne.
Når hævertens ene ende sænkes ned i mjøden og den anden ende holdes over det kar, der skal fyldes, starter væsken at løbe, drevet af tyngdekraften. Det er vigtigt at holde den ende af hæverten, der er i mjøden, et godt stykke under væskeoverfladen for at undgå at der suges luft fra overfladen. Korrekt brug af en hævert sikrer en glat overførsel af mjød mellem to kar og er afgørende for at producere en ren, klar og velsmagende drik.
Sæbe
Når man laver mjød (eller anden form for hjemmebrygning), er det vigtigt at bruge en særlig type rengørings- og desinfektionsmiddel designet til bryggeudstyr. Disse midler sikrer, at alt udstyr er rent og fri for mikroorganismer, der kan forstyrre gæringsprocessen eller forringe kvaliteten af det færdige produkt, og efterlader ikke smag, duft eller skadelige rester.
Det er vigtigt at opretholde en høj standard for renlighed og sanitet, da det er afgørende i bryggeprocessen. Dette sikrer mjødets kvalitet og smag, og hjælper med at opnå ensartede resultater batch efter batch. Korrekt rengøring og desinfektion er fundamentet for enhver succesfuld bryggeoplevelse.
Bruger man vinballoner er det også vigtigt, at have nogle særlige børster, der kan nå rundt i ballonerne og gøre dem rene.
Honning
Honning spiller en afgørende rolle i fremstillingen af mjød, da det er den primære sukkerkilde, der fermenteres for at producere alkohol. Kvaliteten, typen og oprindelsen af honningen har stor indflydelse på den endelige smag, aroma og karakter af mjøden. Honning fra lokale biavlere eller specialforretninger, hvor du kan få information om honningens oprindelse og behandling, er at foretrække.
Der findes mange forskellige typer af honning, hver med sin egen unikke smag, farve og aroma, afhængigt af de blomster, bierne har samlet nektar fra. Eksperimentering med forskellige honningtyper kan resultere i en bred vifte af mjødvarianter. Det spiller en mindre betydning om honningen er krystalliseret, da den jo opløses i vand, for at lave mosten.
I betragtning af honningens centrale rolle i mjødfremstilling er det vigtigt at vælge med omhu for at sikre, at den endelige mjød lever op til bryggerens vision og smagspræferencer. Eksperimentering med forskellige typer og kvaliteter af honning kan være en spændende del af mjødfremstillingsprocessen.
Gær
Gær spiller en afgørende rolle i fremstillingen af mjød, da det er gæren, der omdanner sukkerarterne i honningen til alkohol og kuldioxid gennem fermenteringsprocessen. Valget af gær er vigtigt, ikke kun for at nå et bestemt alkoholindhold, men også for at påvirke mjødets endelige smag, aroma og mundfølelse.
Til mjød sigter man efter en højt alkohol indhold på omkring 17%, så man skal vælge en gærstamme med en høj alkoholtolerance.
Forskellige gærstammer bidrager med forskellige smagsprofiler. Nogle fremhæver frugtige noter, mens andre kan bidrage med krydrede eller jordnære toner.
Eksperimentering med forskellige gærstammer kan hjælpe dig med at finde den perfekte match for din specifikke opskrift og smagspræferencer.
Krydderier
Det er meget almindeligt at tilsætte krydderier, urter, frugter eller andre smagsgivere til mjød for at skabe en bred vifte af smagsprofiler. Denne praksis har rødder langt tilbage i historien, hvor forskellige kulturer har eksperimenteret med lokale ingredienser for at berige deres mjød.
Traditionelle Tilsætninger
- Humle: Kendt fra ølbrygning, men humle kan også tilsættes til mjød for at give bitterhed, som kan balancere sødmen fra honningen, samt bidrage med aroma.
- Mjødurt: En traditionel ingrediens i mjød, der kan tilføje komplekse aromaer og smage. Mjødurt har været brugt i århundreder til at krydre mjød.
Moderne Tilsætninger
- Citroner og andre citrusfrugter: Tilføjer en forfriskende syrlighed, som kan komplementere honningens sødme og tilføje en lys, frisk smagsprofil.
- Varme krydderier som kanel, nelliker og ingefær: Disse kan tilføje varme, dybde og kompleksitet til mjøden, især populært i vintermånederne for at skabe krydrede varianter.
Eksperimentering
Eksperimentering med forskellige tilsætninger er en stor del af mjødbrygningens kreativitet. Nye trends inkluderer også brug af:
- Vaniljestænger: For en rig og cremet smagsnuance.
- Frugter og bær: Såsom kirsebær, hindbær, æbler eller pærer for at tilføje sødme, syrlighed og frugtige noter.
- Urter og blomster: Lavendel, rosmarin, eller hyldeblomst kan tilføje unikke, blomsteragtige eller krydrede toner.
Det er vigtigt at tilføje disse ingredienser på det rette tidspunkt i bryggeprocessen for at opnå det ønskede resultat, hvor nogle tilsættes under den primære fermentering for at infusere smagen dybt i mjøden, mens andre tilføjes senere for at bevare mere af deres friske, delikate aromaer.
0 kommentarer