Vejret er vendt. Efter en lidt længere periode, med kold vejr, og frost om natten, og kun 6-7 grader om dagen, er varmen nu tilbage. Det er godt når man er biavler, for det var så koldt at bierne ikke kunne komme ud og hente mad, selvom de er gået i gang med at yngle, - og yngel forbruger store mængder af mad. Det forbruger både nektar (kulhydrat) og Pollen (protein). Sulter bierne kan det være en katastrofe for bi-familien.
Kirsebær og Mirabel er afblomstret nu. Majtræerne og Slåen står flot med hvide blomster, og der er æbleblomster på vej. Rapsmarkerne står nu også i flotte gule bølger. Så er varmen jo altså pludselig kommet, og der er nu omkring 20 grader om dagen. - og det er altså noget bierne kan bruge.
Vores bi-familier bugner af bier
Vi var jo godt klar over at der er ihvertfald i to af staderne var utrolig mange bier. Det var planen at der skulle honning-magasiner på, som reelt blot er en ekstra etage i trugstaderne, hvor der er mere plads til når bierne bliver mange. Men så kom kulden, og ynglen gik lidt i stå, og de tog ret meget af deres reserver fordi de ikke kunne flyve særlig meget.
Søndag var en god træk dag, mandag var en god træk dag, og tirsdag var en god træk dag. Netop tirsdag kom vi i bierne om aftenen, og åbnede lige lidt for at se hvordan det stod til, og der blev vi overrasket over hvad vi så.
Da vi åbnede for den familie som vi ved der er flest bier i, så var der bier overalt. Vi har aldrig set så mange bier i et stade. Hverken hos os selv, eller i skolebigården i Holbæk Biavlerforening. Udover at sidde overalt på de 19 tavler, så hang de ned for loftet i låget. Bier var overalt på tavler og uden for tavlerne. Vi var straks klar over at der skulle mere plads til, og hurtigt. Mangler bierne plads, så finder de på at sværme. Pludselig var der travlhed med arbejdet.

Honning-magasiner på i en fart
I de gammeldag trugstader kan man udvide kapaciteten i antal tavler der er plads til, ved at indsætte nogle trækasser, som danner en etage mere i stadet. På den måde kan der nu tilføjes flere tavler, som dermed giver mere plads til bierne og deres yngel og honning
Normalen er at man udvider gradvis. Det gør vi også, og lader bierne bygge langsomt ud. Men i de to bi-familier, som havde bier overalt, så turde vi ikke andet end at sætte hele to magasiner på straks. Det ene stade der ikke var samme voldsomme udvikling af antal bier, fik blot et enkelt magasin på, som man jo plejer at gøre det.
Den pludselige udvidelse med honning-magasiner, betød at der hurtigt skulle monteres voks i masse ekstra rammer. Der er 8 rammer i et magasin, så det er 16 rammer til hver af de store familier, og kun 8 til det sidste, - altså 40 rammer i alt. Alle skulle monteres med voks. Det er heldigvis ret nemt at montere voks-pladerne i presserammerne når der er varmt.
En del af processen er også at vi finder nogle af de tavler nede i stadet, som har næsten udelukkende forseglet yngel, og rykker dem op i honningmagasinet. Det gør vi for at der kommer bier op ved siden af de nye tavler. Både de bier der lige nu passer ynglen, men om lidt kryber de ca 3.000 bier forpuppede bier, der er på sådan forseglede yngeltavler, ud af alle de forsegle celler og de vil også sætte sig der. Således kommer der til at vrimle med bier på de nye tavler. Hvis vi kun satte friske tavler, uden at rykke lidt forseglet yngel op, så kunne vi risikere at bierne ikke opdager den nye etage. Man kan sige at vi viser dem lidt på vej.
Vi sætter desuden dronninggitter mellem nederste etage og honningmagasinerne. Det forhindre bierne i at bruge de friske tavler til yngel. Således kommer der ikke yngel mellem honningen, og det gør det lettere når vi skal høste. Når man bruger dronninggitter, skal man gøre sig meget umage med at sørge for at dronningen bliver på den rigtige side af gitteret, så hun ikke bliver lukket inde. Det kan give bierne et indtryk af at der mangler en dronning, og de skaber en ny. ” dronninger i familien ender galt.
Vores bier må selv lave deres egen voks
Vi tror på at biernes naturlige adfærd med at svede voks til vokstavler er vigtig for bierne og gavner deres sundhed. Vi har ikke noget forskning på det, men vi tro på det, nok til vi praktisere at give vores bier små korte vokstavler.
De vokstavler vi sætter i, er så korte, at bierne selv må bygge en næsten hel vokstavle selv, og de kan selv vælge at bygge ud i takt med, at de får brug for cellerne. Vi tror, at den aktivitet med at hænge fra tavlerne, som levende guirlander af byggge-bier, gør noget godt for biernes velfærd. Igen, har vi ikke meget videnskabelig belæg for det, men vi tror på det nok til, at det er sådan vi gør hos os. - det har jo desuden den åbenlyse fordel, at vi bruger mindre voks i vores stade, end hvis vi brugte hele vokstavler. Når vi sætter en lille smule voks i rammerne, så er det for at anspore bierne til at bygge på tavlerne, på en måde så vi kan få dem op og ned. Hvis vi ikke har tavlerne, så kan vi ikke tilse bierne uden at ødelægge hele boet. Så når man har bier i traditionelle stader så er man afhængig af at bierne bygger pænt på tavlerne, hvilket det heldigvis meget gerne gør.

Bierne sidder uden på og under flyvebrættet
Da vi var færdige med at sætte flere rammer i familierne, sad der nogle store klaser af bier udenfor på flyvebrættet. Det kan både være varmen, men også fordi de blev forstyrret.
Da det blev aften kravlede de alle sammen ind, og næste morgen startede familierne med at se normale ud.

Dagen efter at der blev sat ekstra magasiner, og dermed skabt mere plads, blev en varm dag, med god sol og varme. Det reagerede bierne fra den store bifamilie på, ved at sætte sig udenfor stadet i stor stil. Både opad stadevæggen, og på flyvebrættet. Selv under flyvebrættet hang bierne i “skæg”, som det hedder når bierne hænger sig fast i hinanden, kan skabe noget der minder om klaser af bier, som ligner lidt skæg.
Måske har bierne ikke fundet sig tilrette, efter der er byttet lidt rundt i tavlerne, måske har de ikke vænnet sig til varmen, måske noget andet. Men det ser vildt ud, når der hænger bier i tusindetal udenfor staderne.

0 kommentarer