Debatten bør handle om bedre vilkår for bierne, mere natur og ansvarlig biavl - ikke om at gøre biavlerne til skurke.
Jeg er efterhånden stødt på flere mennesker, der gengiver Plan Bis kritik af biavlen. De peger på, at honningbier kan konkurrere med andre bier om maden. Det er et rimeligt spørgsmål. Selv om man holder af honningbier, skal man selvfølgelig kunne undersøge, om mange bistader kan give problemer i et område med få blomster eller særligt sårbare bier.
Men ordene betyder stadig noget. Når biavl bliver beskrevet som en trussel mod biodiversiteten, kan det meget let også blive en fortælling om biavleren som et menneske, der skader naturen. Det betyder ikke, at skarp kritik automatisk fører til trusler eller hærværk. Men vi kan ikke helt styre, hvem der læser med, eller hvad de bruger fortællingen til.
Vi har allerede set, hvor grim en naturdebat kan blive. Biodiversitetsforskeren Rasmus Ejrnæs har fortalt om personangreb og skjulte trusler i forbindelse med sit arbejde. En skrev blandt andet, at han selv burde sættes ud i naturen uden mad og drikke. Den slags opførsel er helt urimelig.
Uenighed om naturforvaltning kan aldrig retfærdiggøre trusler, personangreb eller chikane. Det gælder forskere og naturforvaltere. Og det gælder biavlere.
Det er altså ikke kritikken, der er problemet. Problemet opstår, hvis kritikken bliver til en fortælling om gode mennesker på den ene side og naturens fjender på den anden. Det er i ingens interesse. Derfor er det mere interessant at se på, hvad undersøgelserne faktisk viser.
Men hvad viser undersøgelserne så om honningbiernes betydning for de andre bier og bestøvere?
Honningbien er hjemmehørende i Danmark
Honningbien er hjemmehørende i Danmark. Danmarks Biavlerforening beskriver, hvordan den fulgte skoven hertil efter den sidste istid og oprindeligt levede i hule træer og andre beskyttede hulrum. Fritlevende honningbifamilier var ikke sjældne frem til 1980’erne. Så kom varroamiden til Danmark, og samtidig var der blevet langt færre gamle, hule træer. Det gjorde livet meget vanskeligere for familierne i naturen.
Det betyder ikke, at vi kan fastslå, at den sidste fritlevende honningbifamilie er væk. Men vi ved heller ikke, hvor mange der eventuelt findes. Det er altså en mulighed - ikke et bevis for en stor skjult bestand.
Mennesker har passet honningbier her i meget lang tid. Vi har flyttet dem fra hultræet til bistadet og lært at passe dem. Vi har ikke indført arten i et økosystem, hvor den aldrig før har levet.
Honningbien bliver ikke tam af at bo i et bistade
Det bliver ofte til en diskussion, hvor honningbierne stilles over for humlebier og enlige bier, som om honningbierne derfor er tamme. Men en honningbi bliver ikke tam af at bo i et bistade. Den flyver og vælger sine blomster uden at spørge os. Vi kan passe bifamilien. Vi kan ikke sende bierne på arbejde efter en bestemt arbejdsplan.
Solsorten i haven bliver heller ikke tam, fordi vi har sat et fuglebad frem og ved, hvor reden er. Sådan er det også med honningbien. Mennesker har passet den gennem meget lang tid, men den er stadig en hjemmehørende biart med sin egen adfærd.
Tager honningbierne de andre biers mad?
Ja. Bier kan konkurrere om føden, hvis der er mange bier og få blomster i et område. En stor bifamilie kan hente en del af den nektar og pollen, som områdets andre bestøvere også skal leve af. Det kan især have betydning for specialiserede biarter, der kun kan hente føde fra få bestemte planter.
Men her er det vigtigt at holde tre forskellige ting adskilt: Bier kan besøge de samme blomster. De kan konkurrere om føden. Og konkurrencen kan være så alvorlig, at en bestand af andre bier går tilbage. Det første kan vi vise. Det andet kan forekomme. Det tredje er langt vanskeligere at dokumentere. En delt indkøbsliste er ikke i sig selv bevis for, at den ene kunde sulter den anden.
Hvad viste den danske undersøgelse af biernes fødeplanter?
I 2021 sammenlignede forskere oplysninger om 292 danske biarter og de planter, de besøger (Rasmussen et al., 2021). Honningbierne og de øvrige undersøgte biarter delte 176 planteslægter. Der er altså et reelt overlap. Men undersøgelsen målte ikke, om de andre bier fik færre unger, eller om deres bestande gik tilbage. Forskerne skriver udtrykkeligt, at deres analyse ikke afgør, om der findes målbar konkurrence i Danmark, eller hvor mange bistader et område kan bære.
Det betyder ikke, at undersøgelsen er ligegyldig. Tværtimod. Hvis en truet biart henter sin mad fra mange af de samme planter som honningbien, så skal man selvfølgelig ikke stille en hel masse bistader lige ved siden af dens levested, mens den er aktiv. Det er bare en noget mere præcis konklusion end enten at sige, at konkurrence aldrig findes, eller at alle honningbier altid er et problem.
Hvad fandt forskerne ude i den danske natur?
En dansk ph.d.-afhandling fra 2023 undersøgte honningbier og andre bier på 52 overdrev og heder (Ro-Poulsen, 2023). Forskerne registrerede 140 biarter og opstillede blandt andet honningbistader ved artsrige kalkoverdrev for at undersøge virkningen i praksis. Honningbierne udgjorde generelt en lille del af bierne på lokaliteterne, undtagen på hederne under lyngblomstringen sidst på sommeren.
På de undersøgte overdrev og heder fandt forskerne ikke en generel, statistisk sikker trussel mod de andre bier. De fandt dog en mindre negativ virkning på visse fødespecialiserede, enlige bier og på trækkende sommerfugle. Det er værd at tage alvorligt. Det er bare ikke det samme som at konkludere, at honningbien overalt presser de andre bier ud.
Afhandlingen peger i stedet på tab af levesteder som den dominerende trussel. Samtidig understreger den, at virkningen af bistader afhænger af sted, tidspunkt, blomstermængde og hvilke arter der allerede lever der. På en blomstrende hede kan situationen være en anden end i et varieret landskab med føde gennem hele sæsonen. Bier læser åbenbart heller ikke de korte versioner af debatten.
Hvad ved vi så?
De danske undersøgelser giver os altså ikke lov til at stille lige så mange bistader, vi har lyst til, hvor som helst. Men de giver heller ikke belæg for at gøre honningbien til den almindelige forklaring på, at andre bier går tilbage. Den norske risikovurdering fra 2024 viser det samme lidt besværlige billede. For de fleste bestøvere blev risikoen for fødekonkurrence vurderet som lav. For nogle fødespecialiserede bier og humlebier i ensartede landskaber eller områder med få blomster blev den vurderet som middel. Så vi skal kende området, tænke over antallet af stader og være særligt forsigtige, hvis der lever truede, specialiserede bier i nærheden. Og så skal der være mere mad. Det vil sige flere blomster gennem hele sæsonen.
En dansk gennemgang fra 2018 nåede frem til nogenlunde det samme (Strandberg et al., 2018). De internationale undersøgelser pegede ikke alle i samme retning, og kun få af dem fulgte udviklingen helt frem til de andre biers bestande. Nogle fandt færre blomsterbesøg tæt på bistader. Andre fandt ingen tydelig virkning. Konkurrence kan altså findes. Men den afhænger af de lokale forhold. Det lille ord ‘kan’ er ret vigtigt her.
De forskellige bier kan noget forskelligt
Honningbier lever i store familier. Derfor kan tusindvis af bier flyve ud, når vejret pludselig giver en kort periode med sol. Familien er allerede stor tidligt om foråret, og den er aktiv gennem en stor del af sæsonen. Hvis en frugtplantage står med millioner af blomster, kan biavleren desuden flytte en hel familie derhen, mens den blomstrer. Det kan man ikke bede områdets enlige bier om.
Humlebier og enlige bier kan til gengæld noget andet. Nogle arter passer særlig godt til bestemte blomster, og enlige bier kan have deres egne specialer. Undersøgelser af afgrøder viser, at bestøvningen kan blive bedre, når flere slags bestøvere arbejder i blomsterne på forskellige måder.
Honningbierne udfører en bestøvning, vi er afhængige af
Store marker og frugtplantager kan have millioner af blomster, der skal bestøves på kort tid. Her er honningbiernes store familier praktiske. Danske bestøvningsrapporter beskriver honningbien som særlig vigtig for flere masseblomstrende afgrøder, samtidig med at humlebier, enlige bier og andre insekter også bidrager.
Insektbestøvning kan give både flere og bedre frø og frugter. Forsøg med raps viste større frøudbytte og højere markedsværdi, mens forsøg med jordbær viste tungere og mindre misdannede bær med længere holdbarhed. Jordbærforsøget handlede især om enlige bier. Det er derfor et argument for god bestøvning og flere slags bestøvere - ikke for at honningbien skal klare det hele.
Sygdomme skal tages alvorligt
Så er der sygdommene. Kan sygdomme flytte sig fra honningbier til andre bestøvere? Ja, det kan potentielt ske. Men den norske vurdering fra 2024 vurderer risikoen som lav under de nuværende norske forhold. Det hænger blandt andet sammen med god hygiejne, løbende overvågning og hurtig bekæmpelse, når der opdages sygdom. For de fleste bestøvere ved man desuden endnu ikke nok om, hvor ofte et smitstof faktisk gør dem syge.
Det er altså heller ikke her et spørgsmål om enten harmløs eller farlig. Det er et spørgsmål om praksis. Biavleren skal holde øje med sygdom, bekæmpe varroamider og reagere på syge familier. Sunde honningbier er naturligvis bedst for honningbierne. Men de er også den mest ansvarlige nabo til andre bestøvere.
Honningbierne gør det usynlige målbart
Honningbier kan også hjælpe os med at undersøge landskabet. En bifamilie sender tusindvis af samlere ud, og de kommer hjem med pollen, nektar og små spor fra omgivelserne. Derfor kan bier, pollen, voks og andre materialer fra stadet bruges i undersøgelser af blandt andet fødeplanter og forurening. Hvilket materiale der er bedst, afhænger af det, man leder efter.
Det fortæller naturligvis ikke alt om alle bier. En honningbi og en specialiseret enlig bi kan vælge forskellige blomster og blive påvirket forskelligt. Vi kan altså ikke analysere en honningprøve og derefter erklære, at samtlige bier i området har det glimrende.
Det er også en del af idéen i Yoko Duponts BFOOD-DK-projekt (Dupont et al., 2026), som vi selv deltog i med honning fra vores sidste høst i 2025. Spor af pollen i honningen kan fortælle noget om, hvilke planter honningbierne har besøgt, og dermed om deres fødegrundlag i landskabet. Honningbien bliver på den måde en slags flyvende prøvetager. Ikke for alle bier og ikke til alle spørgsmål. Men til nogle.
Og så er der en jordnær forskel: Bifamilien har en ejer. Hvis bier eller honning bliver skadet, kan biavleren dokumentere sit tab og undersøge, om nogen kan gøres ansvarlig. Det er ikke det samme som, at bierne får særlige rettigheder. Men det betyder, at en skade, som ellers var svær at få øje på, kan blive målt og beskrevet.
Når biavleren gerne vil have sunde bier, følger der derfor også overvågning, prøver og viden med. Man bliver ikke naturbeskytter alene af at eje et par bistader. Men en ansvarlig biavler kan være med til at opdage problemer, som ellers var blevet overset.
Humlebier bliver også holdt af mennesker
Humlebier bliver ofte stillet op som et alternativ til honningbier. Men humlebier anvendes også kommercielt, især i væksthuse. Her lever de i kolonier, som er produceret, transporteret og placeret af mennesker.
Det gør ikke humlebien forkert. Men kommercielle humlebifamilier kræver også omtanke. Forskere har fundet smitstoffer i kommercielt opdrættede humlebifamilier og peget på risikoen for smitte til andre bestande. En kasse gør altså ikke i sig selv en bi naturlig eller unaturlig. Den fortæller bare, at et menneske har sat den dér.
Det største problem er manglen på levesteder
De danske feltundersøgelser peger på tabet af levesteder som den dominerende trussel mod de andre bier. Der mangler blomster gennem hele sæsonen, egnede steder at bygge rede og variation i landskabet.
Og her betyder størrelsesforholdet altså noget. Biodiversitetsrådet vurderede i 2022, at højst 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed kunne regnes som beskyttet efter rådets kriterier for EU’s mål om 30 procent beskyttet natur. Det er ikke det samme som, at Danmark kun har 2,3 procent natur. Knap 10 procent er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og Biodiversitetskortets bioscore viser kendte og potentielle levesteder for rødlistede arter. Kortene måler altså ikke det samme. Men de gør det muligt at se, at natur med høj bioscore og de beskyttede naturarealer ikke ligger jævnt fordelt over hele landet.
Det er sørgeligt. Omkring 60 procent af Danmark bruges stadig til landbrug, og vi burde have langt mere plads til natur. Men netop derfor kan resultater fra artsrige overdrev og heder ikke uden videre bruges som en dom over enhver dansk bigård. Bigårde findes også i landbrugslandet, i byerne og i haverne - langt fra de artsrige overdrev og heder, som undersøgelserne især handler om.
Vores egen bigård ligger tæt på naturen langs en afvandingskanal. Men det er ikke et artsrigt overdrev, en hede eller et andet af de sårbare områder, som feltundersøgelserne især gør os opmærksomme på. Resten af området er landbrugsjord, by og sommerhushaver. Her giver det mere mening at undersøge, hvor mange blomster og levesteder der findes, og hvor mange bifamilier området kan bære, end at behandle bierne som et problem alene, fordi de bor i et bistade.
Det kan man faktisk undersøge på de officielle kort. Biodiversitetskortets bioscore viser kendte og potentielle levesteder for rødlistede arter, mens Danmarks Arealinformation blandt andet viser § 3-natur og Natura 2000-områder. Kortene er ikke en facitliste, og registreringerne kan være ufuldstændige. Men de er et noget bedre udgangspunkt end at lade, som om alle grønne pletter på Danmarkskortet er den samme slags natur.
Det er lidt nemt kun at pege på biavleren. For den almindelige velordnede have giver altså heller ikke bierne ret meget plads. Græsset bliver slået, de gamle stammer bliver fjernet, de visne planter bliver ryddet væk, og jorden bliver dækket. Nogle bruger også sprøjtemidler. Det ser pænt ud. Men for bierne bliver der bare færre steder at bo og mindre mad at finde.
I vores egen have har vi valgt noget andet. Vi bruger ikke sprøjtemidler, og vi forsøger at give plads til både blomster, dødt træ og de lidt mere rodede steder, hvor insekterne faktisk kan leve. Det gør ikke vores have til et naturreservat. Men det viser, at haveejere også træffer valg, der betyder noget for bierne.
Hvis et landskab er blevet til en blomsterfattig ørken, løser vi ikke problemet ved at diskutere, hvilken bi der først må finde den sidste blomst.
Vi skal have flere blomster, levende hegn, dødt træ, bar jord, stendiger og områder, der får lov at ligge i fred. Det kan hjælpe honningbier, humlebier og enlige bier. Biavlere skal samtidig tænke over antallet og placeringen af stader, især tæt på truede, specialiserede bier og i naturområder med få blomster. Det er mere præcist end at behandle selve honningbien som problemet.
Debatten bør handle om, hvordan vi gør
Man kan godt forsvare honningbiens plads i Danmark og samtidig tage risikoen for lokal konkurrence alvorligt. Det er den position, undersøgelserne peger os hen imod. Konkurrence kan findes. Men undersøgelserne giver ikke belæg for at gøre biavl til en generel forklaring på tabet af biodiversitet.
Derfor skal vi tale om tætheden af bistader, blomsterressourcer, sygdomskontrol og hensynet til særligt sårbare arter. Og først og fremmest skal vi tale om, hvordan vi skaber flere levesteder. Men vi skal ikke gøre en hjemmehørende biart og de mennesker, der passer den, til modstandere af naturen. Det er der ganske enkelt ikke belæg for.
Vi har tidligere skrevet mere konkret om forholdet mellem biavl og de andre biarter. Her er konklusionen stadig den samme: Naturen får ikke mere plads af, at bierne bliver gjort til modstandere af hinanden.
Læs vores tidligere artikel om emnet
Honningbien har levet her længe før vores bistader. Nu passer vi den, og det skal vi selvfølgelig gøre ansvarligt. Vi skal tænke over, hvor vi stiller staderne, og hvor mange der er mad til. Til gengæld kan honningbierne hjælpe os med at gøre nogle af landskabets problemer synlige. Men først og fremmest skal der være mad og boliger til de forskellige bier. Det er lidt mere besværligt end at udpege en skurk. Til gengæld kan det faktisk hjælpe.
Kilder
Rasmussen, C. m.fl. (2021): Evaluation of competition for forage plants between honey bees and wild bees in Denmark. PLOS ONE 16(4). Fagfællebedømt analyse af fødeoverlap.
Ro-Poulsen, H. (2023): Wild bees and honey bees in semi-natural habitats of Denmark: Effects of beekeeping and management in grasslands and heathlands. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Dansk feltforskning på 52 lokaliteter.
Strandberg, M., Strandberg, B. & Ejrnæs, R. (2018): Honningbiers effekt på vilde bier i naturområder. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Kryger, P. & Dupont, Y.L. (2018): Konkurrence mellem honningbier og vilde bier. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Dupont, Y.L. m.fl. (2015): Konkurrence mellem vilde bier og honningbier – hvad ved vi egentlig? Aktuel Naturvidenskab nr. 3.
VKM (2024): Risks posed by managed honey bees to wild pollinators in Norway.
Danmarks Biavlerforening (2021): Honningbien – en naturlig del af den danske natur samt Bestøvning i jordbruget.
Dupont, Y.L., Marcussen, L.K., Greve, M.B. & Kryger, P. (2026): Hvad fortæller honningen? Foreløbige resultater fra BFOOD-DK projektet. Tidsskrift for Biavl, januar 2026, side 10-13.
Plan Bi: Hvorfor har jeg aldrig hørt om fødekonkurrence mellem honningbier og vilde bier? https://planbi.dk/hvorfor-har-jeg-aldrig-hoert-om-foedekonkurrence-mellem-honningbier-og-vilde-bier/
Forskerforum/DM (2022): Biodiversitetsforskere: Modstandere chikanerer os med endeløse klager, tilsvininger og ansøgninger om aktindsigt. https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2022/forskerforum-nr-4-2022/biodiversitetsforskere-modstandere-chikanerer-os-med-endeloese-klager-tilsvininger-og-ansoegninger-om-aktindsigt/
Bommarco, R., Marini, L. & Vaissière, B.E. (2012): Insect pollination enhances seed yield, quality, and market value in oilseed rape. Oecologia 169, 1025-1032.
Klatt, B.K. m.fl. (2014): Bee pollination improves crop quality, shelf life and commercial value. Proceedings of the Royal Society B 281: 20132440.
Farias, R.A., Nunes, C.N. & Quináia, S.P. (2023): Bees reflect better on their ecosystem health than their products. Environmental Science and Pollution Research 30, 79617-79626. Review af honningbier og produkter fra bistadet som miljøindikatorer.
Graystock, P. m.fl. (2013): The Trojan hives: pollinator pathogens, imported and distributed in bumblebee colonies. Journal of Applied Ecology 50, 1207-1215.
Garibaldi, L.A. m.fl. (2013): Wild pollinators enhance fruit set of crops regardless of honey bee abundance. Science 339, 1608-1611.
Biodiversitetsrådet (2022): Fra tab til fremgang. Beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv. https://www.biodiversitetsraadet.dk/pdf/2022/12/Biodiversitetsraadet-2022-Fra-tab-til-fremgang-Final-hjemmeside.pdf
Danmarks Statistik (2026): Fald i landbrugsarealet på 600.000 ha på 100 år. https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54335
Ejrnæs, R., Bladt, J., Moeslund, J. & Brunbjerg, A.K. (2021): Biodiversitetskortets bioscore. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, rapport nr. 456. https://dce2.au.dk/pub/SR456.pdf
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Naturbeskyttelseslovens § 3. https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/natur-og-biodiversitet/naturplejeguiden/naturplejeguiden-platformen/naturbeskyttelseslovens-3
Danmarks Miljøportal: Danmarks Arealinformation. https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/
Vi har opdaget at der noget galt hos bierne. De har mistet deres dronning. Så nu hersker der lidt uorden Read more
Holbæk og omegn biavlerforening har til huse i Andelslandsbyen Nyvang. Der er klubhuset, og den store bigård. Medlemmerne i klubben Read more
I dag kom Svend Erik forbi for at hjælpe med at finde en dronning. jeg kan ikke, selv med briller Read more
Ja, den er god nok, allerede i August måned starter vinterfodringen. Ved sommerens sidste høst påbegyndes straks vinterfodringen. Det sker Read more
0 Kommentarer