Vejret havde længe været ustadigt. Vejrudsigten har været fuld af fejl, og forudsigelserne skiftede hele tiden. Derfor var vi spændte på, om vejret ville være med os på den planlagte høstdag. Men vejret holdt, så det blev denne weekend, at vi valgte at høste årets forårshonning.
Hvorfor hedder det forårshonning?
Bierne har været i gang siden det tidlige forår. Vi holdt øje med dem, og da de begyndte at samle mere nektar, end de selv brugte, skyndte vi os at fjerne den overskydende vinterfodring. Det er det sukker og honning der sad i tavlerne fra sidste år. Det vil vi ikke have i honningen.
I april og maj, tager det fart med at samle ind fra naturen, haverne og fra de omkringliggende marker. Vi tilsætter ekstra tavler løbende, og staderne udvides med magasiner, så der er plads til mere. Magasinerne kalder vi honningmagasiner, fordi bierne lagrer honning i dem. Det kaldes forårshonning, fordi honningen er samlet i foråret, og vi plejer at høste den, når forårsblomstringen er slut. Typisk holder vi øje med, om rapsen er færdig med at blomstre.- Og det er den altså nu.
Der er skøre forhold i bigården
Vi plejer at sælge vores aflæggere. De fungerer som en vinter-backup. Men i år opstod der problemer i bigården, da bierne skulle sælges. Derfor har vi stadig aflæggeren. Der skete også det at aflæggeren sværmede fordi fordi den var presset på plads, fordi blomsterne og derfor også bierne, var ca 2 uger længere fremme end de plejer. Jeg fik heldigvis sværmen ned i et nyt stade, og så havde vi to familier i opstablingsstader.
Den familie, der var problemet ved syn, er aflivet – så den har vi ikke længere. Vi har altså 2 familier i trugstader, og 2 familier i opstablingsstader. Opstablingsstaderne er en udfordring for os, fordi vi ikke har alt udstyret til at drive dem med fuld produktion. De er jo oprindeligt tiltænkt små familier. Nu må vi se, om høsten forløber værre eller bedre end den plejer.
Honning fra Sølvstadet

Sølvstadet er vores trugstade med lavnormal rammer i. Der er plads til 4 magasiner med rammer i det stade, og der var kommet 3 magasiner på. Rammerne var temmelig tunge. Rammerne er lidt mindre, så der er ikke så meget honning på en lavnormal-ramme, som der er på 12/10-rammer. Men der er jo så til gengæld 3 magasiner i og ikke kun 2.
Selv vi bliver overasket over hvor mange bier der er i sådan et bistade, på denne årstid. Vi fandt ikke dronningen. Men stadet ser sundt ud

Honning fra Kobberstadet
Dette stade bruger rammer der har formatet 12/10. I år er der kommet to magasiner på. Så der er 16 rammer med honning. De er ret godt fyldt i det ene magasin, men i det andet, er de kun halvt fyldt.
Der er rimelig godt plads til yngel i bunden af stadet.
Dette stade ser også meget sundt ud.
Honning fra Aflæggeren
Det er lidt mærkeligt at skrive om hvordan vi tager honning fra i aflæggerstadet, for det gør vi jo normalt aldrig. De burde jo være solgt nu. Heldigvis havde jeg udstyr nok til at jeg kunne udvide stadet, og til al held også et dronning-gitter. Så efter at bifamilien var kigget efter i yngellejet, så kunne vi tage et helt magasin af på 10 tavler.
Honning fra Sværmen
ja, vores aflægger havde jo delt sig, så der var også en lille familie. Men de fik lov at beholde de fleste rammer, så der blev kun taget et par rammer fra dem.
Hvad er fordelen ved at presse?

Vi presser vores honning, og det er der flere fordele ved. En af fordelene ved at presse er at man får meget mere ud af tavlerne, end når man slynger. Det siges at man får helt op til 20 procent mere pollen i sin honning, og det er med til at give smag. Når man slynger honning i en honningslynge, bliver den centrifugeret ud af tavlerne i små mikroskopiske dråber, som rammer siderne og løber ned til bunden. Det er en process hvor honningen tilføres rigtig meget luft og ilt. Når vi presser, trykkes honningen stille ud af tavlerne, løber gennem hullerne, ned i sien og videre ned i spanden. Der tilføres også ilt – men langt mindre. Folk, der arbejder med fødevarer og smag, ved at iltning næsten altid skader smagen – og derfor prøver man at undgå det.
Ulempen ved at presse er, at vores metode er virkelig langsommelig. Det tager lang tid at presse honningen ud af tavlerne.
Hvis vi havde flere stader, ville vi som minimum være nødt til at skifte til en anden type presse. Og ikke nok med at det tager lang tid for os at presse honningen, så er der også en maximum af voks der kan være i pressen før den skal tømmes. Og nu kommer det dumme, - man kan ikke tømme pressen for voks. Den presse, vi har, er så uheldigt konstrueret, at voksen sætter sig fast i selve tønden, hvor tavlerne presses. Den eneste måde vi kan få voksen ud, er at stille den op i en stor gryde med vand i bunden og smelte voksen ud. Nogle gange er vi endda nødt til at dele presningen over to dage, fordi vi skal tømme undervejs.
Hvordan blev årets høst?
Årets høst endte, trods rod og forstyrelser i bigården, med at være helt den samme som året før. Og som minibiavleren tørt bemærker “Så kan man ikke klage”, og det har han jo ret i. Så I år klager vi ikke over høsten.
Udover honningen høstes også voksen, som er meget værdifuldt. Voksen koges fra ad flere omgange, i en rense-process, hvor urenheder sorteres fra. Der kom ca 4 kilo renset bi-voks ud af det. Noget af den voks er dog voks som vi selv har sat i tavlerne, - de såkaldte kunstavler. Men en del af voksen har bierne lavet. Voksen renses yderligere og valses så til voksplader, som bruges som kunsttavler. På den måde får vi hvert år mere og mere voks. Vi-voks bruges i mange industrier og er en vigtig del af blandt andet fødevare-branchen hvor det blandt andet bruges til at få maden til at holde længere.
Hvordan er kvaliteten på vores honning?
i 2024 valgte vi at sende vores honning til analyse. Den gang kunne vi konstatere at vores honning var i allerhøjeste kvalitet. Her kan du kan læse om testen. Problemet med testen er at den udover vandindholdet, mest siger noget om honningen har været opvarmet eller på anden måde lidt skade af behandlingen.
Vi ved at vi behandler honningen uden at opvarme den overhovedet, og den står opbevaret ideelt, og der kommer kun meget lidt ud i boden ad gange. Vi har spurt til vores kunder, og kun meget få havde læst resultaterne, og ingen af dem vi talte med synes testen havde en værdi for dem. Da testen koster temmelig meget, synes vi ikke at det står mål med at den ingen betydning har for vores købere.
Men vi måler stadig selv vandindholdet. Det gør vi med to refraktometer, som vi kalibrere med en særlig kalibrerings-olie som er lavet til formålet. Og honningen?, ja målte vi havde et rigtigt lav vandprovcent på kun omkring 14,5% målt på alle spandene, med små udsving fra spand til spand. Altså et sukker indhold på 85%. Det betyder at honningen har en rigtig høj kvalitet og kan holde virkelig længe, uden nogen fare for at gære. Honning skal have et vandindhold under 20% og danmarks biavlerforening anbefaler et vandindhold på under 18%. Så vores er prima kvalitet. Det kan skyldes at vejret i lang tid var meget tørt, så bierne har haft gode kår for at inddampe vandet.
Honningen skal røres
Forårshonning skal røres. Det skal den fordi den er fuld af raps. Rapsens nektar indeholder meget glukose, og det får honningen til at krystallisere. Sukkeret danner stærke bindinger, som skaber en slags gitter i honningvæsken. Det kalder man krystallisering, og det betyder i praksis, at honningen går fra at være flydende til næsten fast form. Den bliver så hård, at man knap kan få en kniv i den.
Al honning krystalliserer, men rapshonning holder sig kun flydende i få dage. Derfor bruger man i Danmark en teknik, hvor man rører i honningen, mens den krystalliserer. På den måde kan man knække sukker-krystallerne så de ikke laver lange stærke kæder, men mindre kædestykker. På den måde krystalisere honningen stadig, men den bevare en hvis grad af flydende form. Så man kan tage den med en kniv og smøre den på brødet. Det er lidt af en kunstart at røre sin honning, så den bliver helt perfekt. Og hvornår den er perfekt, er selvfølgelig subjektivt.
Der findes faktisk underrørt honning, hvor sukkerkrystallerne stadig er tydelige og knaser lidt i munden.
Det er der nogle mennesker der elsker. Der findes også overrørt honning, som har fået sit nye navn silkehonning, men som er rørt i længere tid, og det skaber en anden form for konsistens. Den måde at røre på kommer ofte når man røre med maskiner, og den er meget almindelig i udlandet.
Vi foretrækker at røre vores honning med håndkraft – med et redskab, der hedder en skub-opper – som man trykker ned og trækker op igen, utallige gange, indtil honningen får den hvidlige farve, vi synes gør den helt perfekt. Når det punkt er nået, skal honningen tappes på glas samme dag – og så “sætter” den sig yderligere i løbet af den næste uge. Så er forårshonningen helt perfekt, og er helt hvidlig i farven og smørbar. Den hvide farve skyldes krystallerne, som bryder lyset og kaster det tilbage.
Uden omrøring er rapshonningen gul og gennemsigtig – men når den krystalliserer af sig selv, bliver den gul og ugennemsigtig. Den hvide farve er altså resultatet af god røringsteknik. Her kan du læse mere om, hvordan man rører honning.






0 Kommentarer