Den 6. august høstede vi årets sommerhonning. Denne gang var det Den Lille Biavler og jeg, der stod for det hele alene.
Sidste år kom vi over 100 kilo ved sommerhøsten. Det var en helt usædvanlig stor høst hos os. I år er vi tilbage ved noget, der ligner normalen. Det er naturligvis mindre honning, men en rekord er jo kun en rekord, fordi den ikke gentager sig hvert år.
Vi havde til gengæld en klar plan for dagen. Honningtavlerne skulle ind tidligt, og klokken ni om morgenen stod de alle sammen indenfor. Så kunne vi gå i gang med presningen.
Den trofaste honningpresse
Vi presser stadig vores honning på vores trofaste honningpresse. Vokstavlerne bliver skåret ud af rammerne og lagt i pressen, og så bliver honningen langsomt presset ud. Det er ikke den hurtigste måde at høste honning på, men det er den måde, vi har valgt at gøre det på.
Når man kun er to, bliver arbejdsdelingen ret overskuelig. Der skal skæres tavler, fyldes i pressen, presses, tømmes voks og holdes øje med honningen. Og når det er gjort, kan man begynde forfra. Den Lille Biavler og jeg arbejdede os gennem tavlerne, indtil hele sommerhøsten var presset.
Al honningen løb først gennem grovsien. Den tager de store stykker voks og andet, der følger med ud af pressen. Derefter fik honningen lov til at stå til næste dag.
Dagen efter kommer finsien
Næste dag skal honningen gennem finsien. Det gør vi ikke kun for at få en klarere honning. Den fine si har også betydning for, hvor længe honningen bliver ved med at være flydende.
Honning krystalliserer, når glukosen begynder at samle sig i krystaller. Processen starter lettere omkring bittesmå partikler i honningen. Det kan være pollen, små voksrester eller sukkerkrystaller, der allerede er dannet. De fungerer som små ankerpunkter, hvor flere glukosemolekyler kan sætte sig fast.
Når honningen kommer gennem finsien, bliver mange af de mikroskopiske partikler fjernet. Dermed er der færre steder, hvor krystalliseringen kan begynde. Det betyder ikke, at honningen aldrig krystalliserer. Det gør al naturlig honning før eller siden. Men processen bliver forsinket, og sommerhonningen kan derfor holde sig flydende længere.
Det er især interessant for sommerhonningen, som i forvejen ofte krystalliserer langsommere end forårets rapshonning. Forårshonningen rører vi for at styre krystalliseringen og få en fin, smørbar honning. Sommerhonningen vil vi gerne beholde flydende så længe som muligt. Derfor får den først grovsien på høstdagen og finsien dagen efter.
Voksen skal også høstes
Når honningen er presset ud, står vi tilbage med voksen i pressespanden. Den tømmer vi over i en stor gryde, hvor voksen bliver smeltet. Det er kun den første smeltning. Bagefter smelter vi voksen endnu en gang, så den kan blive renset for de sidste rester fra honningtavlerne.
Rammerne skal også gøres klar til at blive brugt igen. De bliver sat i ovnen med en stor bradepande fra IKEA nedenunder. I bradepanden hælder vi masser af vand. Voksen smelter af rammerne og løber ned i vandet, som sørger for, at den ikke brænder fast. Det er en af de situationer, hvor en stor bradepande viser sig at være et stykke biavlerudstyr, selv om IKEA næppe har skrevet det på emballagen.
Til sidst størkner den rensede voks i store runde hjul, der mest af alt ligner oste. Måske er det egentlig meget passende. Nogle store runde kvalitetsoste bliver pakket ind i bivoks. Vi er bare begyndt i den modsatte ende og har lavet bivoksen først.
Tilbage til normalen
Årets sommerhøst blev altså ikke en gentagelse af de mere end 100 kilo fra sidste år. Vi er tilbage ved normalen, og det er egentlig også i orden. Bier og honning følger ikke et regneark, bare fordi vi mennesker kunne synes, det var praktisk.
Til gengæld fik Den Lille Biavler og jeg hentet tavlerne ind, presset hele høsten og sendt honningen gennem både grovsien og finsien. Nu er sommerhonningen klar til at blive tappet på glas.
Rammerne er også renset og klar til at blive brugt igen. Havde det været en høst midt i sæsonen, kunne de komme direkte tilbage i staderne, så bierne kunne bygge nye vokstavler i dem. Men dette var årets sidste høst. Derfor bliver de rensede rammer sat til side og får lov at vente til næste år.
Så nu ender sommerhøsten to steder: Honningen kommer på glas, og rammerne kommer på hylden. Begge dele er klar. Det er bare kun honningen, vi får brug for før næste forår.
Holbæk og omegn biavlerforening har til huse i Andelslandsbyen Nyvang. Der er klubhuset, og den store bigård. Medlemmerne i klubben Read more
Høsting af honning er en central del af biavl, og der er mange måder at gøre det på. En af Read more
Så opbragt dagen, hvor vi kunne høste honning for første gang. Det er lidt spændende, for vi har været uden Read more
Ja, den er god nok, allerede i August måned starter vinterfodringen. Ved sommerens sidste høst påbegyndes straks vinterfodringen. Det sker Read more
0 Kommentarer