Når man planlægger sommerhøsten, er det vigtigt at gøre det på en måde, så man tager honning fra bierne den dag, deres træk vender, så de ikke længere henter mere, end de forbruger. Dette er relativt enkelt i teorien, men i praksis er det meget vanskeligere at planlægge.
Man kan købe eller bygge stadevægte, som måler vægten på staderne og dermed giver biavleren en indikation af, hvordan det går med biernes indsamlingen af nektar. Desværre optager bistader af træ meget fugt, som de afgiver igen, når de tørrer. Det er fint nok almindeligvis, fordi det betyder at staderne trækker vejret. Men hvis man installerer vægt på sine trugstader, måler man mest af alt, hvor meget fugt træet har suget. Derfor har vi ikke etableret sådan en stadevægt.
Vi har i stedet måttet læne os op ad andres erfaringer, egne observationer samt den sociale kalender for at finde den rette dag at høste. – Det blev så i dag.
Mange kilder indikerer, at trækket stopper omkring den 20. juli, men flere har på Facebook gættet på, at trækket kunne fortsætte længere, fordi det har været dårligt vejr i løbet af sommeren, og meget regn i løbet af sommeren. – Vi synes, det ser ud til, at der ikke er kommet mere honning ind de sidste 2-3 uger, det er dog udelukkende baseret på det vi lige kan se, når vi kigger lidt ned og løfter nogle af tavlerne. - vi vælger at høste nu.
Hvordan er honninghøsten denne sommer?
Vi har læst om mange der har høstet fine mængder, men også om rigtig mange der har haft et forfærdeligt år. Når vi kender lands statistikken oplyser vi den. Vi har selv kigget lidt i staderne, og som man kan læse i de tidligere blog-indlæg, så har man måske kunne udlede at vi ikke forventer en rekord stor høst.
Bierne var meget rolige, og det gik derfor fint med at børste bierne af tavlerne, selvom vi ikke havde sat de såkaldte “bi-tømmere” på. Det blev en meget begrænset høst i denne sommer, men ikke så lille at vi er rigtig skuffede.
Tilgengæld smager honningen helt enormt godt. Den smager af blomster og af sommer.
Vi kommer ikke til at sende vores honning til test, som vi gjorde det med forårshonningen, for vi har lidt svært ved at se at værdien af testresultaterne modsvarer den høje pris som biavlerforeningen tager. Vi ville måske sende den til test, hvis vi kunne få mere at vide om hvilke blomster honningen kommer fra. Vi kan selv teste for vandindholdet, og vi ved at vores honning ikke er opvarmet overhovedet, så vi behøver ikke tal af den slags.
Honningen presses skånsomt
Honningen skæres ud af rammerne, som er særlige presserammer, der ikke har ståltråd i. Det gør det lettere at skære voksen ud, og man skal ikke tråde dem før brug.
Vokstavlerneses grundigt efter at de ser ud som de skal og at der ikke er yngel eller bier med. Honningen er testet ude ved staderne med den hurtige tændstik-test, hvor man drejer honning fra uforseglede celler på spidsen af en tændstik. Hvis honningen sidder fast på tændstikken, så er vandindholdet lavt nok til høst. Løber honningen af tændstikken er den for våd. Forseglede celler er altid være klar og er halvdelen af tavlen forseglet er den som regel også. Vi tester efter høst med refraktometer, så vi ved at den honning vi tapper har den længst mulige holdbarhed og den bedste kvalitet.
Hvordan var udbyttet i de forskellige stader?
Sølvstadet har haft en del kvaler, og når man ser på høsten fordeler den sig således releativt.
- Kobberstade: 38,52%
- Sort stade: 32,11%
- Sølvstade: 29,37%
Hvis vi så regner i procenter af procenter, så får vi at Kobberstadet har givet ca 31 procent mere end Sølvstadet. Så der ER en forskel.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde set en sommer med mere sol, og mindre regn og blæst. Det havde været bedre for høsten.
Det giver ikke mening at sammenligne staderne fra de forskellige år, fordi der er nye dronninger hvert år, og det er derfor ikke brugbart at sammenligne, medmindre selve huset skulle give varige forskelle.
0 kommentarer