Vores forårshonning er fuld af raps. Fordi markerne omkring os er fulde af det. Raps har et højt indhold af glukose, og det har den virkning, at det hurtigt krystalliserer og bliver helt utrolig hårdt. Det bliver let så hårdt, at man næsten ikke kan lave hul i det med en kniv. Man siger, at alt honning krystalliserer på et eller andet tidspunkt, men honning fra raps er særlig hurtig til det.
Hvorfor bliver honningen hård?
Glukose har en lav opløselighed i vand. Det betyder, at når koncentrationen bliver for høj, kan vandet ikke holde glukosen opløst længere. I stedet begynder glukosemolekylerne at danne små krystaller. Det kaldes krystallisering.
Fruktose derimod er meget mere opløseligt og bliver i opløst form. Derfor vil en honning med høj fruktose (som fx akaciehonning) forblive flydende i meget lang tid, mens en honning med høj glukose (som rapshonning) krystalliserer hurtigt – nogle gange på få dage.
Der er også andre faktorer, der spiller ind:
- Temperatur: Krystallisering sker hurtigst ved ca. 12-14 °C. Ved lavere temperatur går det langsommere, og ved over 25 °C kan det næsten gå i stå.
- Pollen og voksrester: Disse fungerer som “startpunkter” for krystallerne – lidt ligesom en ridse i et glas kan få sukker til at samle sig i saftevand.
- Rystelser og bevægelse: Hvis honningen køres i bil, eller man begynder røreprocessen, påvirker det krystaldannelsen.
Krystallisering er en naturlig proces og et tegn på, at honningen er ægte og ubehandlet. Flydende honning fra supermarkedet er ofte opvarmet kraftigt (pasteuriseret) for at forhindre krystallisering – men det går ud over både smag og næringsstoffer.
Hvis du vil læse en længere forklaring omkring krystallisering af honning, så kig på den her Krystallisering af honning – derfor sker det (og hvordan man styrer det)
Hvordan undgår man, at honningen bliver hård?
Når vi rører i vores honning, mens krystalliseringen begynder, bliver de nyopståede krystaller slået i stykker igen og igen. De store krystaller knækkes til mindre stykker, som så fungerer som nye “kerner” for flere små krystaller. Det forhindrer, at store, grove strukturer får lov at danne sig.
Røring af honningen gør, at krystalliseringen bliver kontrolleret og ensartet i hele honningen. Vi knækker de store krystaller til tusindvis af bittesmå krystaller i stedet for. Vi prøver at opnå en cremet og smørbar konsistens, som gør det muligt at få honningen ud af glasset og smøre den på brødet.
Har I en maskine til at røre honningen med?
Vi har tidligere forsøgt os med en spiralformet rørepind, man spænder på sin boremaskine. Men de fleste boremaskiner smider lidt metalstøv, når man bruger dem. Det er ikke normalt noget, man interesserer sig for, men det går ikke, at det kommer i fødevarer. Så kan man bruge et stykke bagepapir, hvor man laver et lille hul og rører igennem det. Men det bliver noget rod, og vi kan ikke se honningen imens. Så vi har skiftet den ud med en såkaldt “Rørestav op/ned”. Det er en rund plade med huller i, på en lang pind. Den virker både, når man skubber den ned gennem honningen, og igen når man trækker den op. Det er meget lettere at trække sådan en pind op og ned, end det er at røre rundt. Så den er vi glade for. Det tager lidt tid, men alternativet er, at man har en stor tank med et røreværk. Vi har ikke så meget honning, så vi holder det småt.
Først fjerner man voksen
Vi har egentlig ikke meget voks i vores honning. Fordi vi presser honningen, er der næsten kun store stykker voks i honningen. Når man slynger, har man meget større mængde af små stykker voks i. Vi sorterer de store stykker fra i vores grovsi, og så er der kun meget lidt voks tilbage. Den stiger til overfladen på 24 timer, og vi bruger et trick med at lægge et stykke bagepapir hen over honningen i spanden og trykker lidt. Så løfter vi bagepapiret af igen og trækker det øverste lag af honning og voks af overfladen. Papiret sætter vi til afdrypning og samler det i en plastikbøtte, og naturligvis er der et vist tab af honning på den måde. Men det gør ikke noget, vi bruger det i egen husholdning til fx bagehonning. Voksen kan sagtens spises, og der er så lidt, at man ikke lægger mærke til det. Men vi fjerner det, fordi vi skal røre honningen.
Det er vanskeligt at forudsige, hvornår honningen krystalliserer – og der opstår panik
Da vi var begyndt at røre, kunne vi se, at mens nogle spande hurtigt begyndte at krystallisere og blive hvidlige, så var en spand helt anderledes mørk og gennemsigtig.
Når man rører, kan man fornemme, at honningen er forskellig i konsistens. Den bliver tungere at røre, efterhånden som den krystalliserer, og den bliver mere og mere hvid. Man kan røre en gang om dagen, to gange om dagen eller tre gange om dagen, alt efter behov.
Vi havde forudset, at honningen nok ville være klar den følgende dag, men da der skulle røres ved aftentide, så blev det klart, at honningen var ikke først klar i morgen, men lige nu med det samme. Hvis vi venter til i morgen, risikerer vi, at honningen er så fast, at vi ikke kan tappe den. Så pludselig skulle der sættes glas over i opvaskemaskinen, og de glas, der var rene, begyndte vi at fylde op. Honningen var meget langsomt flydende, så det tog lang tid at fylde et enkelt glas, fordi honningen løber så langsomt ud af tappespanden. Det var i sidste øjeblik, vi begyndte tapningen. En spand mere kunne ikke vente og blev også tappet. Næste spand skulle tappes næste morgen, efter den var blevet rørt en sidste gang. Den vil ikke kunne vente til aften.
Havde jeg ikke tjekket honningen om aftenen, så havde jeg opdaget dagen efter, at jeg ikke kunne tappe honningen på glas.
Den sidste spand
Der er tal på vores spande, det gør at vi kan holde styr på hvilke stader der kommer i hvilke spande. Spand nummer 2 kommer Sølvstadet med lavnormal. Det blev høstet som det første. Det er den spand, som er meget mere mørk end de øvrige, og som ikke er lige så langt i krystalliseringsprocessen som de andre. Denne spand bliver først færdig lørdag morgen, hvor det fredag aften ser fint ud, men ikke klar, men lørdag morgen, er den måske lige er blevet for tykt.næsten
Det kunne være spændende, om man kunne analysere den for blomsterindhold og se, om der er forskel på indholdet i de forskellige konsistenser.
Nu er alt honningen kommet på glas. Når honningen har stået i glasset i 2 uger efter tapning, er den helt perfekt og er klar til salg.
Honningen på glas
Glas er en væsentlig udgift for biavleren. Det er helt essentielt for, at man kan sælge den til sine naboer. Der findes mange forskellige slags. Vi har besluttet, at vi ikke vælger billige, tynde plastikbægre, for de har det med at gå i stykker, og det ser tarveligt ud. Vi bruger sekskantede glas med metallåg, som vi synes godt om. Glas og låg vaskes inden brug, selvom de er helt nye. Det har vi hørt, er bedst.
Når glassene er fyldt – enten med 450 g eller 225 g afhængig af, om det er store eller små glas – så kommer der etiketter på. Vi køber to forskellige slags etiketter, fordi vi har to glasstørrelser. Der kommer også en flot etikette på låget, så man kan se at det er forårshonningen. Samt et mærke med holdbarhed, - det er et krav. Vi synes at det mærkeligt at der ikke bare skal stå på hvornår honningen er høstet. For honning kan holde længere end vin.






0 Kommentarer